Det almene gymnasium udvander sig selv
Spørgsmålet er, om vi i virkeligheden ikke lukker for mange elever ind på det almene gymnasium?
Regeringens uddannelsesreform laegger op til, at kandidatuddannelsernes kvalitet skal forblive høj. Derfor bør vi ligeledes se på, om vi ikke også skal haeve adgangskravet til det almene gymnasium for at løfte det faglige niveau hos kommende universitetsstuderende.
Mange almene gymnasier underviser nemlig med en skjult dagsorden om at få flest mulige elever igennem uddannelsen i stedet for at have fokus på at højne og vaerne om det faglige niveau! Dermed er vi undervisere selv årsag til, at det faglige niveau i hele uddannelsessystemet konstant falder. Men problemet er langtfra kun, at alt for mange undervisere lukker øjnene og sender eleverne videre i systemet med et medlidenheds-4-tal!
I disse dage søger unge mennesker landet over ind på en gymnasial uddannelse. De er håbefulde, spaendte og glaeder sig til nye venner, omgivelser og fester. Indenfor de seneste måneder har de vaeret til åbent hus-arrangement for at blive klogere på, hvor de skal hen efter folkeskolen. Mange elever vaelger det almene gymnasium, fordi de ser uddannelsen som en naturlig forlaengelse af folkeskolen. Men alt for mange vaelger forkert!
Et forkert valg medfører stor mistrivsel hos de unge mennesker. Hurtigt finder de ud af, at gymnasiet slet ikke er, som de troede. Det er for svaert, og de er kraftigt udfordrede på det faglige niveau. Samtidig er den mere akademiske dagsorden, som definerer det almene gymnasium, uhåndgribelig, realitetsfjern og angstfremkaldende for mange elever – isaer for de elever, som slet ikke burde have valgt det almene gymnasium. Derfor oplever vi undervisere også, at det faglige niveau samt elevernes mistrivsel bliver vaerre for år til år.
Problemet er, at smertegraensen for, om elever bør optages på det almene gymnasium, defineres af taxametersystemets logik. Som udgangspunkt optages alle gennem optagelsesprøverne, da hver elev er penge! Samtidig arbejder mange gymnasier med en fastholdelsespolitik, hvor fokus ikke så meget er møntet på at støtte eleven i at opfylde de faglige krav i uddannelsen, men at få en studentereksamen uanset hvad, da en fuldført uddannelse udløser udbetaling ved kasse et! Systemet forhindrer således en diskussion om, hvorvidt vi i virkeligheden ikke lukker for mange elever ind på det almene gymnasium.
Landet over har der i de seneste år vaeret flere store fyringsrunder på de forskellige ungdomsuddannelser. Det faldende antal elever og de deraf manglende taxameterpenge har medført afskedigelser mange steder. Derfor er det svaert at argumentere for faerre elever, når man ved, at det samtidig betyder faerre penge i lønposen.
Gymnasielaerer, cand.mag., fhv. kandidat til hovedbestyrelsen, Gymnasieskolernes Laererforening, Vejle
Paradoksalt gør vi både os selv og eleverne en bjørnetjeneste ved at optage og fastholde elever, som burde vaere på andre ungdomsuddannelser. Vi udsaetter bare deres nederlag, fordi det er uundgåeligt, at de en dag indser, at deres studenterbevis er vaerdiløst. Samtidig møder alt for mange kollegaer fagdidaktiske og paedagogiske udfordringer hos elever, som slet ikke burde vaere på det almene gymnasium. Dermed saenkes det faglige niveau også for hele klassen. I faggrupperne traekker vi på skuldrene over det lave niveau, for hvad kan vi egentlig gøre?
Først når vi igen begynder at have fokus på den faglige kvalitet i det almene gymnasium frem for at se uddannelsen som en forlaengelse af folkeskolen, der er forbeholdt alle, får vi mulighed for at løfte og vaerne om det faglige niveau gennem hele uddannelsessystemet. Samtidig er jeg ikke et sekund i tvivl om, at hvis man haever adgangskravet til det almene gymnasium, vil elever, som er fagligt svage, simpelthen søge andre steder hen, hvor de trives bedre. Dermed løfter man både elevernes trivsel på alle ungdomsuddannelser, men også det faglige niveau på det almene gymnasium.
Samtidig er jeg ikke et sekund i tvivl om, at hvis man haever adgangskravet til det almene gymnasium, vil elever, som er fagligt svage, simpelthen søge andre steder hen, hvor de trives bedre.