Det er smukt og faktisk lige til at tude over
Landevejscyklingens fem største endagsklassikere og deres korsriddere i vidende og kaerlig formidling.
CYKELSPORT
MONUMENTER – CYKELSPORTENS STØRSTE KLASSIKERE
TONNY VORM
302 sider, 330 kr.
Lindhardt & Ringhof
Det er et oplagt greb at tage fat om landevejscyklingens fem største endagsklassikere og beskrive deres karakteristika. Rytterne kører fra start til mål, og indimellem sker der noget interessant. Ikke hver gang, men heldigvis er der mange årgange at plukke fra.
De fem største vaeddeløb går mere end 100 år tilbage, og det udnytter den garvede cykelsportsskribent Tonny Vorm (f. 1967) i denne hyldest til cykelsportens ”monumenter” – Milano-Sanremo, Flandern Rundt, Paris-Roubaix, Liège-Bastogne-Liège og Lombardiet Rundt.
Forfatteren er både observant og en sikker stilist. Han har desuden vaeret en tur nede i arkiverne for at fiske de mest sigende og overraskende anekdoter og haendelser frem og krydrer sin beskrivelse med relevant baggrundsviden. Resultatet er en både vidende og kaerlig skildring af disse aedle løb, der stadig suser henover skaermen til trods for verdens forestående undergang, og hvad vi ellers har af fortraedeligheder at forholde os til.
Cyklingens sjael
Afsenderen måtte for min skyld gerne have inddraget mere samtidshistorie, så det blev tydeligt, hvorfor løbene netop opstod før Første Verdenskrig, og hvorfor de har vist sig at vaere så sejlivede i vores tid, hvor alt ellers skal forandres eller forkastes. Det er også lidt synd, at man skal helt frem til bogens sidste side for at praeciseret, hvad der gør monumenterne så specielle:
»Løbene køres stort set gennem de samme landskaber på samme dato hvert år og afspejler for så vidt cyklingens sjael, det regelmaessige cirkulaere tråd, der bringer rytteren fremad fra start til mål, fra forårets spaede solstrejf til efterårets løvfald. Lyset skinner stadig staerkest over sommerens Tour de France, men nuancerne og intensiteten, triumferne og nederlagene traeder tydeligere frem, når verdens bedste vaeddeløbere over en enkelt dag presses til det yderste i cykelsportens hårdeste, smukkeste og aeldste kulisser.«
I de fem baerende kapitler er det primaert løbenes store navne og spektakulaere nederlag, der holder fortaellingen i gang, og det skinner tydeligt igennem, at professionel cykelsport er forfatterens livslange kaerlighed, selv om han egentlig er cand.mag. i amerikanske studier, oversaetter og skønlitteraer forfatter ved siden af – og vist nok foretraekker at løbe, hvis pulsen skal op i det røde felt.
De belgiske mandfolk
Til gengaeld synes Tonny Vorm i saerlig grad at vaere vild med de belgiske mandfolk, såsom Briek Schotte (1919-2004), der personificerede Flanderns maskuline dyder og blev kaldt »den sidste flandrien«. Han lod helst benene tale, men citeres for disse flamskstoiske leveregler:
»Vaer tilfreds med det, du har.
Er du traet, så gå i seng.
Mist aldrig din frihed.
Luk øjnene op, så laerer du noget.
Glem aldrig dine rødder.
Drøm ej om det, du ikke kan få til at gå i opfyldelse.«
Udgivelsen prydes af en raekke inciterende fotos i farver og sort/hvid – gamle såvel som nye, herunder af de danske kanoner – Sørensen, Skibby, Holm, Michaelsen, Breschel, Fuglsang, Asgreen, Mads P. i faerd med det, der i visse kredse kaldes giftig maskulinitet.
Det er smukt og faktisk lige til at tude over.