Nordatlantiske krimier i barske landskaber

Krimier fra Island og Faerøerne af velprøvede navne.

I den nordatlantiske krimi – ”arctic noir” fylder naturen ret meget. Ganske ofte viser vejrlig og landskaber sig som ”aktører” lige så, og ikke sjaeldent meget mere, farlige end de ondskabens kraefter, som efterforskerne er oppe imod.

I de senere år er der kommet ganske mange krimier med emne fra de barske lokaliteter nordvest for Bergen, fra Orkney i syd til Thule i nord, men de tre forfattere i denne uge har alle vaeret med laenge.

Islandsk ”slow-food”

Yrsa Sigurdardóttir, både civilingeniør og forfatter, er et af de helt store navne i islandsk krimi. Man fornemmer hos hende en bevidsthed om de voldsomme og skaebnesvangre begivenheder fra sagaerne i forbrydelser, som det kraever moderne kriminalvidenskabelige metoder at opklare, og som bedst berettes om med en langsom og detaljerig socialrealistisk tilgang.

En bonde på et øde sted lidt nord for Reykjavik har undret sig over, at han ikke har set tegn på aktivitet i en periode på nabogården. Det er et sted, hvor naboer ikke render ind og ud hos hinanden, og hvor små-tvister holder et ulmende uvenskab godt ved lige.

Men bonden tager sig sammen og skaffer sig adgang til gården. Synet, der møder ham, er ikke for sarte sjaele.

Det lokale politi understøttet af ”rejseholdet” fra Reykjavik går i gang med at undersøge, hvad der kan have forårsaget en hel families udslettelse.

Familien er kommet til Island for nylig, har købt gården på kanten af ødemarken og bygget den radikalt om, så den gamle hovedbygning nu suppleres af et glaspalads.

Familien – mor, far, to døtre og en au-pair – er velhavende. De er oprindelig fra Island, men har boet og arbejdet i USA, og de er nu hjemme igen efter at have solgt deres itfirma for et svimlende beløb.

Så politiefterforskerne Týr, islaending opvokset i Sverige, Karó, islaending af blandet etnisk herkomst, og retsmedicineren Idunn, må i gang med at rekonstruere den forbrydelse, som laeseren har fulgt tilblivelsen af i en raekke tilbageblik.

Sigurdardóttir kan både strikke et overraskende plot sammen og sørge for, at også islandsk krimi er på linje med de øvrige nordiske lande, når det gaelder aktuelle, samfundsmaessige sammenhaenge.

I kulde og sne i det øde, østlige Island

Ragnar Jónasson, forfatter til den bemaerkelsesvaerdige Hulda-trilogi, klarer sig helst med sparsomme midler uden stort persongalleri.

Denne gang er fire gamle venner, rejsebureaudirektøren og tidligere junkie Armann, skuespilleren Daniel, advokaten Gunnlaugur og Helena med den traumatiske kaerestehistorie, taget på tur sammen.

Det er meningen, at de skal gå i ødemarken i det østlige Island, skyde nogle ryper og hygge sig.

Men sådan går det ikke. Da de endelig når frem i en begyndende snestorm, er hytten slet ikke som forventet, ikke mindst på grund af sit chokerende indhold.

Efterhånden som de fire venner bliver enige om, hvordan situationen gribes bedst an, er der også et maskefald af dimensioner.

De fire venner er nemlig slet ikke så gode venner, som det først så ud til. Alle har skeletter i skabene, og deres faelles berøringspunkter viser sig temmelig ømme.

Jónasson er en mester til at fortaelle en historie, der på den ene side forekommer informationsmaettet, men som alligevel har diskret anbragte ”huller,” som gradvist – og for sent! - kommer til både figurernes og laeserens kendskab.

Mon ikke Jónasson ville kunne opnå et anerkendende nik fra Stephen King?

Forbrydere og fårekød på Faerøerne

Jógvan Isaksen, fra Faerøerne og lektor på Københavns Universitet i nordisk litteratur, har haft gang i to krimi-serier fra Faerøerne, den ene om juristen og jaegersoldaten William Hammer, den anden om journalisten og privatopdageren Hannis Martinsson, der er blevet til tv-serien ”Trom.”

Det er sidstnaevnte vi møder i ”Vølunds hus,” der udkom på faerøsk i 2014.

Hannis er ansat på Bladet, men holder ikke meget af haemmende ansaettelsesforhold.

I privatlivet foretraekker han også friheden. Han har to døtre med politiefterforskeren Duruta, men de bor ikke sammen.

Hannis får en dag at vide, at en aeldre kvinde venter på ham på redaktionen. Hun er noget omtåget og forvirret, men vil have ham til at undersøge omstaendighederne omkring hendes nabo. Hun mener nemlig, ud fra, hvad hun har opfanget af lyde fra nabolejligheden, at han er død under tortur.

Da Hannis får bragt kvinden hjem, viser det sig, at hun var hans børnehavelaererinde engang for mange år siden. Nu er hun enke efter en kemiingeniør, der har tjent en formue i et schweizisk medicinalfirma og er flyttet hjem til Torshavn.

Efter de to islandske krimier, der byder på plots i topklasse, er der lidt nedtur over at komme til Isaksen, der ganske vist laegger op til en gedigen kriminalgåde, men som lukker af med et rigeligt forceret slutspil. UDDRAG AF ANMELDELSEN

Plots i topklasse

Hannis går lidt modstraebende i gang. Det viser sig, at der er meget, der ikke helt stemmer i kvindens historie.

Mange timer og et imponerende antal genstande senere finder Hannis spor, der peger på en af hans gamle sager med rod i Nazitiden.

Efter de to islandske krimier, der byder på plots i topklasse, er der lidt nedtur over at komme til Isaksen, der ganske vist laegger op til en gedigen kriminalgåde, men som lukker af med et rigeligt forceret slutspil.