Flere tusinde patienter skal undgå sygehus og operation og behandle sig selv derhjemme
Naesten 300.000 danskere har slidgigt i knaeet, og 62.000 lider af hjertesvigt. De tilbydes typisk operation eller utallige kontroller på sygehuset, men fremover skal mange patienter med disse og andre folkesygdomme i højere grad behandle sig selv i form
Med to krykker, masser af smertestillende piller som daglig kost – plus udsigt til at skulle sende det gigtplagede knae under kniven. Sådan var tilvaerelsen for den 56-årige Niels Larsen, som ikke kunne passe sit job med at kontrollere store og små fødevarevirksomheder.
»Jeg kunne stort set ikke gå – slet ikke gå på trapper. Det var et helvede,« lyder det bramfrit fra manden fra det nordvestsjaellandske Svebølle.
I dag passer han jobbet igen og har smidt medicinen. Han blev reddet af en vaks kirurg – men ikke af hans kniv.
I stedet for operation foreslog kirurgen på Slagelse Sygehus – efter at have konstateret den smertefulde slidgigt i knaeet – et traeningsprogram på otte uger. Dermed er Niels Larsen blevet et levende eksempel på det gavnlige – helbredsmaessigt og samfundsøkonomisk – i at flytte flere behandlinger udenfor sygehuset. En udvikling, som kommunernes forening, KL, i samarbejde med to centrale patientforeninger indenfor store folkesygdomme, Hjerteforeningen og Gigtforeningen, med et faelles udspil forsøger at skubbe kraftigt til.
»Vi skal aendre tankegangen, så hospital og operation ikke bliver det første bud. I stedet kan forebyggelse i form af traening, vaegttab og lignende måske klare tingene, og det er at foretraekke for både patient og for samfundets faelleskasse,« siger borgmester i Gentofte og naestformand i KL’s Sundhedsog AEldreudvalg Michael Fenger (K).
Han peger samtidig på, at hospitalerne traenger til aflastning, fordi ventelisterne svulmer med ventende patienter, og de tre foreninger har i faellesskab udviklet syv principper for fremtidens behandling. Det handler ud over langt større fokus på forebyggelse og traening frem for operation også om at inddrage patienterne mere.
Alle de borgere, som kan og vil, skal spille en langt større rolle i deres eget forløb sammen med deres pårørende og civilsamfund, ligesom alle borgere ikke pr. automatik skal have samme tilbud. Nogle borgere har ikke ressourcerne og skal have mere hjaelp og støtte. Andre kan mere selv. Principperne hylder Niels Larsen.
»Jeg skulle ikke overtales, for forslaget om traening talte dels til min angst for kniven, dels til mit yngre jeg, hvor jeg har traenet meget som bodybuilder,« siger han, der som start blev tilbudt en konsultation hos en fysioterapeut og derefter fulgte de otte ugers traening via computerskaermen. »Dejligt nemt,« konstaterer han.
Netop øget fokus på digitale løsninger er også blandt de principper, som foreningerne fremhaever, ligesom også opgavefordelingen mellem kommune, hospital og patientens egen laege skal defineres tydeligt – og i øvrigt aftales nationalt, så borgerne mødes af et ensartet tilbud på tvaers af landet.
Ofte er initiativer fra KL ledsaget af et krav om økonomi – send-flere-penge-melodien – men ifølge Michael Fenger er ønsket om mere forebyggelse og faerre hospitalsindlaeggelser ikke udtryk for kassetaenkning.
»Men hvis vi kan undgå eller udskyde unødvendige indlaeggelser, vil det vaere en gevinst for alle,« fastslår han.
Hos Gigtforeningen er direktør Mette
Bryde Lind begejstret over det faelles fodslag, som patientforeninger og KL har fundet i behovet for at forandre sundhedsvaesenet og i de konkrete løsninger for de store patientgrupper, som lider af gigt- og hjertesygdomme. Hun peger på, at sundhedsvaesenet er under et vedvarende pres med voldsomme operationspukler og mangel på anaestesisygeplejersker, og vi er derfor nødt til at gøre tingene anderledes og klogere, lyder det.
»Alt for mange gigtpatienter, som møder op hos egen laege med smerter i f.eks. knaeene, får som det første en henvisning til sygehuset med henblik på operation. De skal i stedet tilbydes forebyggende indsats i form af målrettet specialiseret traening hos fysioterapeut, patientuddannelse og/eller vaegttabskurser,« siger Mette Bryde Lind og henviser til at kun 30 af 98 kommuner tilbyder forløb med specialiseret traening til patienter med slidgigt i knaeene.
Gevinst for flere
»Patienterne henvises i stedet til sygehusene, og dermed opstår de lange ventelister til operation og nye knae. Det synes vi er helt hen i vejret,« siger Mette Bryde Lind, som understreger, at der fortsat vil vaere patienter, som skal henvises til operation.
