Drømmen om frihed kraever opsparing

Mange unge vil have større fleksibilitet, end deres foraeldre har haft på arbejdsmarkedet. Det kraever større disciplin med opsparing.

Arbejdsmarkedet er under forandring. Langt flere unge ønsker ikke en traditionel ansaettelse med 37 timers arbejde. Eller også får de ikke muligheden.

Det laegger helt nye opgaver over på den enkelte.

»Det er isaer de unge, der maerker arbejdsmarkedets forandring. Nogle unge prioriterer frihed og fleksibilitet gennem løsere ansaettelse. Til gengaeld mister de noget af den fastansattes tryghed ved optjening til pension, ferie eller efteruddannelse. De har nogle andre muligheder, men samtidig får de selv et større økonomisk ansvar,« siger forsker Mette Lykke Nielsen.

Hun er lektor på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet og siger, at for en del af de unge er det et frit valg – et tilvalg.

Men der er også brancher, hvor det er svaert at blive ansat, og hvor unge bliver freelancere, kontraktansatte m.m. som en uønsket nødvendighed med dårligere økonomiske vilkår og faerre rettigheder.

I Nordnet oplever landechef Anne Buchardt, at mange unge er meget bevidste om at spare op. Nordnet har fra oktober 2019 til årsskiftet 2022/2023 fået ca. 250.000 nye kunder. Heraf er knap halvdelen under 30 år.

Flere vil spare op

»Vi ser en øget interesse for at spare op og investere isaer blandt de unge. Vi ved, at nogle drømmer om tidlig pension. Andre sparer nok mere op for at have friheden til at følge deres drømme, når de opstår, uanset om det er at gå ned i tid, rejse eller begynde at laese igen,« siger Anne Buchardt.

Nordnet har regnet på, hvad der efter 10 år er at gøre godt med på baggrund af, hvor meget der spares op om måneden, samt afkastet.

I den nedre ende vil 500 kr. om måneden og 3 pct. i gennemsnitligt afkast vokse til knap 71.000 kr. på 10 år. Ved et gennemsnitligt afkast på 5 pct. vokser opsparingen til godt 79.000 kr.

Ifølge Nordnet vil der vaere saerlig høj gevinst for de penge, der ikke måtte blive brugt hvert 10. år. Fortsaetter opsparingen efter år 10 med 30.000 kr. i startkapital og 500 kr. i indskud om måneden, er der efter yderligere 10 år og 3 pct. i afkast over 111.000 kr. på kontoen.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, Future Navigator, minder om, at mange af de job, unge er blevet opfordret til at laese, forsvinder. Har man laest til koder, er der eksempelvis stor risiko for at blive udkonkurreret af digitaliseringen.

»For mange bliver det simpelthen nødvendigt at aendre spor undervejs i arbejdslivet. Hvis man er fastansat på en virksomhed, vil den måske betale. Men flere vil arbejde projektbaseret og skal i større grad selv sørge for at blive ved at vaere interessante,« siger Liselotte Lyngsø.

Hun mener dog ikke, det behøver at betyde, at en masse unge bliver tabt på gulvet. Det bliver nemlig også lettere at omskole sig selv via et globalt udbud af virtuel undervisning, nye paraplyorganisationer og bedre simuleringer af, hvordan vi kan spare op, og hvad der bliver smart at satse på – ud fra samfundets og egne praeferencer og behov.

Liselotte Lyngsø siger, at mens det jobmarked, vi er på vej ud af, er analogt, som når alle så de samme tv-programmer samtidig, så bliver fremtidens arbejdsmarkedet langt mere individualiseret, hvor alle søger feedback dynamisk og efter behov.

Man vil gå fra mange år på skolebaenken i starten af livet til rettidig og relevant traening hele livet.

Pauser skal finansieres

Også fremtidsforsker Marianne Levinsen, Fremforsk, taler om et fleksibelt, individualistisk arbejdsmarked.

»Det giver muligheder, og det giver udfordringer. Vi

bytte det sikre job i København ud med livet som selvstaendig. Sofie indrømmer gerne, at valget blev lidt lettere af, at de med hendes mand, Mads Bøcher Lindquists, indkomst ville kunne blive i huset, selv hvis hendes planer slog fejl.

Far er heppekor

»Alle mente, at det var en vanvittig idé, da jeg begyndte at tale om at gøre en forretning ud af min Instagramprofil. Min mand havde ingen drøm om at få mig hjem og passe børn. Og min far, der altid har rost mine valg og betalt karakterpenge, blev helt tavs,« siger hun og tilføjer hurtigt:

»I dag er min far min største cheerleader, og han er stolt af at se mig vaere blevet selvstaendig – også som menneske.«

”Hello Sofie” gav dengang af og til lidt indtjening, men det var stadig i høj grad en hobby. Siden er interessen fra samarbejdspartnerne og hendes følgerskare bare vokset, så indtjeningen nu kan matche månedslønnen fra konsulentjobbet i Deloitte kombineret med en kortere og måske isaer mere fleksibel arbejdstid.

I dag laver hun opslag med små skaeve film – reels – dagligt i en af tre kategorier: Livet med småbørn, mere samfundskritiske indslag om eksempelvis arbejdsmarkedet for kvinder med børn, samt de kommercielle opslag, hvor hun tester et produkt eller er ambassadør for en virksomhed.

En del af arbejdstiden går med at besvare kommentarer om aftenen.

Hun har bl.a. samarbejdet med kosmetikbrandet Nilens Jord og Nordnet. Men der bliver også sagt nej, som da nogle drikkedunke til at have med på farten laekkede i tasken.

»Virksomhederne betaler mig til at tale om deres produkter, men jeg er ikke bare en talende reklamesøjle. Jeg tester produkterne på mig selv, og virker de ikke, bliver der ikke noget samarbejde. Det er vigtigt at vaere trovaerdig.«