På tvaers: Danmark klarer sig meget bedre med ny nationalbankchef

NY KOST FEJER BEDRE

Det hjalp på hele den danske økonomi, at vi fik skiftet nationalbankdirektør. Det er under to måneder siden, at Lars Rohde blev skiftet ud med Christian Kettel. Det var åbenbart på tide. Allerede nu går det meget bedre. I september sidste år forventede Lars Rohde en mild krise med minusvaekst i de kommende år. Kettel og Nationalbanken har nu afblaest krisen og venter vaekst i både 2024 og 2025. Det er jo dejligt, at der skal så lidt til. Desuden løber vi fra vores konkurrenter, når man ser på produktivitetsvaeksten, viser en rapport fra Produktivitetsrådet hos de økonomiske vismaend. Husk det nu, når du står nede i supermarkedet og synes, at priserne er steget helt vildt. Det går bare så godt, at den offentlige tildeling af lykkepiller er afblaest. Vi har penge nok. Vi kan købe hele verden. Vi er verdens bedste til at vaere danskere.

TIGERPENGE

Hvem baerer skylden for en brudt kontrakt? Flying Tiger med omkring 900 butikker rundtom i verden er ikke i tvivl. Koncernen indgik lige før coronakrisen en toårig aftale med transportgiganten DSV om at fragte containere til en fast pris. Men DSV haevede alligevel priserne og kunne ikke sikre hele den aftalte plads på containerne. Flying

Tiger betalte den højere pris for at få sine varer, men har nu anlagt en sag mod DSV, hvor koncernen kraever 500 mio. kr. for brud på kontrakten. Alle ved, at der var pres på logistikkaederne i de år. Men Flying Tiger har i den samme periode kunnet registrere den ene indtjeningsrekord efter den anden og opjustering på opjustering af forventningerne til overskuddet i DSV. Det bliver spaendende at følge, om transportsektoren – som det er set i energibranchen – bare kan indkassere en stor ”unormal” fortjeneste, eller om kontrakter skal overholdes, når de er indgået. Det bliver naeppe den sidste tvist mellem kunder og udbydere i den branche.

KLOGEÅGER

Det er ikke nemt at vaere Carlsberg. Derfor iler vi koncernen til hjaelp som djaevelens advokat. Pensionskasser og andre af moralens vogtere vil have bryggeriet til at saelge hurtigt ud i Rusland, naermest lukke ned i Vestkina og om lidt sikkert også holde sig fra Indien, hvor hindunationalisterne vinder frem. De samme klogeåger klappede i haenderne, da Carlsberg købte sig ind i Rusland i 2008 i den største handel nogensinde. De var begejstrede for, at Carlsberg i 2002 gjorde brug af Kinas ”go-west-strategi” og købte sig ind i Xinjiang og andre provinser. Og endelig i 2006 gik ind i Indien. Det er baggrunden for, at Carlsberg eksisterer i dag som et selvstaendigt bryggeri og som et af verdens største. På Tvaers har oplevet generalforsamling på generalforsamling, hvor pensionskasserne har mobbet Carlsbergledelsen for ikke at få gjort sig internationale nok hurtigt nok – og tjene penge nok. Carlsberg skulle udnytte globaliseringen, blev det kraevet. Men alle de gode forslag om ekspansion kommer med en pris. Ikke alle mennesker er lige så kloge til at drive et land som danskerne og deres pensionskasser. Og vi vil stadig hellere vaere ansat hos Carlsberg i Xinjiang end hos et kinesisk ejet bryggeri. Desuden kan man altid saelge sine aktier, hvis verden bliver for kompliceret.

Ugens helt store samtaleemne har vaeret bankkollapset i Silicon Valley Bank. Det førte til uro på alle de finansielle markeder og har også ført et hårdt opgør med sig i USA og Storbritannien. Hardcore kapitalister mener, at det er en skandale, at Joe Biden gik ind og reddede bankens kunder ud over den normale garanti for indestående på 250.000 dollars. Biden bliver beskyldt for at redde sine woke techvenner i Californien med skatteydernes penge. Og i Storbritannien, hvor bankens selvstaendige afdeling – med indeståender for over 60 mia. kr. – blev overtaget for et britisk pund (ca. 8 kr.) af HSBC, blev chefen for bankens risikostyringsafdeling ristet. Banken er kendt for en aktivistisk køns- og identitetspolitik. Bankens risikochef er desuden international talskvinde for LBGT. Her mente nogle, at hun hellere skulle have fokuseret på risikoen ved at drive bank. »I stedet for at beskytte aktionaerer og ansatte er de mere optaget af socialpolitik,« lød det fra medejeren af Home Depot, Bernie Marcus, der mener, at wokekulturen slog Silicon Valley Bank ihjel.

UGENS CITAT

»Hvis du har mere end 250.000 dollars

(knap 1,8 mio. kr.) stående i en bank, er du naermest en kapitalfond eller en kyndig investor eller en virksomhed. Du forstår dine risici, og du handler i overensstemmelse hermed. Så når du er en idiot, og det hele er tabt, er det okay. De fleste af de mennesker, der havde over 250.000 dollars stående i banken, inklusive mig, vi må lide tabet,« lyder det fra Kevin O’Leary, der også er kendt som ”Mr. Wonderful” i den amerikanske udgave af Løvens Hule, om det tåbelige i at bruge skatteyderpenge på at redde rige mennesker fra bankkrakket i Silicon Valley Bank.

Er det aktionaererne eller ledelsen i GN Store Nord, der har vaeret tonedøve? GN Store Nord måtte kort før sin generalforsamling opgive et aktiesalg på op til 7 mia. kr. Forud var først gået en meddelelse om aktiesalget, der ville udvande de eksisterende aktionaerer, og det fik aktiekursen til at styrtdykke. Presset på bestyrelsen blev så stort, at man i 11. time aflyste udvidelsen. Det kunne umiddelbart minde om en amatørbestyrelse i en lokal frimaerkeklub. Der er ingen tvivl om, at GN har brug for pengene til at nedbringe sin gaeld, men måden, det skete på, modsvarer ikke helt de store honorarer, aktionaererne lønner bestyrelsen med for at gøre arbejdet professionelt. Måske er GN bare blevet en lokal frimaerkeklub, hvor aktionaererne på et år har tabt 54 pct. af deres investering.

Kettel og Nationalbanken har nu afblaest krisen og venter vaekst i både 2024 og 2025. Det er jo dejligt, at der skal så lidt til.

HYPERINFLATION

De var ellers så glade i Argentina. De havde lige vundet VM i fodbold, og Lionel Messi var endelig blevet lige så stor som Maradona. Argentina var bare verdens bedste land. I hvert fald i nogle måneder, men man kan ikke leve af fodbold og Messi-mål alene. I februar ramte inflationen 102 pct., og landet er ved at falde tilbage til 1991, hvor man senest havde hyperinflation. De stakkels argentinere er nødt til at trykke pengesedler med større beløb, hvis de ikke skal slaebe en hel kuffert med penge til bageren for at købe brød. Fodbold er Gud. Gud kan vaere streng.