Storsaelgende forfatter endte som ”tidligere berømt dansker”

Der braendte en ild i forfatteren Kelvin Lindemann, men det blev ikke til en evig flamme.

HISTORIE

KELVINS KRIG ANDERS LINDEMANN 356 sider, 319,95 kr. Lindhardt og Ringhof

Kelvin Lindemann var i sin samtid en succesrig og feteret forfatter, siden blev han forkaetret og til slut udstødt af parnasset og slået i hartkorn med Den Kolde Krigs berygtede Hetler-bande som højreekstremist.

Han solgte bøger i kaempeoplag på 13 sprog, men karakteriseres i dag let overbaerende som ”tidligere berømt dansker”, og litteraturhistorien ofrer ham ikke meget mere end fodnoter.

Hans livshistorie med den litteraere skaebne er ikke desto mindre interessant, fordi den er udtryk for en modhistorie, der bør fortaelles som et vaesentlig element i den brydningstid, der skabte det moderne Danmark.

Den opgave har Kelvin Lindemanns barnebarn, journalisten Anders Lindemann sat sig for at løfte. 10 års omfattende studier ligger til grund for den dokudramatiske biografi ”Kelvins krig”.

Den unge Lindemann er opmaerksom på habilitetsproblemer og understreger, at bogen blot er en af flere biografier, der kan skrives om Kelvin Lindemann.

På fornavn med Kelvin

Anders Lindemann har gået på Peter Øvig Knudsens dokumentarskole, og det maerkes tydeligt med den valgte inciterende reportageagtige stil. Laeserne er konsekvent på fornavn med ”Kelvin” og får i pagt med genren en plads ved ringside til en litteraer stridsmand livslange kamp som modspiller til de mennesker, der ikke ville lukke ham ind i det gode selskab.

Der er rigeligt med højdramatiske begivenheder til at berettige redningsaktionen fra eftermaelets tusmørke. De raekker fra litteraere fejder til opgør på liv og død i modstandskampen med involvering i tvivlsomme likvideringer krydret med saftige personopgør med bl.a. skuespillerne Ebbe Rode og Mogens Wieth på grund af deres forhold til hans hustru. Sidstnaevnte taevede han endog, så han måtte aflyse forestillinger.

En afsløring hinsides døden er der også. Et mystisk kort på båren ved begravelsen ledte til, at de tre døtre pludselig fik en bror.

Biografi og krønike

For at saette denne victorianske verdensmands naesten 100-årige liv i historisk perspektiv inkorporerer forfatteren det i en art krønike over det samme sekel. I virkeligheden er bogen en hybrid af biografi og krønike, og om end periodevis for basalt fungerer det. Dog kunne forlaget have hjulpet med en mere stram og kortere version.

Under Besaettelsen var tidsånden bagudskuende, og det passede Kelvin Lindemann, for han var på mange måder en moralsk røst fra fortiden. Han vandt laesersympati, men tabte den politiske kamp for et politisk systemskifte med sit engagement i Dansk Samling.

Barnebarnet beskriver Kelvin Lindemanns glansperiode som den censurerede virkelighed under Besaettelsen. Ved at skrive sine romaner på flere niveauer lykkedes det ham at sige noget vaesentligt i samtiden camoufleret i fortiden, og han blev naesten et nationalt ikon.

Men fra dette tidspunkt bliver sagaen om Kelvin Lindemann til en modhistorie, hvor han bevaeger sig ud i det ekstreme skyggeland.

Puster til bålets gløder

Anders Lindemann har skrevet en laesevaerdig bog om sin morfar, der bringer en form for svar på det spørgsmål, forfatteren H.P. Hansen stillede i sin bog ”Vor tids danske romanforfattere”, hvori han skrev, at han ikke var i tvivl om, at der braendte en ild i Kelvin Lindemann, men om ilden ville vise sig at vaere »en evig flamme eller et hastigt blussende bål«, turde han ikke spå om.

En evig flamme blev det ikke, kan det konstateres knap 20 år efter hans død, men Anders Lindemann puster til bålets gløder. Og skaffer dermed lidt bedre plads i litteraturhistorien til en af taberne i efterkrigstidens ideologiske opgør.