Regeringen erkender, at der er »betydelig usikkerhed« i regnestykket om bededag

Et af de vigtige punkter i regeringens regnestykke om den gavnlige effekt ved at afskaffe store bededag bygger på en interviewundersøgelse.

En central del af regnestykket bag afskaffelsen af store bededag bygger på en interviewundersøgelse, hvor Finansministeriet medgiver, at udsikkerheden er »betydelig«, og der er tale om et »lille« antal besvarelser.

I forvejen har der vaeret stor debat om, hvorvidt effekten med et øget arbejdsudbud på 8.500 personer er varig eller vil dampe af. Men nu sås der også tvivl om, hvorvidt ”startpunktet” overhovedet er 8.500 personer.

Tallet på de 8.500 personer er afgørende for, om fjernelsen af store bededag giver de 3 mia. kr. i statskassen, som regeringen regner med.

Hold tungen lige i munden: Ved at fjerne en helligdag øges antallet af årlige arbejdsdage i Danmark fra 222 til 223 dage. Det er en øget arbejdstid på 0,45 pct. Regeringen går ud fra, at der er nogen, der ikke vil gå op i arbejdstid, men de fleste vil. Der er et såkaldt »gennemslag« på 75 pct. ifølge Finansministeriet, og dermed bliver de 0,45 pct. sat ned til 0,34 pct.

0,34 pct. øget arbejdstid i hele Danmark svarer til, at 8.500 personer arbejder fuld tid i et helt år. De, der arbejder ekstra, vil få ekstra løn, som via skatter gavner statskassen. Så langt, så godt. Det vigtige er her, at de 8.500 fuldtidspersoner fremkommer, når man har et »gennemslag« på 75 pct.

Både overvismanden og andre fremtraedende økonomer har modsagt regeringens forudsaetning om, at de 8.500 personer er en varig effekt. Kritikken går bl.a. på, at regeringen mangler evidens (dokumentation) for det.

Men det er heller ikke givet, at de 8.500 personer holder som startpunkt, siger økonomer. For det er ikke sikkert, at »gennemslaget« er 75 pct.

»Hvorfor er det 75? Hvorfor ikke 62 eller 49? Der er i princippet frit slag mellem 0 og 100 pct. Her har man heller ikke nogen evidens for, hvorfor man har sat det, som man har gjort,« siger professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.

Professoren får opbakning fra Arbejderbevaegelsens Erhvervsråd.

»Det er vi enige i. Det er en antagelse. Det kunne også vaere noget andet,« siger rådets direktør, Lars Andersen.

Mangler evidens

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerlige taenketank Cepos, er også enig:

»Der er hverken evidens for, at gennemslaget er 75 pct., eller for, at effekten er varig. Finansministeriet har forladt sine regneprincipper om, at der skal vaere evidens for den finansiering, man regner med,« siger han.

I et skriftligt svar til Jyllands-Posten skriver Finansministeriet, at gennemslaget på de 75 pct. blev fastlagt i 2012 ud fra bl.a. »rådata fra ”Arbejdskraftundersøgelsen” fra Danmarks Statistik«.

»I forbindelse med vurderingen blev der desuden på baggrund af data fra ”Arbejdskraftundersøgelsen” peget på, at tilstedevaerelsen af en fridag i en given uge reducerede arbejdstiden i den pågaeldende uge svarende til et gennemslag lidt under tre fjerdedele (75 pct., red.),« skriver ministeriet, som peger på, at der også var undersøgelser, der pegede på en effekt lige over 75 pct., men disse saettes der ikke navn på.

Forbehold for undersøgelse

”Arbejdskraftundersøgelsen”, som nøgletallet på 75 pct. henføres til, skal tages med forbehold, påpeger Finansministeriet:

»Det skal dog bemaerkes, at der er betydelig usikkerhed knyttet til ”Arbejdskraftundersøgelsen”, der er en interviewundersøgelse. Antallet af besvarelser på enkeltuger er lille,« lyder det.

Det får Mads Lundby Hansen fra Cepos til at replicere:

»Der er tale om en interviewundersøgelse, hvor de ikke er blevet spurgt til afskaffelse af en helligdag. Det er et tyndt grundlag, og jeg vil opfordre Finansministeriet til at laegge dokumentationen fra 2012 offentligt frem, så enhver kan se og debattere det.«

Finansministeriet har ikke svaret på, om det vil offentliggøre dokumentation.

Det er et tyndt grundlag. MADS LUNDBY HANSEN, CHEFØKONOM, CEPOS