Ofte er laeger ikke bevidste om, at de også skal vaere ledere
Udover at have medicinsk ansvar ender mange laeger som chefer på sygehuse og i almene praksisser, hvor de også har ansvar for, at personalet trives. En praktiserende laege fra Havdrup er lykkelig for, at hun var på lederkursus i 2019.
På universiteterne laerer laeger om sygdomme, diagnosticering og kommunikation med patienterne. Traditionelt har ledelse og organisering ikke vaeret et emne, som laegerne bliver uddannet i – det til trods for, at mange laeger ender som chefer i almene praksisser og på sygehuse.
Hvis en laegepraksis bliver ledet dårligt, kan det for den enkelte laege betyde, at hverdagen i klinikken bliver mere besvaerlig og stresset, end den behøver. For samfundet kan det i yderste konsekvens koste liv, mener Praktiserende Laegers Organisation (PLO).
Heldigvis tyder det på, at det går op for flere og flere laeger, at de ikke kun skal vaere der for patienterne, men også for de ansatte i klinikken. Og heldigvis er lederegenskaber ikke nødvendigvis så langt fra laegegerningen, men noget, man eksempelvis kan laere på en efteruddannelse.
Ingen snakkede om ledelse
En af de laeger, som er blevet bevidst om dette, er Anne Malene Mortensen. Hun blev uddannet i medicin fra Københavns Universitet i år 2000 og blev speciallaege i 2008. I dag har hun en almen praksis i den lille by Havdrup i Solrød Kommune. Praksissen driver hun sammen med to andre laeger i et såkaldt kompagniskab, hvor de er faelles om patienterne og deler overskuddet fra klinikken.
Anne Malene Mortensen kan sagtens genkende det manglende fokus på ledelse i laegefaget.
»Jeg var ikke bevidst om, at jeg også skulle vaere leder, da jeg stod i mit første job. I min generation var der ingen, som snakkede om ledelsesdelen. Hverken i almen praksis, på sygehusene eller under uddannelsen,« siger hun.
Efter at vaere blevet speciallaege i 2008 fik Anne Malene Mortensen sit første vikariat som laege. Hun var ikke forberedt på, at hun også skulle vaere chef, da hun pludselig skulle håndtere en episode med en ansat.
»Jeg var vikar for en sololaege og stod alene med ansvaret. Der var et personalemedlem, som havde påbegyndt behandlingen over telefonen. Det var sikkert noget, hun plejede at gøre efter aftale med den faste laege, men hun var ikke kvalificeret til at behandle, og det kunne jeg ikke stå inde for. Jeg måtte traede i karakter, men det er jo ikke nødvendigvis god ledelse at fortaelle en medarbejder, at det skal du gøre og ikke gøre. Det var svaert og ubehageligt,« husker hun.
Gudekomplekset
Anne Malene Mortensens oplevelser er ikke enestående. James Høpner, efteruddannelseschef i PLO, mener, at laeger generelt mangler en forståelse for ledelse.
»Det er egentlig en klassisk problemstilling. Når laeger starter en almen praksis, så løber de ind i de samme problemstillinger, som tømrere, murere og andre små virksomheder gør. De er gode til kerneforretningen, som for laeger er patientbehandling og samtaler med patienter, men de glemmer, at der er en anden vaesentlig opgave med at drive praksissen. Medarbejdere skal fastholdes, budgetter skal udarbejdes, der er koordinering med banker og meget andet ledelsesstof,« siger han.
Ifølge James Høpner er det et problem, at laeger ikke prioriterer ledelsesopgaven. Men der ligger et andet problem bag, som gør det første problem svaerere at løse, lyder det:
»Lidt spøgefulgt plejer jeg at sige, at laeger er lidt taettere på gud end os andre. De glemmer nogle gange, at de ikke kan alt. Derfor overser nogle laeger deres begraensninger, og at der stadig skal laeres nye ting,« siger han.
Ligesom Anne Malene Mortensen først blev klar over, at hun havde ledelseshatten på, da den allerede var trukket langt ned over ørerne på hende, opdager mange nye laeger ifølge James Høpner først, at de også er ledere, når de står midt i det. Det kan betyde, at nyuddannede laeger mister gejsten for faget alt for tidligt, påpeger han.
»Mange knaekker nakken, når de kommer fra medicinstudiet. De føler sig uforberedte på det liv, som møder dem, for de laerer ikke om ledelse under studierne, selv om mange af dem kommer til at arbejde med det. Det kan afholde nogle fra at starte egen klinik, for hvor skal man starte? Nogle, som kaster sig ud i det, udbraender ekstremt hurtigt,« siger James Høpner.
Ifølge ham kan dårlig ledelse både betyde dårlige patientforløb, dårlig indtjening og interne konflikter. Det kan også betyde, at samarbejdet med kommuner, sygehuse og andre vigtige samarbejdspartnere bliver dårligere. Og i vaerste tilfaelde kan det koste liv.
