Macron udløser kaos ved at bombe sin reform igennem
Efter praesident Macrons beslutning om at tvinge sin kontroversielle pensionsreform igennem har demonstrationer raset i flere franske byer. Adskillige er anholdt efter kampe med politiet.
Da praesident Emmanuel Macron stod over for den beslutning, som kan ende med at definere hans eftermaele, tog han den yderste konsekvens og udløste en politisk atombombe, som har skabt rystelser i Frankrig.
I lyset af lammende strejker, massive protestbølger og bred folkelig modstand indledte Macron-regeringen torsdag morgen sidste stød for at stemme sin staerkt kontroversielle pensionsreform gennem det franske parlaments to kamre.
Efter at vaere gået sejrrigt fra dagens første politiske svaerdslag, da Senatet vedtog pensionsreformen med 193 stemmer for og 114 imod, afholdt praesident Macron op til flere krisemøder med sin inderste cirkel i Élyséepalaeet hen over eftermiddagen.
Macrons krisemøder stod i lyset af det faktum, at regeringen så ud til at få ganske svaert ved at stemme sin pensionsreform gennem parlamentets andet kammer, Nationalforsamlingen.
Ude af stand til at sikre afgørende stemmer for reformen fra bl.a. de borgerlige Les Républicains tog Macron i sidste øjeblik en drastisk beslutning.
I stedet for at sende reformen til afstemning i Nationalforsamlingen besluttede praesidenten i samråd med sine ministre at benytte den såkaldte artikel 49.3 i den franske forfatning, som giver regeringen mulighed for at gennemføre lovgivning uden et flertal i parlamentet.
Fare for mistillidsvotum
Til lyden af højlydt protest, banken i borde og øredøvende sang af den franske nationalsang, ”La Marseillaise”, måtte den franske premierminister, Élisabeth Borne, kort efter forsvare regeringens dramatiske beslutning.
»Vi kan ikke spille hasard med vores pensioners fremtid. Denne reform er nødvendig,« måtte premierministeren naermest råbe fra Nationalforsamlingens talerstol i et forsøg på at overdøve larmen fra de oprørte parlamentsmedlemmer.
Som deres sidste reelle mulighed for at stikke en kaep i hjulet for pensionsreformen har oppositionen mulighed for at stille et mistillidsvotum til Macron-regeringen, hvilket Marine Le Pen, leder af højrefløjspartiet Rassemblement National, ikke var sen til at annoncere, at hun agter at gøre.
»De formåede ikke at finde et flertal for reformen, fordi de var for dårlige. Reformen er unfair, dårligt udformet og dårligt praesenteret,« sagde Le Pen til den franske presse og tilføjede, at brugen af artikel 49.3 i hendes øjne staekker det franske folk og deres valgte repraesentanters vilje.
At regeringen skulle falde ved et mistillidsvotum, virker dog i skrivende stund usandsynligt, da de borgerlige Les Républicains allerede har afvist at give deres støtte til et sådant forslag.
Voldsomme protester
Uden for parlamentets mure føjede Macrons beslutning blot spot til skade for de demonstranter, som i ugevis har markeret deres modstand mod regeringens bebudede pensionsreform gennem demonstrationer og omfattende strejker, som har lammet landets infrastruktur.
Meningsmålinger viser, at op mod to tredjedele af den franske befolkning er imod reformen, hvis kardinalpunkt er en gradvis haevelse af pensionsalderen fra 62 år til 64 år frem mod år 2030.
Gennem aftenen og natten eskalerede protesterne mod pensionsreformen flere steder i landet.
I Paris, hvor tusinder var på gaden, kom det til voldsomme kampe mellem demonstranter og politiet. Ifølge franske medier smed demonstranter med brosten og kasteskyts og satte ild til traepaller. Betjentene replicerede med tåregas og vandkanoner.
Fredag morgen forlød det, at i alt 217 personer var blevet anholdt i løbet af natten i Paris efter de voldsomme demonstrationer.
I Nantes blev der stukket ild i skraldespande, og demonstranter kastede molotovcocktails mod ordensmagten. I Marseille knuste maskerede unge ruder langs en central boulevard og satte ild til skraldespande, imens de råbte »ned med staten, politiet og arbejdsgiverne«, skriver det franske medie Liberation.
Generalsekretaeren for fagforeningen CFDT, Laurent Berger, som har gået i front i kampen mod reformen, har allerede annonceret nye mobiliseringer weekenden.
Får Macron-regeringen held med at gennemtrumfe pensionsreformen, kan den givetvis allerede traede i kraft fra september i år. hen
Højere pensionsalder
over
Tidligere har de begrundet behovet for reformen med, at landets stigende antal aeldre på sigt vil give underskud i statens centraliserede pensionssystem, som omfatter både private og offentlige ansatte.
Gøres der intet, vil det med tiden blot føje flere røde tal på bundlinjen for den allerede forgaeldede franske stat, som ifølge premierminister Élisabeth Borne i givet fald vil vaere nødsaget til at låne 150 mia. kr. årligt for at kunne betale borgernes pension.
Reformen vil haeve den nuvaerende pensionsalder gradvist fra 62 år til 64 år frem mod 2030, forlaenge indbetalingsperioden for at opnå fuld pensionsbetaling og gøre op med en raekke af de saerlige pensionsordninger, som flere faggrupper nyder godt af.
I 2010 lykkedes det den davaerende praesident, Nicolas Sarkozy, at haeve franskmaendenes pensionsalder fra 60 år til de nuvaerende 62 år i lyset af lignende massive protester.