Er bankkrakket i Silicon Valley begyndelsen på en finanskrise?

Markederne skaelver af frygt for, at bankerne ikke evner at omstille forretningen til en ny postinflationsverden. Lige nu forekommer frygten at vaere større end den reelle risiko.

Når de amerikanske markeder skaelver, er det tid til at vågne op på denne side af Atlanten. Tendenser fra verdens største økonomi har det med at brede sig til også de europaeiske og danske markeder. Og i disse dage giver USA os de første indikationer af, om inflationsproblemerne og de stigende renter ender med at udvikle sig til en ny finanskrise med store konsekvenser for alverdens banker.

Det hele begyndte op til seneste weekend, da Silicon Valley Bank (SVB) kom i problemer. Problemer, som vi i dag ved, var så store, at banken ikke overlever og aktionaererne taber store summer, mens de amerikanske myndigheder sikrer indskyderne, så bankens kunder ikke i større omfang rives med ned i afgrunden.

SVB var en yndet bank for ivaerksaettere i Silicon Valleys techmiljø. Et miljø, der er kendetegnet af høj risiko, en del store gevinster og langt flere voldsomme tabshistorier. Kunderne i den industri er ofte hårdt gaeldsatte og følsomme over for rentestigninger – altså praecis det, der foregår for tiden. Det sidste havde SVB glemt at indlemme i sin forretningsmodel. Banken havde placeret en betragtelig del af sin likviditet i obligationer, som på kort sigt rammes af kurstab, når renten stiger, og som dermed ikke balancerede, men accelererede bankens risiko.

Det sidste er så gennemskueligt, at de professionelle indskydere og investorer lugtede lunten. Så de flyttede likviditet fra SVB til mere sikre parkeringspladser, hvorefter aktiekursen kollapsede, og banken fik svaert ved at opfylde sine forpligtelser på finansmarkederne. På få timer mistede SVB en fjerdedel af sit samlede indlån. Et stormløb af den kaliber kan de faerreste banker holde til. Det er den sikre opskrift på krak. Og derfor greb de amerikanske myndigheder hurtigt ind, overtog driften af SVB og forsøgte at forebygge det, der lignede et stort, finansielt bombekrater midt i verdens teknologiske hjerte – med følgeskader for de tusindvis af internationale banker og investorer, som havde forbindelse til SVB og bankens kundebase.

Mens oprydningen i Californien stadig er i gang har finansmarkederne som ventet bølget frem og tilbage i en nagende tvivl om, hvorvidt dette vil vise sig at vaere en genindspilning af gyseren om den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers’ krak den 15. september 2008. Den begivenhed, der endte i den globale finanskrise.

Svaret er, at det var det naeppe. Dels er SVB en langt mindre forbundet spiller end Lehman Brothers, dels viste myndighederne, at man faktisk har laert af finanskrisen. At hurtig, målrettet – og ja, i nogle tilfaelde brutal – indgriben er den bedste opskrift på at undgå finansiel smittespredning.

Torsdag lurede en langt alvorligere risiko, da megabanken Credit Suisse måtte have en trecifret milliardgaranti af den schweiziske nationalbank for at overleve en SVB-lignende kundeflugt. Når der går panik i markederne, kan det uforudsigelige ske meget hurtigt, og det er bestemt vaerd at huske på, at SVB-sagens udgangspunkt er så banalt, at gentagelser på dansk grund ikke kan udelukkes. SVB gik ned, fordi banken var dårligt drevet. Ledelsen mistede overblikket over sine egne, helt normale bankforretninger.

På den led ligger ugens store finanshistorie ikke så langt fra, hvad historien har laert os. For store udlån til den samme type kunder kombineret med for høj vaekst, presset likviditet og utilstraekkelige stødpuder mod tab er et meget dårligt udgangspunkt, når de økonomiske tider skifter. Som de gør det for tiden drevet af den alt for høje inflation og de deraf følgende renteforhøjelser, som vi nok kommer til at se flere af i de kommende måneder.

Det forekommer sandsynligt, at en dansk bank eller to kommer i vanskeligheder, inden økonomien har omstillet sig. Men heldigvis forekommer det endnu mere sandsynligt, at Finanstilsynet, Nationalbanken og det politiske beredskab har opbygget de nødvendige vaerktøjer til at håndtere de problemer i banksektoren, som måske er på vej imod os.

Det forekommer sandsynligt, at en dansk bank eller to kommer i vanskeligheder, inden økonomien har omstillet sig.

Netop det, at velkendte komponenter skaber risikoen, betyder, at en kommende finanskrise vil blive fanget af de beredskaber, der har vaeret under opbygning i mere end et årti. Langt vaerre havde det set ud, hvis krisen var båret af nye komponenter, f.eks. finansmarkedernes anvendelse af kunstig intelligens eller it-kriminelles gennembrud af de teknologiske forsvarsvaerker. Dén krise har vi heldigvis endnu til gode.

B&O har nedjusteret forventningerne til omsaetningen i 2022/23. Topchef

skriver, at salget i Kina ikke har udviklet sig som ventet efter genåbningen. Øget covid-smitte og den efterfølgende usikkerhed har svaekket forbrugernes købelyst.