Sigrid Friis havde to jobtilbud på hånden – lønnen var ikke udslagsgivende

Den statskundskabsuddannede Sigrid Friis’ største ønske til et job var, at det skulle dreje sig om grøn omstilling. Hun er en del af en generation af nyuddannede, for hvem lønnen i det første job betyder mindre end indhold og mening.

Der var ikke ret meget slinger i valsen, da Sigrid Friis i sommeren 2021 stod med sit eksamensbevis i hånden.

Årene med statskundskab på Københavns Universitet skulle veksles til et job. Hun søgte en kurateret bunke stillinger, blev indkaldt til en stribe samtaler og endte med to konkrete jobtilbud.

Det ene skrev hun under på, og siden har hun kunnet kalde sig politisk konsulent i brancheforeningen Dansk Fjernvarme.

En lige-ud-ad-landevejenproces, der havde ét klart fokus: Hendes arbejdsliv skulle først og fremmest indledes med et grønt job. Et, hvor hun følte, at hun gjorde en forskel for klimaet. På en arbejdsplads med en ansvarlig profil udadtil og interne forhold, der afspejlede samme ordentlighed indadtil.

Ingen tom snak eller såkaldt greenwashing.

Lønnen taenkte hun derimod mindre over.

»Det fylder meget for mig, at jeg har en følelse af, at jeg er en del af noget større. Lønnen var ikke udslagsgivende på samme måde for mit valg, som at det var nogle arbejdsopgaver, jeg kunne se mig selv i, « siger Sigrid Friis, der er 28 år.

Datter på otte uger

Lige nu er hun på barsel med datteren Asta, der er otte uger gammel. Og netop vilkårene for at holde orlov var et parameter, hun lidt ligesom med lønnen tog for givet var i orden, da hun skrev under på sin første kontrakt som faerdiguddannet.

»Jeg forventer nok generelt, at der er nogle forhold, der giver mening i forhold til familielivet på en arbejdsplads,« siger hun.

»Det er en prioritet for mig, at der er styr på det, så jeg kan gå glad og motiveret på arbejde. At jeg trives.«

Sigrid Friis er langtfra alene. En ny undersøgelse fra Djøf viser, at for de nyudklaekkede kandidater fra landets samfundsvidenskabelige og økonomiske studier betyder løn relativt betyder mindre end en arbejdsplads’ sociale og samfundsmaessige ansvar.

Mening fylder mere

Konkret svarer 13 pct. af de nyuddannede, at lønnen er afgørende for at sige ja til det første job. Til sammenligning svarer 24 pct., »at virksomheden udretter noget meningsfuldt for samfundet«, mens 25 pct. svarer, at fokus på fleksibilitet og work-life-balance er udslagsgivende.

»De tider er forbi, hvor man som virksomhed kan fokusere smalt på den finansielle bundlinje, og det ved virksomhederne godt. Der skal taenkes i flere bundlinjer, der afspejler dagsordener som klima og naturbevarelse, diversitet og inklusion, menneskerettigheder og socialt ansvar,« siger Anne Waagstein, der er naestformand i Djøf og formand for Djøf Privat.

Som en raekke andre peger hun på, at tiltag inden for ESG-området er blevet vigtigere. ESG står for environment, social og governance – eller på dansk: miljø, samfund og ledelse.

Der er flere krav om at rapportere på disse forhold på vej fra EU. Men virksomhederne kan godt indstille sig på, at det fremover ikke kun vil vaere et krav fra myndighederne, at de fokuserer på og rapporterer om ESG, lyder Anne Waagsteins pointe.

»Nutidens og ikke mindst fremtidens medarbejdere er meget bevidste om, at de vil have ordentlige vilkår på deres arbejdsplads, og at virksomheden

Begrebet er vokset i betydning over de seneste år og daekker over, at en virksomhed skal komme med vaesentlig information om, hvordan den påvirker og har initiativer inden for miljø og klima, virksomhedens sociale/samfundsmaessige påvirkning og den generelle styring af virksomheden.

ESG-data er ikke finansielle data, men flere investorer og analytikere efterspørger dem, når de skal vurdere et selskabs evne til vaerdiskabelse og langsigtede vaekstmuligheder.

Nye krav fra EU fastslår, at i første omgang landets store virksomheder fra 2024 skal rapportere om deres samfundsmaessige og miljømaessige påvirkninger. tager et samfundsansvar,« siger hun.

»Vi ser, at mange går aktivt efter et job, hvor de føler, at de er med til at skabe en bedre verden. Det kan så vaere ved at skifte job eller alternativt ved at forsøge at omforme det job, de allerede har.«

Samme tendens viser sig også i en ny analyse fra DM, hvor langt flere nyuddannede universitetskandidater svarer ja til, at de vaegter et godt arbejdsmiljø og socialt ansvar, mens faerre har løn som førsteprioritet.

95 pct. svarer således, at et godt arbejdsmiljø er vigtigt for deres valg af arbejdsplads. 55 pct. angiver, at arbejdsgivernes sociale ansvar er afgørende, mens 25 pct. svarer en høj løn.

Det har man også bemaerket hos arbejdsgiverne, lyder det fra erhvervsorganisationen DI.

Her ser man det som en fordel, at så mange nyuddannede kaerer sig om ESG-området, for der mangler nemlig også folk ude i virksomhederne, som ved noget om emnet.

Rift om kandidater

»Virksomhederne ved, at de skal leve op til nogle nye krav enten i form af ny lovgivning, eller fordi de bliver presset til det af kunder, investorer og medarbejdere. Og der taenker jeg, at det netop er blandt de nyuddannede, at man skal kigge efter kompetencerne,« siger Marie Gad, der er chef for global udvikling og baeredygtighed i DI.

Virksomhederne har en stor udfordring i at finde de medarbejdere, der kan arbejde med baeredygtighed og rapportering.

»Vi har for nylig kigget på, hvor mange job der bliver slået op, hvor ESG er en del af teksten i jobopslaget, og stigningen bare fra 2020 og til nu er naermest lodret,« siger Marie Gad.

»Derfor er det jo en fordel, at det ser ud til, at der så også er en kaempe gruppe medarbejdere, som gerne vil arbejde med det her emne og i de virksomheder, der fokuserer på det.«

Der er allerede rift om kandidaterne, der kommer ud fra de samfundsvidenskabelige og økonomiske studie

4 2

TAL I PCT. 34 33 47