Vesten afsøger Putins røde linjer i Ukraine
De første vestlige MiG-kampfly er på vej til Ukraine fra Polen og Slovakiet. Og igen blusser debatten op om, hvornår Putins røde linjer overskrides. Alle taler om dem. Bare ikke Putin selv.
Churchill fandt på ”Jerntaeppet.” Journalisten Walter Lippmann tillaegges ”Den Kolde Krig”. Hvem fandt egentlig på udtrykket ”Putins røde linjer”?
I hvert fald ikke Kremlherskeren selv. Eller rettere: Hvis han gjorde, så er det ikke noget, han har meldt ud i offentligheden. Det svirrer med vurderinger af, hvor Putins røde linjer mon går i Ukraine. Det er bare ikke ham, det kommer fra. Det er noget, Vesten diskuterer med sig selv.
Det daekker over spekulationer om, hvor langt Vesten kan gå med sin våbenstøtte til Ukraine, før han muligvis vil eskalere krigen til et nyt niveau – uden at man i øvrigt kan sige, hvad dét så vil indebaere.
Vesten har flyttet sig
Senest er det meldingerne om, at først Polen og nu også Slovakiet vil levere kampfly til Ukraine, der har fået debatten om de røde linjer til at blusse op igen. Begge lande vil sende et antal gamle sovjetiske MiG29-jagere afsted. Dermed udfordres de røde linjer, Vesten har defineret for sig selv, yderligere.
Forrige gang var det debatten om at sende kampvogne. Før det var det langtraekkende missiler og før det igen noget helt fjerde. Debatten afspejler, hvor meget Vesten har flyttet sig i løbet af krigens første år. Bedste eksempel er Tyskland, som begyndte med at sende 5.000 hjelme, og nu snart leverer avancerede Leopard-kampvogne.
De interne fronter i den vestlige lejr er hver gang de samme. De lande, der støder op til Rusland, og som har smertelige historiske erfaringer fra den gamle Sovjet-blok, presser på for flere og tungere våben: Polen og de baltiske lande. Lande som Tyskland og Frankrig derimod er mere forsigtige.
Storebror USA
Alle forsøger diskret at positionere sig i forhold til USA, hvis brede ryg man helst vil krybe i lae af. Først da Tyskland fik garanti for, at USA ville sende Abrams-kampvogne, sagde kansler Scholz også ja til Leoparderne.
Flere amerikanske generaler har i den senere tid talt om, at Vesten har brugt det meste af et år på at bekymre sig unødigt om Putins røde linjer og vaere usikre på, hvordan Kreml vil reagere på mere offensive våben til ukrainerne. Underforstået: Man kunne have rykket hurtigere med tunge våben.
Generalerne vil med den nye debat om kampfly få ekstra ammunition til deres synspunkter. I Nato-kredse peges der på, at MiG-flyene har 40 år på bagen og derfor måske ikke opfattes så meget som en provokation som de nyere F16-fly – med mindre altså man vaelger at levere nogle af de F16-fly, som også går tilbage til ca. 1980. Analysen baeres med andre ord af, at et gammelt kampfly ikke overskrider Putins røde linjer så meget som et nyere kampfly. De helt nye F35’ere taler ingen om.
Den eneste, der ikke blander sig i debatten, er Putin selv, selv om det er hans røde linjer, det handler om. Hans premierminister, Dmitrij Medvedev, strør om sig med apokalyptiske trusler, også om atomvåben. Men det taeller ikke rigtigt.
Det har fået militaere iagttagere til at stille spørgsmålet, om det overhovedet vil vaere muligt for Putin af eskalere krigen som svar på mere avancerede våben fra Nato – hvis man lige ser bort fra atomvåben. Ville han ikke for laengst have gjort det, hvis han kunne? I stedet sidder hans styrker fast ved Bakhmut i det østlige Ukraine på nu sjette måned.
Den eneste, der ikke blander sig i debatten, er Putin selv, selv om det er hans røde linjer, det handler om. Hans premierminister, Dmitrij Medvedev, strør om sig med apokalyptiske trusler, også om atomvåben. Men det taeller ikke rigtigt.
Forskel til Cubakrisen
Hvor Putins eventuelle røde linjer går, er der dermed ingen, der ved. Det var helt anderledes i en af de konflikter, som Ukrainekrigen ofte sammenlignes med: Cubakrisen i 1962. Her trak praesident Kennedy meget konkret en linje i Atlanterhavet, som de sovjetiske krigsskibe ikke måtte passere. Hvis det alligevel skete, ville USA omgående gå i aktion. Den davaerende Kreml-leder, Nikita Khrusjtjov, vidste, hvad han havde at forholde sig til. Han endte med at bøje af.
Putin derimod gør ingenting. Han siger ingenting. Og da slet ikke om de røde linjer, der tillaegges ham. Det kan Vesten så bruge krudt på at diskutere med sig selv.