Kampen for at sende russiske krigsforbrydere i faengsel er blevet en sag for hele Europa

Med arrestordren på praesident Vladimir Putin indledes en ny fase i jagten på russiske krigsforbrydere. Mandag mødes mere end 40 lande for at koordinere støtten til Den Internationale Straffedomstols efterforskning i Ukraine. Danmark er klar til at sende

Fredag eftermiddag udsendte anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag en arrestorde på den russiske praesident, Vladimir Putin, for medvirken til krigsforbrydelser. De mistaenker ham for at vaere medskyldig i ulovlig deportation af børn fra russiskbesatte områder i Ukraine.

Ved en praejudiciel vurdering af anklagemyndighedens beviser indgivet den 22. februar fandt en dommer, at der er »rimelig grund til at tro«, at Putin kan dømmes; i februar anslog en rapport fra Yale University i USA, at mere end 6.000 ukrainske børn befinder sig i lejre i Rusland.

Arrestordren gøres offentlig, fordi »bevidstheden om [den] kan bidrage til at forhindre, at yderligere forbrydelser begås«, skriver ICC i en pressemeddelelse.

Rusland støttede domstolen, da det internationale samfund etablerede den i slutningen af 1990’erne, men trak ligesom blandt andet USA og Israel støtten tilbage efterfølgende. Allerede tirsdag gjorde Putins talsmand det også klart, at man ikke vil efterleve en arrestordre.

»Vi anerkender ikke denne domstol, og vi anerkender ikke dens jurisdiktion,« sagde Dmitrij Peskov.

Arrestordren gaelder i de 123 lande, der har tilsluttet sig domstolen. Dermed ser Putins muligheder for at rejse rundt i verden ud til at blive voldsomt indskraenket.

Danske teknikere til Ukraine

Meldingen om, at ICC ønsker Putin anholdt, er kommet få dage før, justitsministre fra mindst 42 lande samles i London for at koordinere støtten til domstolens arbejde med at efterforske krigsforbrydelser begået i Ukraine.

»Jeg kommer til at tage afsted med et tilbud om et saerligt dansk hold af kriminalteknikere, som kan støtte ICC i efterforskningen af krigsforbrydelser (i Ukraine, red.),« siger den danske justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Helt konkret drejer det sig om et dansk ”Disaster Victim Identification”-hold, som er ekspert i at identificere ofre under vanskelige betingelser som dem, der er i Ukraine.

»Der er flere praktiske forhold, der skal afklares, inden man sender dansk personale til et sted, hvor der er krig, men vores ambition er, at de (…) kan komme afsted, så snart det er muligt,« siger Hummelgaard.

Forud for mødet mandag i London har ingen andre lande meldt offentligt ud, hvilken støtte de konkret vil tilbyde ICC. En kilde blandt de hollandske medarrangører forklarer dog, at man forventer at bringe ICC’s evne til at efterforske krigsforbrydelser i Ukraine op på et helt nyt niveau.

To sager i Danmark

At sende kriminalteknikere til Ukraine udgør en markant opgradering af den danske indsats for at holde russiske soldater og officerer ansvarlige for de gerninger, der begås i Ukraine.

Hvad der aldrig tidligere har vaeret fremme er dog, at dansk politi faktisk har efterforsket to sager om krigsforbrydelser. Det oplyser National enhed for Saerlig Kriminalitet (NSK).

»Begge sager er oversendt til Europol, for at oplysningerne kan indgå i den samlede indsats vedrørende krigsforbrydelser,« skriver NSK i en mail til Jyllands-Posten.

NSK ønsker ikke at uddybe, hvad de to sager konkret drejer sig om og afslår også at give et interview om dens arbejde med krigsforbrydelser begået i Ukraine helt generelt.

»NSK indsamler beviser i Danmark og deler det relevante med Europol med henblik på, at det kan indgå i sager vedrørende krigsforbrydelser, som behandles af andre landes myndigheder,« skriver NSK.

I en vejledning udgivet sidste år, ”Krigsforbrydelser og ukrainske flygtninge”, opfordrede enheden danske fagpersoner, der arbejder med ukrainske flygtninge, til at saette dem i kontakt med politiet, hvis de er vidner til en mulig krigsforbrydelse; også personer i besiddelse af billed- og videomateriale fandt man interessante.

NSK vil ikke oplyse, hvor mange vidneforklaringer og andet bevismateriale, de har delt med udenlandske samarbejdspartnere. Alligevel viser deres arbejde, hvordan kampen for at dokumentere krigsforbrydelser begået i Ukraine raekker langt udover landets omstridte graenser.

Beviserne indsamlet i Danmark ender hos både anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) og EU-agenturet Eurojust i Haag. Her puljes de med dokumentation indsamlet af Ukraine og en lang raekke andre lande.

Mere end et år efter at det russiske styre indledte en omfattende invasion af nabolandet, viser arrestordrerne imod Vladimir Putin og mindst én formodet medskyldig, at resultaterne begynder at komme.

Tidligere på ugen skrev nyhedsbureauet Reuters og avisen The New York Times også, at ICC arbejdede på at udstede arrestordrer i en anden sag, der handlede om målrettede angreb på civil infrastruktur i Ukraine.

Hvorvidt beviserne i den sag stadig afventer at bliver underkastet en praejudiciel vurdering vides ikke, da ICC afviser at kommentere på igangvaerende efterforskninger.

Forbrydelse og straf

I slutningen af februar oplyste den ukrainske anklagemyndighed, at landets domstole havde dømt 26 personer for krigsforbrydelser begået under invasionen. I alt havde man rejst tiltale imod 99 personer, mens yderligere 177 stod som mistaenkte i sager, der endnu ikke var sendt for retten.