Hvis man veksler sygehushenvisningen til tilbud om specialiseret traening, der dokumenterbart kan fjerne eller reducere smerter markant, er det en gevinst for samfundsøkonomien, og patienterne har også stor gavn af omlaegningen. Også kostomlaegning og vaegttab har stor effekt og kan reducere smerter.
Men det er vigtigt, at kommunerne betaler for den forebyggende traening, påpeger hun.
»Det koster ca. 3.500 kr., og hvis folk selv skal betale, er der en del patienter, der fravaelger. Så ender det med operation fremfor forebyggelse,« siger Mette Bryde Lind.
Også Hjerteforeningens adm. direktør, Anne Kaltoft, ser store perspektiver i at omlaegge sundhedstilbuddene til de store grupper af kroniske patienter – bl.a. den cirka halve million danskere, som lever med en hjertesygdom.
»Det er vigtigt at kunne indrette tilvaerelsen og dermed sundhedsvaesenets tilbud til mennesker, der lever med en kronisk sygdom på en måde, så sygdommen fylder mindst muligt i patienternes hverdag, og så der kan tages individuelle hensyn,« siger Anne Kaltoft.
Hun påpeger, at sundhedsvaesnet i dag ikke er dimensioneret til at opfylde det staerkt stigende behov og efterspørgsel.
»Vi har ikke nok haender og ressourcer til rådighed. Vi er nødt til at gøre tingene smartere og sikre, at der er ressourcer til at hjaelpe dem, der har størst behov,« siger Anne Kaltoft, som dog afviser, at der er tale om en spareøvelse.
Men de patienter, som har evnen og lysten, skal i højere grad tage medansvar for deres sygdom og f.eks. deltage i forebyggende traening via videolink hjemmefra, måle og indberette blodtryk, puls, vaegt, symptomer og modtage behandling i hjemmet i stedet for på sygehuset.
»Når man indberetter sine vaerdier og er i telemedicinsk kontakt med det kommunale sundhedscenter eller en hjerteafdeling, vil mange opleve at få en lettere hverdag og øget tryghed. Man skal ikke møde op til kontrol på et fjernt sygehus på et bestemt tidspunkt med bestemte intervaller, men kan – så snart symptomerne udvikler sig, eller bekymringen opstår – komme i kontakt via chat, sms, videolink eller telefon med den sundhedsperson, man er tilknyttet, og som følger med i ens vaerdier og målinger,« siger Anne Kaltoft.
Skriften på vaeggen
Sundhedsprofessor Jakob Kjellberg, Det Nationale Forsknings- og Analyseinstitut for Velfaerd (Vive), kender de tre foreningers udspil og har vaeret taet på forløbet.
»Den aktuelle belastning på sygehusene viser som skriften på vaeggen, at vi ikke kan blive ved at producere sundhed på samme måde som hidtil. Men det er vigtigt at få patientforeningerne med på tankegangen om, at man godt kan give et kvalitetstilbud udenfor sygehusene – ellers er patienterne jo ikke trygge. Ofte efterspørger patientforeningerne det højst specialiserede tilbud, altså behandling på sygehusene, og møder forslag om behandling på et lavere niveau med korslagte arme. Derfor er treenigheden mellem KL og de to patientforeninger af afgørende betydning,« siger han og understreger samtidig, at forandringerne ikke »kommer på en eftermiddag«:
»I øjeblikket har kommunerne jo ikke hele pakken med forebyggelsestilbud. Det skal bygges op, men jeg vil vurdere, at vi i løbet af to-tre-fem år har langt flere tilbud, som kan forebygge indlaeggelse. Når Sundhedsstyrelsen kommer med kliniske retningslinjer for den kommunale indsats, vil det skubbe yderligere på udviklingen.«
I Danske Regioner tager Karin Friis Bach (R), formand for sundhedsudvalget, positivt mod udspillet og understreger, at kroniske patienter skal holde mange bolde i luften, og at det er sundhedsvaesenets opgave gøre forløbet så let som muligt.
»Det er afgørende, at kommuner, hospitaler og praktiserende laeger arbejder sammen rundt om patienten, der kan have glaede af mange forskellige tilbud – ikke mindst forebyggende indsatser som traening, egenmestring og patientuddannelse, som ligger langt vaek fra operationsgangen. Mange patienter kan klare sig bedre uden indlaeggelse,« lyder det i et skriftligt svar.
I Svebølle er Niels Larsen ikke i tvivl om, at traeningsprogrammet har reddet ham fra kirurgens kniv.
»Og det er jo i sig selv en motivation for at blive ved med at traene,« siger han.
Hvis vi kan undgå – eller udskyde – unødvendige indlaeggelser, vil det vaere en gevinst for alle. MICHAEL FENGER (K), BORGMESTER I GENTOFTE OG NAESTFORMAND I KL’S SUNDHEDS- OG AELDREUDVALG