Efterskolerne bør løfte flere udfordrede unge

Efterskolernes popularitet modsvares ikke af det bidrag, de yder for at hjaelpe udfordrede unge videre til en uddannelse. Det er stadig folkeskolen, der står med den største opgave.

Statsministeren understregede i sin nytårstale, at de 45.000 unge uden uddannelse og job er en af den nye regerings vigtigste opgaver at løfte. Det er godt, for vi har brug for, at langt flere unge lykkes i uddannelsessystemet, og der er et oplagt potentiale for, at efterskolernes 10. klasse kan bidrage mere til den opgave.

I debatten er der fokus på indretningen af folkeskolen, den forberedende grunduddannelse og andre målrettede tilbud til målgruppen. Men spørgsmålet om, hvilken rolle 10. klasse kan spille for at få flere unge i uddannelse, er fravaerende. Til trods for at over halvdelen af alle unge starter i 10. klasse.

Saerligt bemaerkelsesvaerdigt er det, fordi efterskolerne tegner sig for en stadig større del af 10. klasseeleverne. I 2011 tog 42 pct. af eleverne deres 10. skoleår på en efterskole – 10 år senere er det hele 60 pct. Samtidig er andelen i den kommunale folkeskole faldet fra 37 pct. til 22. pct. I dag er der altså naesten tre gange så mange 10. klasseelever på efterskolerne sammenlignet med folkeskolen.

Trods den store vaekst på efterskolerne er deres bidrag til at løfte unge i risiko for at ende uden uddannelse staerkt begraenset. Der er nemlig markante forskelle i elevgrundlaget. Sammenlignet med folkeskolen er det i grove traek de etnisk danske uddannelsesparate unge med relativt staerk foraeldrebaggrund og høje karakterer, der går på efterskolerne. Det viser en ny kortlaegning fra Dansk Erhverv.

Folkeskolens 10. klasser rummer i gennemsnit 10 gange flere med anden etnisk baggrund end dansk, otte gange så mange med foraeldre uden uddannelse efter grundskolen, fire gange så mange ikke-uddannelsesparate, og deres karakterer fra 9. klasse er i gennemsnit 2,3 karakterpoint lavere end efterskolens elever. Det er samtidig forskelle, der er vokset over de seneste 10 år, i takt med at efterskolerne har fået 6.500 flere elever, og folkeskolen mistet 6.000 elever.

Vi må altså konstatere, at efterskolernes og folkeskolernes elevgrundlag vidner om en stigende polarisering, hvor det i høj grad overlades til folkeskolen at løfte en meget stor andel af de svageste elever.

Hvad mange dog ikke er klar over, er, at det trods deltagerbetaling koster staten knap 110.000 kr., hver gang en elev pakker tasken og drager på efterskole. Til sammenligning estimerer Børneog

Undervisningsministeriet den maksimale offentlige udgift til folkeskolens 10. klasse til at vaere ca. 78.000 kr. Samfundet bruger altså flere penge på staerke elever end på svage. Vi er som samfund nødt til at diskutere, hvordan de forskellige uddannelser bidrager til at løfte de unges og samfundets udfordringer.

Uddannelseschef, Dansk Erhverv

I Dansk Erhverv har vi ikke det mindste imod efterskoler. Efterskolernes ramme udgør netop et potentiale, som vi som samfund skal have større forventninger til, hvis vi fortsat skal bruge 2,2 mia. kr. årligt af de offentlige uddannelsesressourcer på efterskolerne. Når 60 pct. af eleverne i 10. klasse går på efterskole, handler det om, at de skal bidrage langt mere til at løse udfordringerne.

Tiden er overmoden til at tage hul på debatten om, hvordan det kan ske. Flere fripladser, yderligere indkomstgraduering, øget krav om erhvervsrettet indhold eller en aendret finansieringsmodel, der fremmer efterskoleophold i 9. klasse fremfor 10. klasse, er nogle af de greb, der kunne overvejes.

Den nye regering kunne passende starte med at genstarte den ekspertgruppe, der blev nedsat i foråret 2019, men har vaeret lagt på køl under den seneste regering. Den kunne som saerligt opdrag komme med forslag til, hvordan efterskolerne kan bidrage mere til at løfte flere udfordrede unge.

10. klasse er taenkt som et ekstra skoleår, så unge kan komme godt videre. Det har vi brug for, hvis flere skal med på uddannelsesvognen, og efterskolerne skal vaere en større del af løsningen, end de er i dag.

Når 60 pct. af eleverne i 10. klasse går på efterskole, handler det om, at de skal bidrage langt mere til at løse udfordringerne.