Antallet skal naturligvis ses i lyset af, at Ukraine befinder sig midt i en brutal overlevelseskamp, men udgør samtidig en forsvindende lille del af de over 71.000 mulige krigsforbrydelser, som landets myndigheder registrerede i invasionens første år.

Hvis de undgår at dø eller overgive sig, kan gerningsmaend i russiske uniformer uhindret rejse hjem til familien, når fronttjenesten i Ukraine er overstået – og det får ICC svaert ved at aendre på.

Rusland underskrev domstolens juridiske fundament, Rom-statutten, i 2000 og samarbejdede i mange år med ICC, selvom Rusland aldrig ratificerede traktaten. Men i 2016 trak landet underskriften tilbage, da domstolen i en rapport omtalte annekteringen af Krim-halvøen som en »besaettelse«. Rusland anser domstolen for at vaere partisk.

Jeg kommer til at tage afsted med et tilbud om et saerligt dansk hold af kriminalteknikere, som kan støtte ICC i efterforskningen af krigsforbrydelser (i Ukraine, red.). PETER HUMMELGAARD (S), JUSTITSMINISTER

»I årenes løb har hverken internationale retlige [institutioner], selv dem, som vi ikke anerkender, eller andre medlemmer af det internationale samfund ulejliget sig med at laegge maerke til ødelaeggelsen af civil infrastruktur og drab på civile begået af ukrainske nationalister i Donbas,« sagde Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, tidligere på ugen.

Han undlod behaendigt at naevne, at ICC efterforsker mulige krigsforbrydelser begået af »alle parter i konflikten på alle dele af Ukraines territorium«; i denne måned forsøgte domstolens chefanklager endnu engang at raekke ud til de russiske myndigheder for at indlede et samarbejde.

Mens det russiske styres kamp for at hindre rettens mulighed for at gå sin gang i Haag nok overrasker de faerreste, tyder meget på, at straffriheden også har en nølende tilhaenger i den vestlige lejr.

Juridisk boomerang

I december vedtog kongressen i USA en lov, som gør det muligt for landets myndigheder at dele flere beviser med anklagerne ved

ICC; amerikanerne råder over enorme maengder efterretninger, der angiveligt dokumenterer specifikke russiske ordrer til angreb på civil infrastruktur.

Tre måneder senere befinder beviserne sig dog stadig uden for ICC’s raekkevidde, fordi det amerikanske forsvarsministerium blokerer for samarbejdet. Ifølge The New York Times skyldes det, at den militaere ledelse frygter, at man baner vejen for, at også amerikanske soldater fremover kan ende på anklagebaenken i Haag.

Efter ICC startede en efterforskning af amerikanske soldaters mulige brug af tortur i Afghanistan, kaldte den davaerende udenrigsminister, republikanske Mike Pompeo, domstolen for »en fuldkommen nedbrudt og korrupt institution« under en pressekonference i 2020.

Tre år og en russisk invasion senere er tingene vendt fuldstaendigt på hovedet.

»Jo hurtigere vi kan få oplysningerne bragt i haenderne på ICC, jo bedre vil hele verden vaere stillet,« siger den republikanske senator Lindsey Graham til The New York Times.

Han beskylder forsvarsministeriet for at »undergrave« gaeldende lov.

Opmaerksomheden er nu rettet mod den amerikanske praesident, Joe Biden, som skal beslutte, om retsforfølgelsen af russiske krigsforbrydere vaegter højere end amerikansk straffrihed.

Straffrihed avler vold

Hvis ikke det lykkes at holde russiske soldater, officerer og nu altså også praesident Putin ansvarlige for de åbenlyse krigsforbrydelser, som FN eksempelvis dokumenterer i en helt ny rapport, advarer flere imod, at straffriheden vil sprede sig – ikke kun i Ukraine, men i hele verden.

Storbritanniens tidligere udenrigsminister David Miliband, der i dag leder nødhjaelpsorganisationen International Rescue Committee, lancerede i februar et ”straffrihedens verdenskort” for at etablere et referencepunkt på tvaers af 193 lande. Rusland placerer sig som nummer 27 fra bunden.

Mens borgerkrigene i Yemen og Syrien, hvor angreb på hospitaler gik ustraffet hen, fik den internationale retsorden til at smuldre for alvor, udgør krigen i Ukraine nu ifølge Miliband en »principiel sag«.

Hvis russiske krigsforbrydere slipper fra krigen i Ukraine uden at blive stillet til ansvar, vil endnu flere taenke, at de kan gøre det samme.

Derfor skal stregen i sandet traekkes nu. Om det sker, vil tiden vise, men flere lande i Europa gør deres for, at det skal ske.

»Hvis vi ikke – når vi er vidne til en så urimelig, hård og bestialsk aggressionskrig – forsøger at retsforfølge de krigsforbrydelser, der finder sted, med alt, hvad vi kan, vil det udgøre et tilbageskridt i den måde, som vi mennesker har med hinanden at gøre på,« siger Peter Hummelgaard.

Tirsdag og onsdag deltager chefen for udenrigsministeriets juridiske tjeneste også i en uformel arbejdsgruppe med repraesentanter fra 31 andre lande i Strasbourg.

Samlet på ukrainsk initiativ arbejder de på at skabe et juridisk fundament for et saertribunal, der kan retsforfølge ikke bare Vladimir Putin, men hele den russiske topledelse for at have indledt en angrebskrig i strid med international lov.