»Ultimativt har det konsekvenser for patienterne, hvis en klinik er dårligt drevet. Langt størstedelen af patienterne hos praktiserende laeger fejler ikke noget. Men en mindre del kommer med noget alvorligt uden klare symptomer. Her stiger risikoen for, at det ikke bliver opdaget, hvis der er alle mulige konflikter i klinikken, som kommer til at fylde for laegen. Laegen bliver kort sagt mere fravaerende. I sidste ende kan det betyde, at patienten dør af det,« siger han.
Fra laege til leder
For Anne Malene Mortensen gik der en del år, før hun blev klar over, at der var nogle egenskaber, hun manglede. Hun startede i praksissen i Havdrup i 2010, hvor der heldigvis var nogle erfarne laeger, så ledelsestjansen stille og roligt blev introduceret til hende.
»I starten støttede jeg mig til mine erfarne
Efter at have fået ledelsesredskaber kan jeg se tilbage på nogle personalemaessige ting, der kunne vaere håndteret mere professionelt. ANNE MALENE MORTENSEN, PRAKTISERENDE LAEGE
kollegaer og fik løbende mere ansvar. Jeg har også sparret med min mand, som arbejder med ledelse. Det siger jo også noget om, at der har vaeret et behov,« siger hun og tilføjer:
»Det giver jo problemer i hverdagen med de lavpraktiske ting. Hvordan skriver man et jobopslag, så man rekrutterer personer med de rette kompetencer? Men også mere generelt i forhold til medarbejderudvikling. Hvordan får man sine ansatte til at vokse?«
I 2019 tog Anne Malene Mortensen på sit første kursus i ledelse, som Region Sjaelland udbød.
»Det var første gang, jeg så et kursus til laeger, som handlede om ledelse. Det skulle jeg på! Efter kurset lavede nogle af os deltagere en gruppe, hvor vi sparrede om ledelse. Den har kørt i tre år og er først lige blevet stoppet,« siger hun og fortaeller, at der har vaeret flere åbenbaringer undervejs.
»Efter at have fået ledelsesredskaber kan jeg se tilbage på nogle personalemaessige ting, der kunne vaere håndteret mere professionelt. Eksempelvis i forhold til rekruttering, hvor man starter med jobannoncen og bruger kriterierne fra annoncen som pejlemaerker igennem hele ansaettelsesprocessen.«
De svaere samtaler
James Høpner mener egentlig, at laeger allerede besidder de grundlaeggende kompetencer og redskaber til at blive dygtige ledere. De skal bare tage redskaberne fra konsultationerne med ind i personalerummet.
Ultimativt har det konsekvenser for patienterne, hvis en klinik er dårligt drevet. JAMES HØPNER, EFTERUDDANNELSESCHEF I PLO
»Det er et paradoks, at mange laeger er gode til patientrelationen. Laegerne er jo med under de største glaeder som graviditet og raskmeldinger efter behandlinger, og samtidig de største ulykker, som når en patient får en kraeftdiagnose,« siger han og fortsaetter:
»Ledelse er en svaer disciplin og kraever noget saerligt. Man skal kunne vaere i nogle svaere samtaler med de ansatte, men laegerne har allerede mange af de redskaber, de skal bruge. De er traenet i at håndtere de svaere problemstillinger og samtaler med mennesker – de skal bare overføre dem til ledelsesopgaven.«
Det er netop det, man forsøger at gøre med efteruddannelse i PLO, hvor man underviser 300-400 laeger om året.
»Det handler ikke om lange masteruddannelser. Det handler om at skabe et mindset hos laegerne og en forståelse for, at ledelse er en vigtig opgave, som skal tages alvorligt,« siger James Høpner og uddyber:
»Vi har nogle kurser, hvor vi forsøger at få laegerne til at bruge de redskaber, de allerede er gode til, blandt deres personale også. Derudover har vi buddy-ordninger, hvor laegerne mødes i grupper, hvori de kan tale om ledelsesproblemer og udveksle erfaringer.«
Udover de direkte målrettede ledelseskurser, forsøger PLO også at undervise laeger i ledelse, selv om de ikke selv opsøger det.
»Alle laeger modtager obligatorisk efteruddannelse, og der har vi blandt andet lagt temaer om ledelse og kommunikation ind. Det kan vaere et kursus i psykiatri, hvor der vil vaere elementer af kommunikation, ledelse og organisering i relation til psykiske patienter. Vi sniger det ind mange steder,« siger han.
Om PLO også skal »snige det ind« i fremtiden, er ikke givet. Anne Malene Mortensen oplever i hvert fald, at den nye generation af laeger er mere bevidste om de to roller.
»Når jeg er på ledelseskursus i dag, er jeg ofte den aeldste deltager. De andre har kun vaeret i arbejde i fire-fem år og er tidligere mere bevidste om lederrollen, end jeg selv var.«