Sandhedens time er halvanden uge vaek for Maersk-aktien
Når koncernen afleverer årsregnskab den 8. februar, skal man for første gang saette konkrete forventninger på 2023, hvor omsaetning og indtjening forventes at styrtdykke efter nogle usaedvanlige år med tårnhøje fragtrater. Snart vil det stå klart, hvordan
cand.polit. og journalist
Med alt, hvad der er sket de seneste år, kan det efterhånden vaere svaert at huske, hvad der skete forinden. Men for A.P. Møller-Maersk tog coronaens ankomst i begyndelsen af 2020 aktionaerernes opmaerksomhed fra et projekt, der i sig selv ville vende op og ned på koncernen.
Skal man saette én dato på, hvornår den gamle virkelighed vender tilbage, er onsdag den 8. februar – altså om halvanden uge – et godt bud. Her afleverer Maersk sit årsregnskab. Der er ikke den store spaending om tallene for 2022. Det meget interessante er derimod, at koncernen for første gang saetter ord på, hvad man forventer af 2023.
Maersk er et dansk ikon, og de majestaetiske, lyseblå skibe imponerer. Men økonomisk gik det i mange år skidt. Overskuddene var lave i forhold til den kapital, der var bundet i koncernen. Mod 2010’ernes slutning var det åbenbart for alle, at det var uholdbart i laengden.
Søren Skou trådte til som CEO i 2016, og den strategi, han lagde for at komme ud af sumpen, var, at Maersk ikke skulle ses som et rederi, men en leverandør af logistik: Man skulle ikke bare sejle containere over verdenshavene, men levere samlede løsninger for at fragte varer fra afsender til modtager og på den måde få andel i en større del af vaerdikaeden.
Mødt med skepsis
Ser man på kursgrafen for Maersk-aktien, kan man med lidt god vilje se, at aktiemarkedet begyndte at reagere positivt mod slutningen af 2019. Men ellers var modtagelsen kølig. Mange var skeptiske over for, om Maersk ville lykkes med transformationen.
Så kom coronaen. Først antog man, at det ville føre til nye økonomiske bekymringer for Maersk. Snart stod det dog klart, at det modsatte var tilfaeldet. Fragtraterne steg til uanede højder, og koncernen har tjent helt abnormt mange penge, hvorved den også har kunnet forkaele sine aktionaerer med fede udbytter.
Dét har overskygget, at transformationen er fortsat under coronaen og de tilstoppede forsyningskaeder.
Det er mest blevet til mindre sidehistorier i medierne, når Søren Skou fortalte, at man ikke laengere gik op i at vaere verdens største rederi, når koncernen spillede med på woke-noder i sin udadvendte kommunikation, og når hele topledelsen optrådte uden slips, som den gjorde, da den i december praesenterede Vincent Clerc som afløser for Søren Skou.
I hvilket omfang det faktisk er lykkedes Maersk at få tag i en større del af vaerdikaeden og dermed løfte sin langsigtede profitabilitet, har vaeret svaert at gennemskue.
Men fragtraterne er ved at vaere tilbage på niveauet fra før pandemien, og naeste onsdag kommer Vincent Clerc altså i ilden, når han skal saette tal på, hvad Maersk kan praestere i denne nye – eller tilbagevendte – normal.
Vidt forskellige vurderinger
Ricky S. Rasmussen, aktieanalytiker i Nykredit Bank, sammenfatter den paradoksale scene for regnskabsaflaeggelsen:
»Maersk kommer til at praesentere danmarkshistoriens største overskud. Men de kommer også til at levere det største fald i overskud, vi nogensinde har set fra et dansk selskab, i 2023.«
»Der er ingen tvivl om, at forventningerne om 2023 kommer til at tage fokus. Det er naesten altid forventningerne til kommende år, der er det vigtigste i årsregnskaberne, men modsat sidste år, hvor Maersk kom ind i året med meget høje fragtrater, og man kunne forvente fire opjusteringer i løbet af året, er de denne gang nødt til at saette deres forventninger forholdsvis lavt, hvis de igen skal have chancer for opjusteringer,« uddyber Ricky S. Rasmussen.
Maersk offentliggør på sin hjemmeside data om aktieanalytikernes forventninger til 2023.
De viser meget store forskelle i estimaterne for bundlinjen, når året er slut – de spaender fra 148 til 692 dollars pr. aktie (mod 941 dollars i 2021).
Noget af dette spaend kan forklares med, at nogle aktieanalytikere er langsomme til at opdatere deres forecast. Men Ricky Rasmussen er ikke i tvivl om, at usikkerheden er reel.
Derfor vil det have stor betydning, hvad Vincent Clerc siger.
»Der er historisk stor
26. JANUAR 2021