Retrokrimi i moderne forklaedning
"Sanatorium" er Sarah Pearses debutkrimi.
Britiske Sarah Pearse traekker på guldalderkrimiens konventioner, men opdaterer samtidig til nutidens krimiforventninger.
KRIMI
SANATORIUM SARAH PEARSE
446 sider, 299,95 kr. Turbulenz
I krimiens såkaldte ”guldalder”, dvs. fra ca. 1920 til 1950, var genren et litteraert nicheprodukt og kultlaesning for sit publikum.
Gåde-elementet var alfa og omega – det er ikke nogen tilfaeldighed, at krimier på amerikansk kaldtes og stadig kaldes mysteries – og der var staerke forventninger til genrens spilleregler.
En af de vigtigste var, at forbryderen skulle vaere med i den kreds af personer, der havde vaeret med fra begyndelsen. Det var så op til efterforskeren at finde ud af metode, mulighed og motiv for at kunne identificere misdaederen blandt alle de mistaenkte.
Det er derfor ikke så underligt, at den foretrukne lokalitet for den fiktive forbrydelse var et sted, der rent fysisk lukkede sig om en personkreds.
Når den britiske digter og krimifan W.H. Auden i 1948 kunne offentliggøre et nu berømt essay med titlen ”The Guilty Vicarage” (”Den skyldige praestegård”), var det i erkendelse af, at netop et sted som en landligt beliggende praestegård med mange vaerelser og kvadratmeter var et ideelt sted for et krimidrab.
Ellers mangler der jo hverken herregårde, togvogne eller hoteller i krimiens historie. De har alle den ønskede begraensning af stedet for forbrydelsen og den mistaenkte personkreds’ obligatoriske tilknytning til gerningsstedet.
Det er derfor med nogen nysgerrighed, at laeseren får britiske Sarah Pearses debutkrimi, ”Sanatorium”, i haenderne.
Er det mon meningen, at vi har at gøre med en retrothriller, der skal stille uret tilbage til guldalderkrimiforfattere som Agatha Christie, Ngaio Marsh, Dorothy L. Sayers og Michael Innes? Eller bliver traditionen udfordret?
Her må man så sige: både og.
For det er ikke just en Miss Marple eller Hercule Poirot, der indfinder sig på det sanatorium i de schweiziske alper, der er ombygget til luksushotel.
Den forlovede forsvinder
Det er ikke just en Miss Marple eller Hercule Poirot, der indfinder sig på det sanatorium i de schweiziske alper, der er ombygget til luksushotel. UDDRAG AF ANMELDELSEN
Det er derimod en kvindelig britisk politiefterforsker, kriminalkommissaer Elin Warner, der er på stedet i et privat anliggende og med kraftige ar på sjaelen. Tilmed er hun ikke engang i tjeneste laengere, men på sygeorlov, rekonvalescerende efter en traumatisk sag for ikke så laenge siden.
Warner skal deltage i festlighederne omkring broderens forlovelsesfest. Men den forlovede forsvinder, uden nogen forklaring.
Elin Warner og hendes bror har et noget anstrengt indbyrdes forhold. Egentlig er skylden nok søsterens. For hun bebrejder broderen, at han aldrig har villet tale ud om omstaendighederne, da deres lillebror, Sam, mistede livet under en strandtur. Elin husker det, som om det er broderen, der afstedkom Sams død.
Mens middagen den første aften på hotellet tegner til at blive noget mislykket, blaeser det op til snestorm. Da der også opstår lavinerisiko, lukker hotellet ned. Der er ingen mulighed for at komme op til eller ned fra højderne. Alle de gaester, der ikke blev evakueret i tide, må blive tilbage sammen med den hotelstab, der skal holde gang i forretningen for de få indespaerrede gaester.
Så dermed har vi jo den klassiske opsaetning til et ”old-school” krimimysterium. Men samtidig har vi et persongalleri, der bryder radikalt med de gamle traditioner.
Man må konstatere, at Sarah Pearse dygtigt har formået både at skrive et klassisk ”mysterium” i guldalderens ånd og samtidig modernisere det til nutidens forventninger i retning af et udbygget psykologisk og socialt handlingsrum.
KRIMI
UDE
RAGNAR JÓNASSON 269 sider, 269,95 kr. Gads Forlag