JP/Politiken havde rekordsalg – og tab på driften

Landets største private mediehus har aldrig solgt mere. Alligevel kaemper JP/Politikens Hus med driften.

For første gang i nyere tid må JP/Politikens Hus sluge et negativt resultat på driften.

Mediehuset, der er Danmarks største private mediehus, har ellers leveret en rekordhøj omsaetning i 2022 og oplevet »betydelig vaekst« både i det digitale indholdssalg og gennem salg af annoncer. Det viser et nyt årsregnskab.

Her fremgår det, at JP/Politikens Hus omsatte for knap 3,8 mia. kr., mens driftsresultatet er negativt med 4 mio. kr. Årene inden har resultatet af den primaere drift ligget på over 200 mio. kr. Det er omkring 100 mio. kr. lavere end forventet, når der reguleres for saerlige poster.

»Da omkostningerne i 2022 samtidig var påvirket af en stor oprustning på medarbejdersiden ved indgangen til året og et højt investeringsniveau i nye initiativer, herunder den fortsatte ekspansion af Watch Medier og Monitormedier samt JP Lokal, medførte det, at JP/Politikens Hus i 2022 realiserede et underskud på den primaere drift (ebit) på 4 mio. kr. mod et overskud på 257 mio. kr. i 2021. På ebitda-niveau er resultatet 111 mio. kr. mod 326 mio. kr. året før,« lyder det i regnskabet.

Mens mediekoncernen kaemper med driften, har toplinjen nået nye højder. Trods de positive takter lever omsaetningen dog ikke op til koncernens forventning. Den samlede omsaetning for 2022 lød på knap 3,8 mia. kr., hvilket er lavere end JP/Politikens forventning, der lød på 4 mia. kr.

Det er bl.a. fremgang på 14 pct. i det digitale indholdssalg på tvaers af koncernens medier, der daekker over Ekstra Bladet, JyllandsPosten, Politiken og JP/Politikens Erhvervsmedier, der har påvirket omsaetningen positivt.

Samtidig voksede koncernens digitale annoncesalg med 9 pct. med saerlig stor fremgang for JP/Politikens Erhvervsmedier og Ekstra Bladet, oplyser koncernen. Derudover er fremgangen også positivt påvirket af, at JP/Politikens Hus i 2022 overtog størstedelen af distributionsvirksomheden DAO.

JP/Politikens Hus understreger i pressemeddelelsen, at »en sund økonomi« er forudsaetningen for publicistisk uafhaengighed, og derfor har koncernen i regnskabsåret gennemført »omkostningstilpasninger med henblik på en genopretning af den utilfredsstillende resultatudvikling«.

Det betød bl.a., at JyllandsPosten,

Politiken og Ekstra Bladet, der udgør de baerende søjler i forretningen, som udgangspunkt skulle afskedige i alt 40 fuldtidsmedarbejdere fordelt på afskedigelser og outsourcing.

Derudover er ledelserne på de forskellige dagblade i faerd med at finde millionbesparelser i budgettet for 2023.

JP/Politikens Hus forventer i indevaerende regnskab en vaekst i omsaetningen på 6-7 pct.

Koncernen oplyser, at den trods det negative resultat i 2022 fastholder »et højt investeringsniveau for nye initiativer«, der forventes at bidrage positivt til forretningen.

Forventninger til driftsresultat i 2023 lyder på 125-135 mio. kr.