Arkitekt kalder vindmølleplaner for »et udtryk for vores kulturs forfald«

Regeringens planer om at indskraenke kirkens ret til at stoppe vindmølleprojekter får en gevaldig opsang af en mangeårig tidligere kgl. bygningsinspektør.

»Det er helt forfaerdeligt. Det er et kaempe problem. Det er så trist.«

Når arkitekt og tidligere kgl. bygningsinspektør for Jylland Niels Vium husker tilbage på, hvordan landskabet engang så ud i Vestjylland i området omkring fjordene ved Vedersø, Stadil og Ringkøbing, bliver han helt sørgmodig.

Her lå kirkerne, som Niels Vium så dem, uantastet som små lysende ting: »Simpelthen så smukt ud mod vådområderne«.

Men området, hvor han selv stammer fra, er i dag et eksempel på, hvordan vindmøllerne fra en arkitekts udsigtspost aendrer landskabsmiljøet. Nu knejser lange raekker af vindmøller i horisonten. Mange steder har de fået det visuelle overtag.

»Det er skammeligt, at vores landskaber bliver behandlet på den måde, som de gør. Kirkernes placering er ikke tilfaeldig. Ofte i Danmark kan man se dem langvejsfra. Det straekker sig over store afstande,« siger Niels Vium.

Niels Vium har som kgl. bygningsinspektør fra 1996 til 2016 i en årraekke haft tilsyn med statens bygninger rundtomkring i Jylland – slotte, fyrtårne og redningsstationer. Samtidig har han hjulpet med vedligeholdelsen af omkring 1.500 kirker. Han har også i en årraekke drevet arkitektfirmaet Kjaer & Richter i Aarhus samt undervist på Arkitektskolen i Aarhus.

Det er i den egenskab, at han nu giver en kraftig aestetisk opsang med baggrund i kirkeministerens planer om at indskraenke stifternes muligheder for at stoppe opførelsen af vindmøller og solceller i naerheden af kirkerne.

Planerne skal vaere med til at opfylde regeringens målsaetning om at fremme den grønne omstilling til vedvarende energi. Vindmøller og solceller skal hurtigere op, og derfor skal mulighederne for at bremse eller helt stoppe f.eks. vindmølleprojekter indskraenkes.

Niels Vium har siddet til møder med energiselskaber og sogne for at finde løsninger på konflikter. Han har vejledt stifterne i byggesager. Og han har holdt foredrag om de arkitektoniske påvirkninger af kirkerne.

Der er et dilemma

Niels Vium anerkender, at der er et dilemma. Han mener, at vi har en klimakrise, og derfor er det i sig selv en god ting, at man opstiller vindmøller. Men de har det ligesom med solceller. De påvirker miljøerne i voldsom grad. Derfor er der ifølge ham store aestetiske vaerdier på spil, når man saetter vindmøller op taet på kirkerne.

»Som kgl. bygningsinspektør er jeg kommet rundt i landet og har mødt alle de mennesker, der ihaerdigt og smukt har bevaret vores kirker, som efter min mening er den største bygningskulturarv, vi har,« siger Niels Vium.

Hvorfor er det ud fra en aestetisk synsvinkel forkert at saette vindmøller op taet på kirker?

»Kirkerne er i virkeligheden harmoniske. De har meget svaert ved at tage den kraftige påvirkning fra vindmøllerne, fordi den er så modsaetningsfyldt i tid og form. Hvis man vil og tror på, at skønhed også haenger sammen med harmoni – forholdet mellem et landskab, bebyggelse og en kirke.«

»Vindmøllerne kommer med deres størrelse og deres uro og introducerer lige pludselig noget andet. Så vinder vindmøllerne, og det er som at tage et historisk monument og stille noget op ad det.«

Niels Vium forklarer, at den uro, som vindmøllerne repraesenterer, svarer meget godt til den tid, som vi lever i. Den nuvaerende kultur er så staerk og magtfuld, at den overtrumfer tidligere vaerdier.

»Den måde, som vi bygger vores byer og bruger vores landskaber på, er et udtryk for vores kulturs forfald. Den hvilede mere i sig selv, var mere harmonisk og mere menneskelig.«

Hvad skal man så gøre, hvis man skal skaffe mere grøn energi?

»Man bruger den grønne bølge som en undskyldning for en frygtelig masse ting, hvor man i virkeligheden i den diskussion saelger ud af den historiske kulturarv,« siger Niels Vium.

Han mener ikke, at det nødvendigvis er hans opgave som arkitekt at finde løsningen på udfordringen.

Langvarige processer

Som lovgivningen er i dag, kan stifterne ved indsigelser stoppe projekter, som de mener ødelaegger udsynet til kirker og dermed den kulturarv, de repraesenterer.

Efterfølgende kan ministeren tilsidesaette indsigelsen. Men den proces er ofte langvarig.

Fremover vil indsigelsesretten kun gaelde 1.000 meter fra en kirke – 2.000 meter, hvis vindmøllerne er over 250 meter høje. Det begraeder Niels Vium.

Torsdag kritiserede f.eks. også biskop Elof Westergaard i Ribe planerne. Han mener, at lovgivningen er udarbejdet i København af folk, der ikke