»Det ville vaere meget nyttigt, hvis man kunne tage uddannelsen med sig ved et jobskifte«

Regeringen vil indføre en såkaldt uddannelseskonto, men forslaget kolliderer med den danske model, mener Dansk Arbejdsgiverforening. Fagbevaegelsens Hovedorganisation er positiv, men har dog et stort men.

Retten til efteruddannelse er for manges vedkommende allerede sikret gennem overenskomster, men den nye SVM-regering ønsker at gøre det lettere at tage uddannelse i løbet af livet.

I regeringsgrundlaget står der, at man vil kigge på mulighederne for at lave uddannelseskontoer, »som den enkelte kan traekke på gennem livet«.

Hvordan det forslag er blevet taget imod, vender vi tilbage til.

Idéen om en personlig uddannelseskonto er ikke ny. Den blev luftet i 2017-rapporten ”Nye kompetencer hele livet”, hvor en ekspertgruppe kom med anbefalinger til at fremtidssikre voksen- og efteruddannelsessystemet. Ifølge rapporten skulle forslaget motivere flere til at tage en efteruddannelse.

I forbindelse med rapporten foretog Epinion en undersøgelse for ekspertgruppen, som blandt andet viste, at det saerligt er de ufaglaerte, som ikke udnyttede efteruddannelsestilbuddet. Ifølge undersøgelsen var 40 pct. af de ufaglaerte slet ikke interesserede i at deltage i efteruddannelse i arbejdstiden. For faglaerte gjaldt det 25 pct. og for personer med videregående uddannelser 16 pct.

»Vi talte meget om, hvordan vi kunne skabe motivation for de ufaglaerte. Det kunne eksempelvis vaere ved at synliggøre retten til uddannelse på lønsedlen. Ligesom man i bunden af sin lønseddel kan se, hvor meget man har sparet op i pension, skulle man kunne se, hvor meget uddannelse man har opsparet,« siger Nicolai Kristensen, professor på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfaerd, som i 2017 sad i ekspertgruppen.

Forslaget lyder måske godt, men er desvaerre en dårlig idé, som kolliderer med den danske model. JANNIK BAY, UDDANNELSES- OG INTEGRATIONSCHEF I DANSK ARBEJDSGIVERFORENING (DA)

To udenlandske modeller

Samtidig er der også en problematik i, at efteruddannelsen er en ret, man har som ansat, men ikke som ledig, hvor behovet måske er størst. Det ville en personlig uddannelseskonto aendre på.

»Det ville vaere meget nyttigt, hvis man kunne tage uddannelsen med sig ved et jobskifte. Nogle ordninger er bundet til overenskomsten på arbejdspladsen, så hvis man skifter job, mister man den uddannelse, man har sparet op. Det er ofte netop som ledig, at man har allermest brug for opkvalificering,« siger Nicolai Kristensen.

I sidste ende er det en politisk beslutning, hvordan en personlig uddannelseskonto skal skrues sammen. I rapporten fra 2017 naevner ekspertgruppen dog to modeller til inspiration.

I Singapore kan alle voksne over 25 år få 2.500 kr. om året til et valgfrit kursus, som er godkendt af uddannelsesministeriet. Den

Ifølge Lizette Risgaard (FH) har arbejdsgiverne en forpligtelse til at udvikle og vedligeholde medarbejderes kvalifikationer. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard