Danske ivaerksaettere igennem

at smide ud ad vinduet. Og ingen ved, om det snart bliver bedre, eller om vinteren bliver lang.

Den første mulighed er derfor at søge langt mere bredt end tidligere. Det kan vaere hos store virksomheder med en investeringsafdeling. Eller at forsøge at blive købt op af sin naermeste konkurrent.

Har man fået mange millioner skudt ind tidligere, var der mulighed for at vaere rundhåndet med at ansaette flere, så udgifterne hver måned tilsvarende blev høje. Her er der selvsagt mulighed for at spare. Og nogle virksomheder vaelger nu at gå i en slags dvale, hvor der bliver skåret ind til benet. Så handler det om at overleve og arbejde videre med produktet i noget tid, indtil alting ser bedre ud.

Nogle har også rejst så meget i de gode år, at de kan køre på lavt blus laenge.

Men det kan også vaere farligt. Investorerne vil stadig gerne se vaekst, lyder det fra en af de store venturefonde i Europa, britiske Balderton.

»En startup, som ikke vokser, vil have svaert ved at rejse penge – uanset hvad,« lyder vurderingen fra Magda Lukaszewicz, som har ansvaret for Baldertons nordiske investeringer.

Men handler det om at aflyse en stor ekspansion til mange lande, som i sagens natur kraever mange ressourcer, kan det give mening, siger hun.

Der er stadig penge

At det er blevet svaert at rejse penge for mange, betyder dog ikke, at alt er gået i stå – slet ikke.

Faktisk er der stadig masser af aktivitet hos dem, som investerer tidligt i processen, såkaldte preseed- og seed-investeringer. Har man en god idé på det rigtige område, er der stadig masser af penge, der kan blive delt ud. Men med et ønske om lavere risiko end før.

Har man en startup, der skal saelge luksusvarer til forbrugerne, er det op ad bakke. Forbrugerne forventes også at skaere ned. Og har man en god idé, men forventer at bruge fem år på at udvikle teknologien bag, er det heller ikke nemt.

Arbejder man derimod med for eksempel kunstig intelligens, er velvilligheden meget større. Ivaerksaettere med dette speciale fortaeller om, at der ikke er problemer med at rejse penge, for interessen for teknologien er stor.

En normaltilstand

Tager man de mørkegrå briller på, kan 2023 blive et år, hvor mange ivaerksaettere må give op og lukke ned. Det er selvfølgelig en indbygget del af konceptet med startups og risikovillig kapital – men fremover altså flere end normalt.

Hos ivaerksaetterne selv er der også en justering i gang, hvor de skal acceptere, at deres startup måske ikke laengere er de 200 mio. kr. vaerd, som de kunne rejse kapital til for et år siden. Naeste forhandling med investorer kan se helt anderledes ud – hvis man overhovedet når så langt.

Men den optimistiske tolkning af de nye tider er omvendt, at det er sundt med noget mere realisme. At vi nu vender tilbage til en normaltilstand efter to helt skøre år. Og at man som ivaerksaetter igen skal kaempe på et minimalt budget, indtil man kan vise, at der er salg og omsaetning.