Truslerne fra den store verden transformerer sig gennem dansk parcelhusidyl
Morten Hesseldahls politiske spaendingsroman nr. 11 kommer omkring både krigen i Ukraine, ulovlig organhandel og en tvivlsom international investeringskultur.
POLITISK SPAENDINGSROMAN
MORTEN HESSELDAHL 243 sider, 249 kr. Modtryk
Morten Hesseldahl, nylig afgået Gyldendal-direktør og efter eget udsagn dansk kulturlivsledelses borgerlige vandrepokal, men også både fremragende tegneserieskaber og spaendingsforfatter, er nu oppe på sin 11. politiske thriller efter at have skrevet tre sammen med Mich Vraa.
Sidste år fik han både Harald Mogensen-prisen for bedste danske krimi og den nordiske Glasnøglen for bedste nordiske krimi med den arktiske thriller ”Mørket under isen”. Men vi skal et bind laengere tilbage, til ”Malins efterår” fra 2020, for at få oplaegget til ”Putins datter”.
Theis var ved slutningen af den historie netop afgået som departementschef i Finansministeriet. Det var den eneste mulighed, efter at han havde påtaget sig skylden for en gigantisk regnefejl i finansloven. Der var dog mere i det, end hvad der nåede mediernes overskrifter.
Nu er 50-årige Theis så ved at genopfinde sig selv. Han har taget maleriet op. Det var han i sin tid god til, åbenbart så god, at han faktisk kan saelge til et investeringshungrende publikum.
Store pengestrømme
Det med investeringerne er hovedtemaet i Hesseldahls seneste krimi. For Theis er også blevet bestyrelsesformand i selskabet ReCharge, der har brug for en respekteret og vidende person for enden af bordet.
ReCharge beskaeftiger sig med personligt tilpassede livsstilsprogrammer. Der er ingen penge på kistebunden. Faktisk kun gaeld. Ikke desto mindre står folk i kø for at investere, så pengestrømmen er imponerende. Der vaekstes ud over al forventning, både med dette og andre selskaber i koncernen. Så meget, at selskabets ejer har råd til et større filantropisk projekt i Afrika.
Theis er ved at prøve sig lidt frem, både med maleriet og bestyrelsesjobbet.
Men da hans gamle ven, Antolij, den russiske ambassadør i Danmark, henvender sig efter at have købt hans dyreste maleri og stillet ham et forslag, han ikke kan sige nej til, kommer der realiteter på bordet, der viser sig at kraeve naesten 007-agtige kompetencer at forholde sig til.
”Putins datter” er skrevet i Ukraine-krigens skygge. Både Azov-krigere og hvidvask af russiske midler ramt af Vestens sanktioner indgår i et aktuelt plot, der også omfatter danske bandekrigere, ulovlig organhandel og en it-båret økonomi tilsyneladende hinsides de normale finansielle regler.
Kalder på en fortsaettelse
”Putins datter” er således fortsaettelsen af ”Malins efterår”, hvis figurer for en stor del går igen. Og så er der lagt op til endnu en fortsaettelse, hvis altså ikke Theis skal efterlades med alle de tomme laerreder ude i sit atelier i Københavns NV efter at have mistet elskerinden og med ekshustruen endnu ikke klar til en reprise.
I ”Putins datter” spiller Hesseldahl som saedvanlig på alle den politiske spaendingsromans tangenter. Saerkendet for netop denne forfatters tilgang til det internationale stof og genreformat er dog, at det internationale skal igennem den nationale danske vridemaskine. Resultatet er en historie, der lader truslerne fra den store verden transformere sig gennem dansk parcelhusidyl til en mere håndterbar størrelse.