Afskaffelse af seniorjob kan koste seniorer 1,2 mio. kr.

Regeringen afviser, at afskaffelse af seniorjob er en forringelse af efterlønsordningen, men prisen for den enkelte senior kan blive høj, viser nye tal.

Regeringens plan om at afskaffe retten til seniorjob kan koste hver enkelt af de omkring 250.000 danskere, som betaler ind til efterløn, godt 1,2 mio. kr. – eller i vaerste fald endnu mere.

Det viser beregninger, som Fagbevaegelsens Hovedorganisation (FH) har lavet for Jyllands-Posten .

Hvis man betaler ind til efterlønsordningen, har man i dag ret til at få et seniorjob hos sin kommune til en overenskomstmaessig løn i de sidste fem år frem til efterlønsalderen, hvis man mister sit job og ender med at gå ledig så laenge, at man ikke laengere kan få dagpenge.

Alternativet til dagpenge er kontanthjaelp, men kontanthjaelpssatsen for ikkeforsøgere over 30 år er så meget lavere end den overenskomstmaessige løn i et gennemsnitligt seniorjob, at det over de fem år, man kan vaere i seniorjob, ifølge beregningerne fra FH svarer til et tab på 1,2 mio. kr.

Man kan dog også risikere slet ikke at kunne få kontanthjaelp, hvis man er gift, for så har ens aegtefaelle forsørgerpligt. I så fald vil prisen vaere 1,9 mio. kr.

Ministeren afviser

Beskaeftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har tidligere på et samråd i Folketinget afvist, at afskaffelse af retten til seniorjob skulle vaere en forringelse af efterlønsordningen. Det holder hun i et skriftligt svar til Jyllands-Posten fast i med henvisning til, at de, der ikke laengere vil kunne få seniorjob, stadig kan gå på efterløn.

Den forklaring køber FHformand Lizette Risgaard ikke. Hun sammenligner seniorjobbet med en brandforsikring, som man har tegnet sammen med indbetalingen til efterløn.

»Selvfølgelig er det en svaekkelse af efterlønsordningen. Seniorjobbet har vaeret en selvstaendig gulerod for mange, der betaler ind til efterløn, fordi man har vaeret beskyttet mod økonomisk deroute. Og at sige at folk bare kan gå på efterløn, går jo direkte imod regeringens højtelskede arbejdsudbud,« siger Lizette Risgaard.

Beskaeftigelsesordfører Karsten Hønge (SF) giver ikke meget for ministerens forklaring.

»Hun løber om hjørner med sandheden. Enhver med øjne i hovedet kan se, at det er en indlysende forringelse af efterlønsordningen,« siger han.

Skaelder ud

Også Dansk Folkeparti skaelder ud over regeringens plan om at afskaffe retten til seniorjob, mens Konservative synes, at det er en god ide.

Ane Halsboe-Jørgensen begrunder afskaffelse af seniorjob med økonomi.

»Seniorjobordningen er et område, hvor vi mener, at de offentlige midler kan bruges bedre – og hvor vi samtidig kan sikre, at flere får ordinaer beskaeftigelse på arbejdsmarkedet. Jeg vil gerne understrege, at afskaffelsen af seniorjobordningen ikke i sig selv fratager nogen retten til efterløn,« siger hun i det skriftlige svar til JyllandsPosten.

Professor Per H. Jensen, der forsker i aeldre på arbejdsmarkedet for Aalborg Universitet, konstaterer, at det vil stille de aeldre ringere, hvis seniorjobbet fjernes.

»De har ikke ret til dagpenge, og det er meget lidt sandsynligt, at de bare kan gå ud at finde et arbejde. Dermed er hovedparten formentlig henvist til kontanthjaelp«, siger han.