»Hvis man skal flytte, er det en god idé at komme til noget helt andet«
Susanne Arfelt Rajamand er blevet topchef i Royal Greenland i Grønland. Hun kommer fra en chefpost i Singapore.
Familien Arfelts flyttekasser blev pakket i 30 graders fugtig varme, tordenvejr og skybrud. Nu er de ved at blive pakket ud i 10 graders frost og sne. Efter 15 år i Singapore er den internationale familie flyttet til Nuuk.
»Vi har elsket at bo i Singapore. Men hvis man skal flytte, er det en god idé at komme til noget helt andet – noget usammenligneligt,« fortaeller Susanne Arfelt Rajamand.
»I forbindelse med mine jobsamtaler var vi på besøg i Grønland og blev forelskede i landet på få timer.«
Hun er blevet adm. direktør i Grønlands største virksomhed, Royal Greenland, i Nuuk.
Her skal gaester hos familien Arfelt spidse ører for at følge med i samtalen.
»Det er en anderledes oplevelse at vaere til middag hos os,« siger hun.
»Min mand taler farsi til børnene og svensk til mig. Jeg svarer på dansk. Børnene taler engelsk indbyrdes, men slår over i kinesisk, hvis de ikke vil have, at vi forstår, hvad de snakker om.«
Susanne Arfelt Rajamand er vokset op på en gammel gård naer Stilling ved Skanderborg. Der var toppede brosten på gårdspladsen og heste i stalden.
Umiddelbart pegede intet i retning af, at karriere og privatliv skulle blive internationalt. Og dog.
»Min mor var hjemmegående, men arbejdede som stewardesse, til hun fik mig. Vores hjem var fyldt med marmor og taepper og andre ting, hun havde hjembragt fra hele verden,« fortaeller hun.
»Det gav en udlaengsel at gå og se på alle de ting. Interessen for ledelse kom fra min far, som var regionsdirektør i Hafnia.«
Har haft flere chefposter
Efter gymnasietiden tog hun et år til Paris, hvor hun arbejdede på hotel og derfra videre i et år til et lignende job i England.
Studietiden på Copenhagen Business School blev også international med semestre i Mexico og Indien. Derefter lå verden åben.
»Jeg valgte Unilever, som havde noget naer den mest globale organisation, jeg kunne få øje på,« fortaeller Susanne Arfelt Rajamand.
»Jeg troede, at jeg straks skulle ud i verden, men af alle steder blev jeg sendt til Helsingborg i Sverige. Det var nu godt nok, for der mødte jeg min mand. Han er iransk, men kom til Sverige, da han var 16 år.«
Susanne Arfelt Rajamand blev siden rokeret videre til Unilevers hovedkontor i Holland og derfra til koncernens afdeling i Singapore, hvor hun sluttede som managing director i 2017.
De seneste år har hun fortsat med base i Singapore vaeret direktør i først den amerikanske fødevarevirksomhed McCormick og siden den newzealandske mejerigigant Fonterra.
Under opholdet i Singapore er familien Arfelt udvidet med tre børn, som er blevet henholdsvis 7, 10 og 12 år. Fra basen i Singapore har familien haft optimale muligheder for at dyrke interessen for at dykke.
Naeste stop er Malmø
»De to aeldste har lige fået dykkercertifikat. Det giver fantastiske oplevelser sammen. Der er et vaeld af sublime dykkerdestinationer i rimelig afstand fra Singapore,« fortaeller Susanne Arfelt Rajamand.
De naeste seks måneder i Nuuk skal hun laere Royal Greenland grundigt at kende. Derefter flytter familien videre til en mere permanent bopael i Malmø i Skåne og taet på København.
»Jeg har brug for at vaere taet på en stor lufthavn for at kunne komme ud til vores markeder og rundt i organisationen,« siger hun.
»Børnenes bedsteforaeldre kan slet ikke holde op med at smile efter nyheden om, at vi kommer så taet på.«
Den nye direktør for Royal Greenland vil fortsat bruge en del tid i Asien, hvor en raekke af koncernens vigtigste markeder er.
»Jeg kan jo Asien, ikke kun Kina, men også Sydøstasien, Japan og Sydkorea,« siger Susanne Arfelt Rajamand.
»Jeg håber at bidrage med min erhvervsmaessige og kulturelle forståelse af disse markeder, hvor behovet for proteiner i form af fisk, maelk og kød stadig buldrer derudad.«