Vestlige kampvogne øger Moskvas frygt for nederlag i Ukraine
Det officielle Moskva holder gode miner til slet spil, men russiske eksperter vurderer, at leveringen af vestlige kampvogne kan gøre ondt vaerre for Kremls fastkørte felttog i Ukraine.
Det tog ikke mange minutter for Moskvas talende hoveder at nå op i det røde felt, da Olaf Scholz havde meddelt, at Tyskland gør sig klar til at levere Leopard-kampvogne til forsvaret af Ukraine.
»I praksis er Tyskland med leveringen af kampvogne til Ukraine gået i krig med Rusland,« skrev Igor Korottjenko, redaktør for det nationalistiske militaermagasin Det Nationale Forsvar og fast gaest på russisk tv, mindre end en time efter Scholz havde talt i Forbundsdagen onsdag.
»Der er ikke brug for nogen ”røde linjer” – der er brug for at rette Iskander- og Kalibermissiler med atomspraenghoveder mod Tyskland,« lød det fra Korottjenko.
Den slags ophidsede tirader er rødt kød tiltaenkt praesident Vladimir Putins inkarnerede støtter – og tjener måske også som et forsøg på afskraekkelse i forhold til opinionen i Tyskland og andetsteds.
De mere nuancerede vurderinger skal man i Rusland finde langt fra tv-propagandaen, ofte gemt lidt vaek fra forsiden i de etablerede medier, eller på sociale tjenester som Twitter og Telegram.
Her er det ikke laengere nogen nyhed, at det russiske felttog i Ukraine ikke bare er kørt fast, men mest har befundet sig i bakgear siden sidste efterår, og de nye våbenleverancer inspirerer til eftertaenksomhed og pessimisme, hvad angår de videre militaere udsigter for Rusland.
Den militaere kommentator hos netmediet Gazeta.ru, reserveofficeren Mikhail Khodarjonok, vurderer, at den vestlige beslutning om at levere både de tysk-producerede Leopard-2, britiske Challenger- og de amerikanske Abrams-kampvogne med tiden vil få betydelig indflydelse på krigens gang.
»Det er for tidligt at glaede sig over, at leveringerne af de amerikanske kampvogne ind til videre er beskedne,« skriver Khodarjonok. »Det er en ting, som det er nemt at lave om på,« konstaterer han.
I første omgang har USA lovet at levere 31 Abramskampvogne, mens der ventes et noget højere antal Leopard-kampvogne fra en raekke europaeiske lande. Den russiske militaeranalytiker mener dog kun, at det er et spørgsmål om tid, før der bliver åbnet yderligere for hanen.
»Der er al mulig grund til at antage, at leveringen af lette og tungere kampvogne fra USA vil vokse i et hektisk tempo, og hvis man medregner andre Nato-lande (inklusive dem, der allerede figurerer i klubben, som vil levere kampvogne), så kan antallet af pansrede kampvogne, der leveres, på meget kort tid få betydning for operationerne (i krigen, red.),« skriver Khodarjonok.
Planer for årelang krig
Intet i den russiske militaere planlaegning tyder på, at Kreml forventer en hurtig afslutning på krigen.
Forsvarsministeriet i Moskva har sat gang i en raekke skridt, der skal styrke det russiske militaer på laengere sigt, herunder en forøgelse af dets mandskab og en oprustning både i det sydlige Ukraine og ved graensen til Finland, der søger medlemskab i Nato.
»Alle disse forandringer (…) skal gennemføres i 2023 til 2026. Om den militaere specialoperation afsluttes inden da er uvist,« skriver Nezavisimaja Gazeta, et Moskva-dagblad, under anvendelse af den officielle russiske omskrivning krigen i Ukraine.
De seneste par måneder har fronterne kun bevaeget sig marginalt, men den ukrainske befrielse i efteråret af Kharkiv-regionen og storbyen Kherson har gjort indtryk i Moskva, hvor mange venter en genoptagelse af de offensive operationer, når foråret kommer.
»Alt taler for, at Ukraines vaebnede styrker gør sig klar til en omfattende offensiv. Et større antal kampvogne og muligvis krigsfly fra Natolandene kan under visse omstaendigheder øge de ukrainske styrkers mobilitet og give dem mulighed for at angribe på flankerne, omringe og indsaette tropper bag de russiske linjer,« skrev Nezavisimaja Gazeta på baggrund af samtaler med russiske militaereksperter.
Med hundredetusinde af nyligt mobiliserede soldater og øgede befaestninger både i det sydlige og østlige Ukraine har Rusland også styrket sig forud for den forventede intensivering af kampene senere på året.
Men bekymringen for, at det fortsat er Kyiv, som har initiativet, er til at tage og føle på – og frygten for, at Ukraine med tiden vil kunne føre krigen ind i fjendens lejr, vokser tilsyneladende også.
På russiske sociale medier er der den seneste tid dukket billeder op af nyligt monteret antiluftskyts på bygninger i centrum af den russiske hovedstad, bl.a. på taget af forsvarsministeriet ved Moskva-floden for
bare nogle kilometer syd for Kreml.
Frygten er forsvundet
Flere russiske iagttagere ser i Vestens beslutning om at levere tunge kampvogne andet og mere end et militaerteknisk gearskifte – det handler også om et nyt og mere nøgternt syn på Rusland og dets militaermagt efter taet på et års storstilet krigsindsats i Ukraine.
»Frygten i forhold til Rusland er forsvundet,« skriver Vladislav Inozemtsev, en Kreml-kritisk økonom og kommentator i en analyse.
»Hver ny uge og måned i det russiske eventyr (i Ukraine, red.) er en større fejltagelse end selv dagen, hvor det begyndte, for dengang kunne man vinde noget ved krigen, og det kan man ikke nu,« lyder Inozemtsevs vurdering.
Han peger på, at Kremls fortsatte krigsførelse kan udvikle sig til en katastrofe for Rusland: »I dag handler det enten om at aendre krigslykken eller stoppe krigen, for taktikken med at stikke hovedet i busken og fortaelle, at alt går efter planen, kan godt få en til at overveje, om den plan går ud på fuldstaendig at ødelaegge Rusland.«
Det er for tidligt at glaede sig over, at leverancerne af de amerikanske kampvogne indtil videre er beskedne. MIKHAIL KHODARJONOK, MILITAER KOMMENTATOR