GN atter i svingninger – C25 vendte plus til minus
GN-aktien var igen i vaelten i freda- gens danske aktiemarked, der overordnet set endte i rødt trods en ellers entydigt positiv start.
Torsdag aften fik markedet ellers en saltvandsindsprøjtning, da en raekke banker gik sammen om en redningskrans til den nødstedte First Republic Bank, men fredag kom uroen tilbage, og så vendte markedsudviklingen også herhjemme.
C25-indekset endte på den baggrund 1,0 pct. lavere i 1.704,53.
For GN handlede polemikken fredag om, at den aktivistiske amerikanske kapitalfond Elliott Investment Management ifølge medier som Insidebusiness og Reuters skulle vaere i gang med at købe op i det danske selskab gennem Bank of America for at laegge pres på bestyrelsen og få kigget på muligheden for en opsplitning af selskabet.
Ud på formiddagen kom det dog via netop Reuters frem, at Elliott afviser at skulle vaere i gang med at købe op – eller i det hele taget at have en position i selskabet.
Det fjernede en del af den stigning, som GN-aktien ellers tog sig helt fra morgenstunden.
»Det er historien om Elliott, der har sendt aktien op,« konstaterer Martin Munk, der er senioraktierådgiver hos Jyske Bank.
Generelt ser han og Jyske Bank dog fortsat masser af udfordringer forude for GN, efter at bestyrelsen forleden måtte droppe en ellers planlagt kapitaludvidelse på op til 7 mia. kr. for at få bugt med gaeldsproblemet i selskabet.
Den droppede kapitaludvidelse blev i øvrigt stoppet af GN's største aktionaer, William Demant Invest, der ifølge MarketWires oplysninger stemte blankt og dermed kom i vejen for en sikring af det nødvendige flertal på to tredjedele af de repraesenterede stemmer.
GN-aktien endte fredagen 3,5 pct. højere i 147,75 kr. Før historien om Elliotts afvisning lå aktien omtrent 8 pct. højere, og fra morgenstunden var den en overgang 10 pct. oppe.
Generelt blev aktiemarkedet udsat for lidt af en vending, da en helt grøn start blev vekslet til fald, da nervøsitet for den finansielle sektor i USA igen bredte sig.
Vending herhjemme
Med vendingen vendte også finansaktierne herhjemme, og Danske Bank faldt med 0,7 pct. til 139,65 kr., Jyske Bank bakkede 2,3 pct. til 469 kr., og Nordea faldt med 3,8 pct. til 74,55 kr.
Blandt sidepapirerne faldt Sydbank desuden med 1,3 pct. til 313,80 kr.
Et svigtende salg i Kina gør ondt på Bang & Olufsen, der ud på eftermiddagen fredag nedjusterede forventningerne, hvilket sendte aktien i bund.
Selskabet venter nu et fald i omsaetningen i lokal valuta på mellem minus 9 pct. og minus 3 pct. mod tidligere en omsaetningsvaekst i den lave ende af minus 2 pct. til plus 3 pct.
Forventningen til ebit-marginen før saerlige poster saenkes til minus 4 pct. til minus 1 pct. fra tidligere den lave ende af minus 2 pct. til plus 3 pct.
Prognosen for de frie pengestrømme saettes ned til intervallet fra minus 100 mio. kr. til 0 mio. kr. fra tidligere den lave ende af intervallet minus 50 mio. kr. til plus 100 mio. kr.
Aktien endte med et tungt fald på 12,9 pct. til 10,85 kr.
I bunden af C25-indekset var smykkeselskabet Pandoras aktie, der – foruden det negative marked – var under teknisk pres, fordi retten til et udbytte på 16 kr. per aktie fragik fredag.
Aktien faldt med 5,1 pct. – eller 31,60 kr. – til 583,40 kr.
DSV faldt samtidig med 1,1 pct. – eller 13,50 kr. – til 1.246,50 kr. Fra DSV fragik retten til et udbytte på 6,5 kr. per aktie fredag.