Pengetankreglen – generationsskifte af selskaber med solcellevirksomhed
Højesteret har ved en dom af den 19. januar 2023 taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt et selskabs investering i solcelleparker måtte anses som en ”passiv kapitalanbringelse”. For generationsskifte af et familieejet selskab kan konsekvensen ved en k
Salg af en erhvervsvirksomhed vil som udgangspunkt udløse beskatning af ejerens eventuelle fortjeneste ved salg af virksomhedens aktiver, herunder en eventuel goodwill.
Drives virksomheden i selskabsform, vil der blive tale om beskatning af aktionaerens (virksomhedsejerens) fortjeneste ved salg af aktierne.
Generationsskifte af en virksomhed inden for den naermeste familie, typisk til et barn, beskattes som det klare udgangspunkt efter samme regler, som hvis virksomheden blev solgt til en fremmed køber.
Dette gaelder, selv om virksomheden overdrages helt eller delvist som en gave til barnet.
Overdrages virksomheden som en gave, vil denne gaveoverdragelse – oven i en eventuel avancebeskatning – tillige kunne udløse gaveafgift af gavens vaerdi.
Skattemaessig succession
For generationsskifte af virksomheder inden for den naere familie kan avancebeskatningen af overdrageren dog under visse betingelser udskydes gennem skattemaessig succession.
Succession indebaerer, at skattebyrden på de overdragne aktiver ikke udløses ved overdragelsen af virksomheden til barnet, men i stedet overtages af barnet. Skatten udløses herefter først, når barnet siden saelger virksomheden, måske først mange år senere.
Generationsskiftes virksomheden til et barnebarn, igen med skattemaessig succession, kan skatten på ny udskydes efter samme regler.
Succession af ”aktive” virksomheder
Formålet med reglerne om skattemaessig succession, som blev vedtaget i sin første form i 1988, er at lette likviditetsbelastningen for en virksomhed ved et generationsskifte og dermed undgå, at virksomheden bliver nødlidende som følge af de, efter omstaendighederne, betydelige skatte- og afgiftskrav, som efter gaeldende regler som udgangspunkt udløses ved et salg.
Med dette formål for øje er reglerne om skattemaessig succession over årene blevet gradvist strammet, således at reglerne i dag kun kan anvendes, hvis der er tale om ”aktive” virksomheder.
Virksomheder, hvis hovedaktivitet består i ”passiv kapitalanbringelse” – de såkaldte ”pengetanke” – kan ikke generationsskiftes efter reglerne om skattemaessig succession.
Eller med andre ord: Virksomheder, hvis aktivitet i hovedsagen består i forvaltning af virksomhedens passive formue, er ikke omfattet af det politiske ønske om at lempe et generationsskifte i familieejede virksomheder.
Aktiv og passiv virksomhed i selskaber
For hovedaktionaerer i selskaber, hvis aktiviteter omfatter såvel ”aktiv” erhvervsmaessig virksomhed som ”passiv” kapitalanbringelse, kan sondringen mellem aktiv virksomhedsdrift og passiv kapitalanbringelse have afgørende betydning for muligheden for at generationsskifte hele eller dele af selskabet til den naere familie.
Hvad er passiv kapitalanbringelse
Af loven fremgår, at reglerne om skattemaessig succession omfatter »… aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse …«
Videre fremgår, at et selskabets virksomhed må anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtaegter stammer fra fast ejendom, kontanter, vaerdipapirer eller lignende, eller hvis handelsvaerdien af sådanne ejendomme, kontanter, vaerdipapirer eller lignende udgør mindst 50 pct. af handelsvaerdien af selskabets samlede aktiver.
Aktier i datterselskaber medregnes ligeledes.
Ejer selskabet mindst 25 pct. af et datterselskab, medregnes ved opgørelsen den del af datterselskabets indtaegter og aktiver, som svarer til ejerforholdet.
Fast ejendom
I hidtidig praksis har reglerne bl.a. givet anledning til spørgsmål om, hvorvidt en fast ejendom må anses som en passiv kapitalanbringelse i tilfaelde, hvor der er knyttet en ikke ubetydelig aktivitet til driften af disse ejendomme, jf. herom naermere artiklen ”Generationsskifte af ejendomsselskaber med succession”.
Solcelleanlaeg
Ligeledes har i praksis vaeret rejst spørgsmålet om, hvorvidt et selskabs investeringer i solcelleparker måtte kvalificeres som passiv kapitalanbringelse.
Der har foreligget flere sager herom ved Skatterådet, jf. ovennaevnte artikel.
Problemstillingen blev endvidere i en konkret sag forelagt for Vestre Landsret i 2021 og den 11. januar 2023 for Højesteret, som traf afgørelse i sagen ved en dom af den 19. januar 2023.
Sagen drejede sig om en hovedaktionaers muligheder for at overdrage aktier i et moderselskab med skattemaessig succession til hans to døtre.
Den juridiske problemstilling i sagen vedrørte naermere spørgsmålet om, hvorvidt et 100 pct. ejet datterselskabs andele i solcelle- og vindmøllevirksomhed skulle anses som passiv kapitalanbringelse. Datterselskabet havde via to partnerselskaber investeret i solcelleanlaeg og vindmøller gennem en navngiven, professionel udbyder på dette marked.
I givet fald ville andelene i solcelle- og vindmøllevirksomheden vaere til hinder for, at aktierne i moderselskabet kunne overdrages til de to døtre med skattemaessig succession.