Istanbuls indbyggere lever i frygt for det naeste store jordskaelv

Med et indbyggertal på 16 mio. og en bygningsmasse, hvoraf hovedparten er gammel og ikke jordskaelvssikret, vokser frygten for en endnu større katastrofe i Istanbul.

Da Durmus Uygun på sit tv så billederne af de voldsomme ødelaeggelser efter jordskaelvet i det sydlige Tyrkiet, ringede han til boliginspektørens kontor i Istanbul.

Han ville vaere sikker på, at den etageejendom, hvor han selv har en lejlighed i den tyrkiske metropol, er jordskaelvssikret og ikke styrter ned over hovedet på ham og hans familie midt om natten.

»Det her giver os mareridt at taenke på,« siger den 57årige tyrker, mens maend med sikkerhedshjelme har travlt omkring ham med at gøre klar til at lave deres test.

Jordskaelvet i sidste måned – som skete om natten og blev efterfulgt af flere nye jordskaelv og kraftige efterskaelv – har foreløbig kostet over 48.000 mennesker livet alene i Tyrkiet, og det har fået frygten til at vokse i Istanbul.

Byen med 16 mio. indbyggere ligger oven på den nordanatolske forkastningslinje, og eksperter forudser, at den vil blive ramt af et stort jordskaelv inden 2030. Med en boligmasse, hvor 70 pct. er bygget før en stramning af byggereglerne i 1999, er der stor risiko for, at det kan udvikle sig til en lignende katastrofe. For bare tre måneder siden forudså en rapport, at op mod 90.000 mennesker risikerer at blive draebt.

Den højeste pris

Det er Durmus Uygun meget bevidst om. Hans svigerfar døde i jordskaelvet i 1999 i Izmit naer Istanbul. Skaelvet kostede 17.000 mennesker livet. Den lejlighed, som Uygun og hans kone havde, blev ødelagt, og hun fødte deres søn i teltet, hvor de boede i tre måneder.

»Så det er meget vigtigt for os, at bygningen er sikker.«

Det var en af grundene til, at de købte en lejlighed i denne bygning. Den er kun på fire etager. Betonen er forstaerket med ekstra meget stål, fordi den blev bygget faerdig lige efter Izmit-jordskaelvet. Men ejendommen har nu mere end 20 år på bagen, og den armerede beton kan vaere blevet svaekket over årene.

Også af den grund er efterspørgslen efter ejendomstjek eksploderet. Siden jordskaelvet har kommunen modtaget flere end 100.000 nye ansøgninger. Både lejere og ejere kan søge, og ventetiden er vokset til fire måneder. Derfor har Hüseyin Aydogdu susende travlt. Han er jordskaelvsingeniør og leder af holdet, som er ude for at tjekke Uyguns ejendom.

»Et af problemerne, vi ser, er, at bygherrer før 1999 nogle gange blandede strandsand i betonen uden at vaske det først. Derfor indeholder sandet salt, som får stålet til at erodere,« fortaeller Aydogdu, der har fundet både strandskaller og aviser i de baerende betonkonstruktioner.

Som en stak pandekager

Det største problem er dog kvaliteten af betonen, fortsaetter han, mens hans folk måler overfladehårdheden af de baerende søjler i Uyguns ejendom. De borer også et hul ind i muren for at måle tykkelsen af stålet, så de kan beregne styrken. De baerende søjler skal vaere staerkere end de tvaergående bjaelker. Ellers kan etagerne kollapse over hinanden som en stak pandekager, sådan som det i februar skete flere steder i Sydtyrkiet.

Udsatte kvarterer

Rent praktisk er det dog ikke muligt at tjekke alle bygninger. Der er over 1. mio. i Istanbul. Heraf er omkring 800.000 bygget før de nye byggeregler, hvilket betyder, at hovedparten ikke er sikre. Så kommunen prioriterer de områder, hvor jordskaelvsrisikoen er saerlig høj. Primaert i kvarterer på den europaeiske side som her i Bagcilar.

Kvarteret en halv time fra det gamle Konstantinopel er udsat pga. en kombination af en blød undergrund, mange gamle huse og en stor befolkningstaethed. Officielt bor her naesten 750.000 mennesker, men indbyggertallet er vokset i de senere år, fordi den økonomiske krise har fået mange til at til søge til billigere områder.

Det har skabt et andet problem. Mange af dem, som måske har mest brug for det, afholder sig fra at få deres boliger tjekket. De har ikke råd til at betale for forbedringer eller til at flytte, hvis bygningen er så ringe, at den skal rives ned. Der er ingen statistikker over, hvor mange det sker for.

Smuthuller

Her i Bagcilar er der også mange huse, der ulovligt har fået tilføjet ekstra etager. Det ønskede bygherren også, da han byggede ejendommen, som nu er ved at blive tjekket, og som ingeniørerne heldigvis finder sikker.

Det fortaeller den 66-årige Müjdat Gürlemez, der ejer halvdelen af huset og teforretningen overfor.

Han har boet her siden 1976 og var en del af projektet, da en privat entreprenør tilbød at rive den gamle bygning ned og erstatte den med en ny mod at kunne tilføje ekstra etagemeter. Sådanne handler er der blevet lavet mange af rundt omkring i Istanbul.

»Men vi ønskede ikke flere end fire etager, fordi det er en jordskaelvszone. At bygge højere er en dødsfaelde og burde vaere forbudt, men der er stadig masser er smuthuller i reglerne og kun lidt kontrol,« siger Müjdat Gürlemez.

»Det haster« i Istanbul

Som tidligere buschauffør har han set skaderne fra jordskaelv i hele Tyrkiet. Det har gjort jordskaelvssikring vigtigt for ham, men han er også bekymret for omfanget af den katastrofe, som venter Istanbul.

»Hvis du spørger mig, burde alle bygninger i hele byen blive tjekket. Det haster. Vi kan ikke laengere bare overlade det til tilfaeldighederne og give bygherrerne skylden. De lokale myndigheder og regeringen er også ansvarlig,« siger Müjdat Gürlemez.

Et af problemerne, vi ser, er, at bygherrer før 1999 nogle gange blandede strandsand i betonen uden at vaske det først. Derfor indeholder sandet salt, som får stålet til at erodere. HÜSEYIN AYDOGDU, JORDSKAELVSINGENIØR