Fem afstikkere fra vulkanøens ringvej: Her slipper du for at stå i kø til vandfaldet
Mange turister i Island valfarter mod kendte gejsere, store vandfald og varme kilder langs ringvejen, men flere af de mindre sideveje kan sagtens udforskes i en almindelig lejebil.
De senere år har Island oplevet en stigende turisme, og steder som Den Blå Lagune, Strokkur-gejseren og vandfaldet Gullfoss er blandt landets mest populaere sevaerdigheder. Her kan det vaere svaert at tage billeder uden turister iført gule og røde vindfrakker i synsfeltet, og nogle steder er der endda kø til at komme taet på vandfaldene.
Det er en udbredt opfattelse, at det kraever en firehjulstraekker med seriøse hestekraefter at forlade ringvejen og køre offroad, og det er da også tilfaeldet ved f.eks. vulkanen Askja. Flere andre steder kan dog sagtens nås med en standard lejebil – her er fem afstikkere fra ringvejen.
Isblå vandfald på vulkanklipper
Der ligger mange større vandfald på
Island, men det mest isblå af slagsen findes 50 km fra den sydlige ringvej ca. halvanden time fra Reykjavik. Her finder man Brúarfoss, som betyder brovandfaldet. Tidligere fandtes en nemt tilgaengelig turistrute, men den lå på privat grund og er siden lukket for offentligheden. I dag skal man derfor vaere forberedt på en ca. 7 km lang vandretur uden om den oprindelige rute.
Brúarfoss betragtes som en af landets mere ufremkommelige, da mange blot ønsker at gå direkte ud og tage billeder, som det f.eks. er muligt ved de kendte vandfald Skógafoss og Gullfoss, så man møder sandsynligvis kun et par håndfulde andre turister på vejen. Vandfaldet løber gennem gletsjerflodens vulkanskabte klippeformationer, og kontrasten skaber det isblå vand.
I tidernes morgen var der en stenbro over vandfaldet, så den kunne krydses. Ifølge et sagn blev denne naturskabte bro ødelagt af en menig fra Skálholt Bispesaede i 1602. Dengang var Island ramt af alvorlig hungersnød, og ved at fjerne broen forhindrede han de sultne bønder i at nå frem til kirkens rige jorde.
Lundekoloni i fjern bygd
Hvis man har mod på at dreje fra ringvejen og køre 70 km fra den største by på østkysten, Egilsstadir, er belønningen en utrolig fuglekoloni på op mod 10.000 lundepar, der yngler i sommersaesonen fra april til midt-august. Eftersom bygden Borgarfjörður selv kun huser 100 indbyggere, må de fascinerende søpapegøjer siges at vaere i overtal.
Borgarfjörður er et af de bedste steder at se lunder på Island. De lokale myndigheder har opført både sheltere og platforme, hvor man kan komme relativt taet på det betagende fugleliv uden risiko for at styrte ned af en klippe. På vej op mod platformene passerer man det lille, hyggelige havnemiljø, Hafnarhólmi, og her holdes der øje med fuglebestanden.
Maengden af lunder i Borgarfjörður er veldokumenteret, og alle fuglearterne er fredede ved lov i yngletiden. Islaendingene har haft forskellige fugle som vigtig fødekilde i århundreder, men holder skarpt øje med bestanden.
Naturskabte søjler langs elven
Stuðlagil er en kløft med tårnhøje, sekskantede basaltsøjler, der ligger ved Jökuldalur i det nordøstlige Island. Klippeformationen beskrives ofte som katedralagtig med lodrette basaltsøjler, som står mejslet ind i klipperne på begge sider af en turkisfarvet elv. Kløften er en af de mere skjulte naturattraktioner på vulkanøen, og det kan vaere svaert at forstå, at man kan få så smuk natur helt for sig selv. Stuðlagil er populaer blandt fotografer, der jagter det naeste mesterskud.
Grunden til de relativt få turistbesøg skal findes i den lidt utilgaengelige rute, men faktisk kan en almindelig lejebil klare turen. Fra ringvejen drejer man af på en mindre asfaltvej, der efter noget tid ender ud i ca. 10 km ujaevn grusvej, og man kan herefter vaelge imellem at parkere øst eller vest for kløften. På den vestlige side findes en ståltrappe på ca. 100 trin med en udsigtsplatform, som giver et godt udsyn. Den modsatte parkeringsplads ligger ved en bro over floden Jökla, og undervejs passerer man vandfaldet Stuðlafoss.
Varm kakao og hvaler i sigte
Det barske farvand ud for bygden Húsavik er hjemsted for bl.a. verdens største pattedyr, blåhvalen, selv om den er et uhyre sjaeldent syn. I det nordlige Island findes flere forskellige hvaler og delfiner, som bør opleves i det fri fra daekket på en af de traditionelle egetraesbåde.
Her staevner man ud iført lånte termodragter, for selv i sommersaesonen er det bidende koldt og blaesende til havs. Der er ingen garantier for at se hvaler, men chancerne er gode – og om ikke andet serveres der varm kakao og småkager ombord. Her vil der også vaere en kaptajn med traenet hvaløje samt en guide, der ved en masse om hvaler. Hun viser en barde fra en vågehval, som der kort før blev set to af langs styrbord og forklarer, hvordan bardehvaler filtrerer føden fra de store maengder saltvand.
De hyppigste forekomne slags i området er vågehvaler, pukkelhvaler og delfiner. Spaekhuggere ses også jaevnligt, mens kaskelothvalen og den enorme finhval ofte befinder sig på dybere vand.
Panoramisk fjordudsigt
Bjólfur er en imponerende bjergtop på 1085 m ud til en af det østlige Islands mange fjorde. Bjerget har utrolig stejle sider, hvilket udgør en lavinefare for bygden Seyðisfjörður. Der er derfor bygget barrierer for at sikre området, og vandreruten er da også kun tilgaengelig i sommermånederne, hvor man kan køre til en mindre vej ca. 1,5 km fra udsigtspunktet. Her er en sjaelden mulighed for at nå et godt stykke op i højderne for dem, der ellers ikke har mulighed for at vandre langt.
Turen tager kun ca. 30 min på gåben fra vejen Fjarðarheiði, som er tilgaengelig for almindelige biler. Vandreruten fører op til den øverste bjergskråning, hvor der er panoramisk udsigt over fjorden.
Seyðisfjörður for foden af Bjólfur er også vaerd at udforske. Her bor godt 600 indbyggere i en isoleret verden mellem bjergvejen og faergen Norröna, som sejler mellem Island, Faerøerne og Danmark. Bygden huser flere kunstnere, og isaer den farvestrålende regnbuesti foran traekirken tiltraekker opmaerksomhed.