Argument for at spare op til efterløn

fem år til efterlønsalderen. Lige nu har godt 600 et seniorjob.

Ordningen er forringet over flere gange med modregning og kortere tid på efterløn. Før 2012 var over 1 mio. danskere medlemmer af efterlønsordningen. Nu er der 254.000.

Opsparing modregnes

I dag modregnes i efterlønnen for al pensionsopsparing.

Hvis der er sparet 1,5 mio. kr. op i ratepension, og den livslange pension giver en udbetaling på 6.500 kr. om måneden før skat, vil efterlønnen blive sat ned til ca. 10.250 kr. om måneden før skat. Det er mindre end kontanthjaelpen. Og det, selv om pensionerne ikke er sat gang.

Danica rådede inden omvalget i 2022 til at overveje at gå ud af ordningen, hvis ens pensionsopsparing vil komme til at overstige 2,5 mio. kr. for unge og 2,8-3 mio. kr. for aeldre medlemmer af ordningen.

Alligevel er der stadig en del medlemmer af ordningen fra fag med tradition for højere lønninger og pensioner. Bl.a. 14.500 medlemmer af Akademikernes A-kasse og 12.000 fra Ledernes A-kasse.

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, Sydbank, siger, at det naeppe er alle indbetalere, som vil på efterløn.

»Nogle stiler mod den skattefri i praemie, som dog mindskes, hvis de går ned i tid. Andre vil vaere sikre på at kunne få et arbejde, hvis alt skulle gå galt. Og det har vaeret en fornuftig forsikring, for der er et stort indkomstfald til kontanthjaelp, og mange vil ikke engang kunne få kontanthjaelp,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Det kan enten skyldes den gensidige forsørgerpligt mellem aegtefaeller eller for stor formue – over 10.000 kr. for en enlig. En ejerbolig skal måske belånes eller saelges, eller bilen byttes ud med en billigere model.

Og efter et halvt år risikerer mange af dem, der ikke sparer op i et arbejdsmarkedspensionsselskab, at blive tvunget til at haeve deres pensioner til en strafskat på 60 pct.

Ann Lehmann Erichsen vurderer, at efterlønnen uden seniorjob vil vaere mindre tiltraekkende for mange. Hun siger, at det med en så stor aendring vil vaere oplagt at give folk mulighed for at traekke deres penge ud.

Skat af tilbagebetaling

Ved tidligere lejligheder har aendringer i efterlønsordningen da også medført, at de danskere, der betaler ind til efterløn, har fået mulighed for at traekke deres penge ud af ordningen igen skattefrit.

Den mulighed er beskaeftigelsesminister Ane HalsboeJørgensen (S) ikke umiddelbart indstillet på at give nu.

»Det er altid en mulighed at melde sig ud af efterlønsordningen og få sine efterlønsbidrag tilbagebetalt, men lige nu er der ikke lagt op til at indføre en ny skattefri udbetalingsmulighed,« siger hun i et skriftligt svar til JyllandsPosten.

Regeringen mener nemlig ikke, at afskaffelsen af seniorjobbet forringer efterlønsordningen.

Da danskerne kunne traede skattefrit ud af ordningen i 2012, spurgte Yougov på vegne af Forsikring & Pension godt 1.000 danskere, hvorfor de valgte at blive i efterlønsordningen.

Kun 29 pct. gjorde det for at kunne gå på efterløn, mens 24 pct. satsede på den skattefri praemie .

For hele 31 pct. var den vigtigste grund til at blive i efterlønsordningen, at de var sikret et seniorjob, hvis de var ved at falde ud af arbejdsmarkedet.

Det er noget vaerre vås, når det påstås, at der ikke er tale om en forringelse. HELENA MIKKELSEN, FORBUNDSSEKRETAER, FOA