Den oversete danske Oscar-vinder: »Jeg var ved at eksplodere af glaede og stolthed nede i de dybe saeder«
Blot syv minutter inde i søndagens show i Hollywood vandt en dansker faktisk en Oscar – i skyggen af alle stjernerne. Den oplevelse glemmer den glade, stolte animator aldrig.
Forestil dig at stå i den afgørende situation i en stor finale – VM i film. Du er favorit, men alt kan ske. Endeligt, som i slowmotion, markerer dommeren med et riv i kuverten, at den er inde. Du har vundet. Det mest eftertragtede trofae i verden er i hus. Og så må du ikke juble.
»Ja, det var en spøjs situation,« siger animator Brian Leif Hansen med høj, glad latter, der ruller ind over skaermen på en Teamsforbindelse fra Oregon på den amerikanske vestkyst.
Op på scenen i The Dolby Theatre i Hollywood gik instruktøren bag Netflix-filmen ”Pinocchio”, Guillermo del Toro, sammen med de tre producenter for at modtage Oscar-statuetterne for bedste animationsfilm. På anden etage i salen sad filmens animation supervisor, det overordnede og vigtige bindeled mellem instruktør og animatorer, mellem teknik og kreativitet, den danske animator Brian Leif Hansen fra Haunstrup stik vest for Herning.
»Vi sad lige under en projektør, som oplyste scenen, og vi havde fået strenge instrukser i ikke at rejse os op. Det ville give skygger på scenen. Så vi måtte blive siddende og juble rundt i biografsaederne. Jeg var ved at eksplodere af glaede og stolthed nede i de dybe saeder,« siger Brian Leif Hansen.
Sigourney og Harrison
Danskeren har vaeret nomineret til en Oscar syv gange tidligere i animationsfilmskategorien før. Men aldrig siddet med inde i Dolbysalen. Denne gang var alle nøglepersoner på filmholdet inviteret med, og efter tidligere på året at have vundet bl.a. en britisk Bafta og en amerikansk Golden Globe for bedste animerede film var ”Pinocchio” favorit til også at tage en Oscar. Alligevel blev det en kaempe forløsning.
»Vi var rullet langsomt ind til teatret i en parade af gigastore SUV’ere. Limousiner er for laengst yt. På et tidspunkt rullede jeg bilvinduet ned og så direkte ind på Sigourney Weaver i bilen ved siden af. Efter tur blev vi lukket ind i teatret og ventede i cocktailområdet i godt halvanden time, inden vi blev seated i salen. Og så var bedste animationsfilm den første kategori, så da der var gået syv minutter, havde vi vundet en Oscar. Det gik så vildt hurtigt, og så blev resten en stor fest,« fortaeller Brian Leif Hansen.
Det gav også tid til at nyde showet og omgivelserne. Opleve horden af stjerner, Rihanna og Lady Gaga optraede, selfies med hans egne favoritter Harrison Ford og Jason Sudeikis, der spiller den amerikanske fodboldtraener Ted Lasso i serien af samme navn.
»Jamie Lee Curtis gik amok i glaede i sin takketale, og det var meget sigende for stemningen. Isaer inde i mig,« siger Brian Leif Hansen.
Efter showet var han med til både den officielle Oscarreception, Governors Ball, og herfra videre til magasinet Vanity Fairs fest.
»Klokken langt over to ville en del af de andre videre til en Elton John-fest. Der sprang jeg fra og kørte hjem til hotellet. Det viste sig, at Elton John-festen allerede var lukket ned, så jeg gik ikke glip af noget,« siger han.
Naeste morgen var det ikke kun danske medier, som ikke var nået langt nok ned på produktionslisterne til at finde Brian Leif Hansens andel i ”Pinocchio”. Men den form for fame haenger dukkeanimatoren sig ikke i.
»Jeg var og er bare fyldt med glaede. Jeg fortalte selv personalet i hotellets reception, at jeg havde vaeret med til at vinde en Oscar. Det sammen med sikkerhedsfolkene i lufthavnen. Alle jublede sammen med mig, som om jeg havde vundet verdensmesterskabet,« siger Brian Leif Hansen.
Det havde han så også. Nu er animationsmesteren tilbage i fuld gang med nye projekter på jobbet i Portland. Her bor han sammen med sin hustru, den australske producer Melanie Coombs, der selv vandt en Oscar i 2003 for animationskortfilmen ”Harvey Krumpet”. Altså uafgjort i Oscar-regnskabet derhjemme. Hans statuette stråler i det animationsstudio, Shadow Machine, hvor han har vaeret ansat i den seneste årraekke. Parret kom til Portland i staten Oregon i 2012, hvor han først var ansat i animationsselskabet Leika.
»Portland er klyngen for produktion af animationsfilm i USA. Det ligger ud til kysten, og vi skal vi ikke køre langt, så er vi i de smukkeste bjerge, skove og floder. Vi elsker naturen her i området,« siger Brian Leif Hansen.
Kokken rørte i gryden
Han er selv vokset op omgivet af natur. Af den helt flade af slagsen; på en gård med malkekøer ved Haunstrup i Midtjylland. Her var spejderliv og Commodore 64 også en del af hans opvaekst.
»På en vinterspejderlejr havde min lillebror og jeg lavet et fuldt manuskript til en film, som vi fik alle de andre spejdere til at deltage i.«
Men omkring ham var ikke meget kreativt filmmiljø at spejle sig i. Han valgte at blive kok og nåede at arbejde bl.a. på restauranten Fru Larsen i Laurbjerg, en sommer på Henne Kirkeby Kro og på restauranter i Frankrig, inden han som 24-årig reagerede på det telefonnummer til Animationsvaerkstedet i Viborg, han i flere år havde haft haengende på sin opslagstavle.
»Jeg blev optaget og var heldig, at skolen samme år lavede et stopmotion-hold. Jeg var slet ikke god nok til tegne, men jeg blev straks draget af dukkerne. Skolen inviterede de 10 bedste gaestelaerere fra hele verden, der alle takkede ja. Det kom der så meget kvalitet ud af.«
Herefter var vejen til job sat i fuld motion. Fra job i København, videre til London før Portland i USA.
Er der krydsfelter mellem jobbet som kok og animator?
»Ja, begge job handler om aestetik og praecision. Som kok skal du hver aften servere den absolut bedste tallerken – og gøre det igen og igen uden slinger i valsen. Repetition, praecision og komprimeret pres.«
Alt det, som ifølge Hansen fra Haunstrup også udgør en god animator – nu serveret på en sprød bund af en Oscar.