Jyllands-Posten

Var Putin i Mariupol?

Ifølge russiske medier har Vladimir Putin besøgt den russisk besatte, ukrainske by Mariupol. Men er det rigtigt? En ekspert er skeptisk.

- CHRISTIAN BIGUM christian.bigum@jp.dk

Der er noget underligt ved det her.

Det var det første, Flemming Splidsboel - seniorfors­ker ved Dansk Institut for Internatio­nale Studier (DIIS) – taenkte, da han søndag morgen vågnede op til ryddede flader på de russiske medier.

»Putin besøger Mariupol,« lød overskrift­erne hos bl.a. det statsstøtt­ede russiske nyhedsbure­au Tass.

Samtidig havde det andet store russiske nyhedsbure­au RIA Novosti delt en video fra det angivelige besøg i den russisk-besatte by på Telegram. Videoen viser Ruslands praesident, Vladimir Putin, køre i bil gennem et byområde og besøge, hvad der ligner en teatersal.

En bemaerkels­esvaerdig historie. Men er førnaevnte video filmet i by Mariupol? Og har Putin overhovede­t besøgt den russisk-kontroller­ede by?

»Jeg er skeptisk. Meget skeptisk,« lyder det fra Flemming Splidsboel:

»Det hele virker underligt. Alle ”beviserne” er grynede billeder på afstand eller en video fra en mørk bil, hvor det ikke er tydeligt, hvor de befinder sig. Jeg føler mig bestemt ikke overbevist.«

Ifølge de russiske medier inspicered­e den russiske praesident en raekke steder i Mariupol og talte med lokale beboere i et indtil nu hemmeligho­ldt lynvisit til de russiskero­brede områder i Ukraine – for første gang, siden invasionen begyndte for 13 måneder siden.

»Han går underligt«

Netop sådan et besøg har enorm pr-vaerdi for Putin, påpeger Splidsboel:

»I russisk optik er Mariupol kommet hjem til Rusland. Man har befriet de russere, der bor der, som i mange år har fået at vide, at de var ukrainere. Det er historisk. At Putin så kommer og besøger området er en markering af den sejr.«

Splidsboel er ikke ene om sin skepsis. På sociale medier spekulerer folk i, om det hele er koreografe­ret og opsat – og nogle hentyder til, at der kan vaere tale om en dobbeltgae­nger eller én med en maske på:

»Jeg må indrømme, at da jeg så klippet, taenkte jeg, han går underligt. Han går ikke ligesom Putin.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark