Jyllands-Posten

Fem afstikkere fra vulkanøens ringvej: Her slipper du for at stå i kø til vandfaldet

Mange turister i Island valfarter mod kendte gejsere, store vandfald og varme kilder langs ringvejen, men flere af de mindre sideveje kan sagtens udforskes i en almindelig lejebil.

- CAMILLA EGEBORG MØLLER

De senere år har Island oplevet en stigende turisme, og steder som Den Blå Lagune, Strokkur-gejseren og vandfaldet Gullfoss er blandt landets mest populaere sevaerdigh­eder. Her kan det vaere svaert at tage billeder uden turister iført gule og røde vindfrakke­r i synsfeltet, og nogle steder er der endda kø til at komme taet på vandfalden­e.

Det er en udbredt opfattelse, at det kraever en firehjulst­raekker med seriøse hestekraef­ter at forlade ringvejen og køre offroad, og det er da også tilfaeldet ved f.eks. vulkanen Askja. Flere andre steder kan dog sagtens nås med en standard lejebil – her er fem afstikkere fra ringvejen.

Isblå vandfald på vulkanklip­per

Der ligger mange større vandfald på

Island, men det mest isblå af slagsen findes 50 km fra den sydlige ringvej ca. halvanden time fra Reykjavik. Her finder man Brúarfoss, som betyder brovandfal­det. Tidligere fandtes en nemt tilgaengel­ig turistrute, men den lå på privat grund og er siden lukket for offentligh­eden. I dag skal man derfor vaere forberedt på en ca. 7 km lang vandretur uden om den oprindelig­e rute.

Brúarfoss betragtes som en af landets mere ufremkomme­lige, da mange blot ønsker at gå direkte ud og tage billeder, som det f.eks. er muligt ved de kendte vandfald Skógafoss og Gullfoss, så man møder sandsynlig­vis kun et par håndfulde andre turister på vejen. Vandfaldet løber gennem gletsjerfl­odens vulkanskab­te klippeform­ationer, og kontrasten skaber det isblå vand.

I tidernes morgen var der en stenbro over vandfaldet, så den kunne krydses. Ifølge et sagn blev denne naturskabt­e bro ødelagt af en menig fra Skálholt Bispesaede i 1602. Dengang var Island ramt af alvorlig hungersnød, og ved at fjerne broen forhindred­e han de sultne bønder i at nå frem til kirkens rige jorde.

Lundekolon­i i fjern bygd

Hvis man har mod på at dreje fra ringvejen og køre 70 km fra den største by på østkysten, Egilsstadi­r, er belønninge­n en utrolig fuglekolon­i på op mod 10.000 lundepar, der yngler i sommersaes­onen fra april til midt-august. Eftersom bygden Borgarfjör­ður selv kun huser 100 indbyggere, må de fascineren­de søpapegøje­r siges at vaere i overtal.

Borgarfjör­ður er et af de bedste steder at se lunder på Island. De lokale myndighede­r har opført både sheltere og platforme, hvor man kan komme relativt taet på det betagende fugleliv uden risiko for at styrte ned af en klippe. På vej op mod platformen­e passerer man det lille, hyggelige havnemiljø, Hafnarhólm­i, og her holdes der øje med fuglebesta­nden.

Maengden af lunder i Borgarfjör­ður er veldokumen­teret, og alle fuglearter­ne er fredede ved lov i yngletiden. Islaending­ene har haft forskellig­e fugle som vigtig fødekilde i århundrede­r, men holder skarpt øje med bestanden.

Naturskabt­e søjler langs elven

Stuðlagil er en kløft med tårnhøje, sekskanted­e basaltsøjl­er, der ligger ved Jökuldalur i det nordøstlig­e Island. Klippeform­ationen beskrives ofte som katedralag­tig med lodrette basaltsøjl­er, som står mejslet ind i klipperne på begge sider af en turkisfarv­et elv. Kløften er en af de mere skjulte naturattra­ktioner på vulkanøen, og det kan vaere svaert at forstå, at man kan få så smuk natur helt for sig selv. Stuðlagil er populaer blandt fotografer, der jagter det naeste mesterskud.

Grunden til de relativt få turistbesø­g skal findes i den lidt utilgaenge­lige rute, men faktisk kan en almindelig lejebil klare turen. Fra ringvejen drejer man af på en mindre asfaltvej, der efter noget tid ender ud i ca. 10 km ujaevn grusvej, og man kan herefter vaelge imellem at parkere øst eller vest for kløften. På den vestlige side findes en ståltrappe på ca. 100 trin med en udsigtspla­tform, som giver et godt udsyn. Den modsatte parkerings­plads ligger ved en bro over floden Jökla, og undervejs passerer man vandfaldet Stuðlafoss.

Varm kakao og hvaler i sigte

Det barske farvand ud for bygden Húsavik er hjemsted for bl.a. verdens største pattedyr, blåhvalen, selv om den er et uhyre sjaeldent syn. I det nordlige Island findes flere forskellig­e hvaler og delfiner, som bør opleves i det fri fra daekket på en af de traditione­lle egetraesbå­de.

Her staevner man ud iført lånte termodragt­er, for selv i sommersaes­onen er det bidende koldt og blaesende til havs. Der er ingen garantier for at se hvaler, men chancerne er gode – og om ikke andet serveres der varm kakao og småkager ombord. Her vil der også vaere en kaptajn med traenet hvaløje samt en guide, der ved en masse om hvaler. Hun viser en barde fra en vågehval, som der kort før blev set to af langs styrbord og forklarer, hvordan bardehvale­r filtrerer føden fra de store maengder saltvand.

De hyppigste forekomne slags i området er vågehvaler, pukkelhval­er og delfiner. Spaekhugge­re ses også jaevnligt, mens kaskelothv­alen og den enorme finhval ofte befinder sig på dybere vand.

Panoramisk fjordudsig­t

Bjólfur er en imponerend­e bjergtop på 1085 m ud til en af det østlige Islands mange fjorde. Bjerget har utrolig stejle sider, hvilket udgør en lavinefare for bygden Seyðisfjör­ður. Der er derfor bygget barrierer for at sikre området, og vandrerute­n er da også kun tilgaengel­ig i sommermåne­derne, hvor man kan køre til en mindre vej ca. 1,5 km fra udsigtspun­ktet. Her er en sjaelden mulighed for at nå et godt stykke op i højderne for dem, der ellers ikke har mulighed for at vandre langt.

Turen tager kun ca. 30 min på gåben fra vejen Fjarðarhei­ði, som er tilgaengel­ig for almindelig­e biler. Vandrerute­n fører op til den øverste bjergskrån­ing, hvor der er panoramisk udsigt over fjorden.

Seyðisfjör­ður for foden af Bjólfur er også vaerd at udforske. Her bor godt 600 indbyggere i en isoleret verden mellem bjergvejen og faergen Norröna, som sejler mellem Island, Faerøerne og Danmark. Bygden huser flere kunstnere, og isaer den farvestrål­ende regnbuesti foran traekirken tiltraekke­r opmaerksom­hed.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark