Sag mod forbudt bande udstiller domstolenes store udfordring
Selv om banden er forbudt, er aktiv i et knivopgør og har høj politisk fokus, må 11 personer tilknyttet Loyal to Familia vente på at komme for retten.
Er der en bande, som har haft politisk fokus, er det Loyal to Familia (LTF).
Den tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen (K) kaldte det dansk retshistorie, da Københavns Byret nåede frem til, at der var grundlag for at opløse banden i januar 2020. Siden blev banden i Højesteret erklaeret forbudt.
Senest er banden dog dukket op i den serie af knivstik, som har praeget København de seneste måneder til stor politisk bekymring.
Men trods den politiske iver viser en konkret sag nu, at banden må tage i plads i køen hos de pressede domstole.
Sagen vaekker bekymring hos justitsminister Peter Hummelgaard (S), der mener, at den udstiller et »meget, meget stort problem« i retssystemet:
»Det er jo under ingen omstaendigheder acceptabelt, at der skal gå naesten to år, før vi kan stille bandemedlemmer til ansvar for deres kriminelle handlinger.«
I den aktuelle sag er 11 personer tilknyttet LTF tiltalt for at have foretaget en offentlig magtdemonstration på Blågårds Plads i København, da de den 26. marts 2022 bl.a. fik taget et faelles gruppebillede, lavede LTFhåndtegn og deltog i faellesspisning på en restaurant.
De er tiltalt for at bryde bandeforbuddet, som kan straffes med bøde eller faengsel indtil to år. For fem af maendene gaelder, at anklageren også ønsker at få dem idømt et opholdsforbud, fremgår det af anklageskriftet.
Københavns Politi oplyser til Jyllands-Posten, at sagen blev sendt til Københavns Byret den 26. oktober 2022. I forbindelse med indbringelsen skrev anklagemyndigheden til retten:
»Af hensyn til politiets håndhaevelse af Højesterets dom af 1. september 2021 om opløsning af Loyal To Familia (LTF), jf. straffelovens § 132 a og b, skal jeg endelig anmode om, at sagen så vidt muligt hasteberammes.«
Men sagen skal ikke for retten lige foreløbig. Det sker først i januar 2024, og i mellemtiden er de 11 LTF’ere på fri fod.
100 pct. af nød
Samtidig er banden blevet koblet til nogle af de knivopgør, som har praeget hovedstaden. Det er politiets teori, at LTF’ere har vaeret involveret i et knivoverfald på Amager den 27. november samt et knivoverfald juleaften i det københavnske nordvestkvarter. Her sidder tre personer i dag varetaegtsfaengslet, som ikke er de samme, som er tiltalt for at bryde bandeforbuddet.
Administrationschef i Københavns Byret, Michael Villemoes Larsen, fortaeller, at der efter anklagemyndighedens anmodning blev afholdt et retsmøde om berammelsen.
»Da det er en sag med 11 tiltalte, kan vi kun bruge de største retssale, og de skal vaere ledige på de dage, hvor alle forsvarerne har plads i deres kalendere samtidig. Det har desvaerre betydet, at det først var muligt at finde et tidspunkt i begyndelsen af 2024. Det er det muliges kunst,« siger han og tilføjer:
»Verden ville haenge meget bedre sammen, hvis de fleste sager blev ordnet i løbet af tre-fire måneder som i 2019. Problemet er bare, at domstolene er pressede, og vi kan ikke prioritere alle sager. Så der vil vaere sager, der bliver skubbet lidt laengere ud i tid, men det er 100 pct. af nød.«
Klart et politisk ansvar
SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, kalder det skørt, at regeringen netop har talt om at skaerpe straffen for knivoverfald, mens de redskaber, der allerede er der, f.eks. opholdsforbud, strander, fordi retterne er pressede.
»Det giver slet ikke mening. Specielt ikke når vi ved, at man i hvert fald i Københavns Byret let ville kunne tilføre nogle penge og tilkalde nogle pensionerede dommere, som kunne lette presset lidt,« siger hun og uddyber, at det »haster med en løsning«:
»Den her sag er klart et politisk ansvar,« siger hun.
De Konservatives retsordfører, Mai Mercado, frygter, at de tiltalte griner hele vejen ned til klubhuset.