Ny prognose: OECD forudser højere vaekst, men også en mere sejlivet inflation
Der var både gode og dårlige nyheder i OECD’s nye prognose fredag.
Et skarpt fald i priser på bl.a. fødevarer og energi, Kinas hurtige genåbning efter pandemien og en mild vinter i Europa har de seneste måneder spillet samen om at forbedre udsigterne for den globale økonomi.
Det vurderer den internationale økonomiske organisation OECD i en ny prognose.
I forhold til prognosen fra november ser OECD nu en højere vaekst, men også en mere sejlivet inflation i mange af verdens største økonomier. Men der er stadig stor usikkerhed forbundet med prognosen, ikke mindst i lyset af den seneste tids uro i banksektoren, understreger OECD.
»Forbedringerne er stadig skrøbelige. Usikkerhed omkring udviklingen i krigen i Ukraine og dens bredere implikationer er en stor bekymring. Konsekvenserne af den strammere pengepolitik er også svaere at beregne og kan vise sig via finansiel sårbarhed fra høj gaeld, dyre vaerdiansaettelser og i dele af de finansielle markeder,« skriver OECD i prognosen.
OECD løfter sine forventninger til den globale vaekst til 2,6 pct. i år.
Det er ikke prangende i lyset af vaeksten på 3,2 pct. sidste år, men det er 0,4 procentpoint bedre i forhold til deres seneste prognose fra november.
Opjusteringen for 2024 lyder på 0,2 pct.point til 2,9 pct.
Man har løftet vaekstskønnene for alle fire store økonomier i euro-området – Tyskland, Frankrig, Italien og Frankrig – og ikke mindst for USA som ventes at vaekste med 1,5 pct. i år mod et skøn på kun 0,5 pct. i november.
Mens man saenker sit skøn for den overordnede inflation, i lyset af faldet i energipriserne, har man opjusteret sine skøn for den såkaldte kerneinflation i en lang raekke lande.
Den fremkommer, når man renser forbrugerprisindekset for den volatile energi og uforarbejdede fødevarer.
Denne type af inflation er ifølge OECD drevet af bl.a. lønstigninger i servicesektoren og er svaerere at komme til livs med rentestigninger.
Den stiger til 5,2 pct. i år i eurozonen – 0,5 pct.point højere end i skønnet fra november.
I USA lander den lige under 4 pct., en opjustering på 0,3 pct.point.
I begge områder opererer centralbankerne med en inflationsmålsaetning på omtrent 2 pct.
»Faldet i den overordnede inflation har endnu ikke ført til et fald i kerneinflationen, fordi stigende omkostninger, og i nogle sektorer også stigende overskud, bliver ved med at skubbe priserne op,« skriver OECD.
»Inflation fra varepriser er begyndt at falde i mange lande. Til gengaeld fortsaetter inflationen fra servicepriser med at stige i takt med at højere energipriser og transportomkostninger føres videre til forbrugerne,« fortsaetter OECD.
OECD anbefaler derfor centralbanker i det meste af verden at holde pengepolitikken stram, indtil der er klokkeklare tegn på, at inflationen er inde i et vedvarende fald.
Man anbefaler mere specifikt centralbankerne i både USA og eurozonen at haeve sine ledende renter yder ligere.
»Med kun et gradvist fald i kerneinflationen kan man forvente høje centralbankrenter et godt stykke ind i 2024,« skriver OECD.
I naeste uge ventes Federal Reserve at løfte sine renter til omtrent 5 pct. i USA.
Torsdag haevede Den Europaeiske Centralbank (ECB) sin toneangivende rente med 0,5 pct.point til 3 pct., selvom aktiekurserne på nogle af
Europas største banker taeskede ned i løbet af onsdagen.
Samme dag måtte den schweiziske nationalbank låne Credit Suisse, en af Europas største investeringsbanker, naesten 400 mia. kr.
Noget tyder ifølge Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, derfor på, at OECD ligesom ECB regner inflationen for det større onde.
»Det er et meget klart budskab fra OECD, der viser, at man bestemt ikke har ladet sig skraemme af den ulmende bankkrise. Det er fortsat risikoen for en truende løn-prisspiral, der spøger på kontorerne i OECD,« skriver Tore Stramer i en kommentar til prognosen.
Det er et meget klart budskab fra OECD, der viser, at man bestemt ikke har ladet sig skraemme af den ulmende bankkrise. TORE STRAMER, CHEFØKONOM, DANSK ERHVERV