Han er Djaevlens advokat

Den vestlige verdens retfaerdighedssans duer ikke i Uganda, hvor heksedoktorer, ånder og ubeskrivelig vold er virkelighed. Vi burde fokusere mere på tilgivelse end at dømme krigsforbrydere. Derfor sagde forsvarsadvokaten Krispus Ayena ja til at forsvare e

En dag forbarmede tre soldater sig over børnene, som de havde bortført. De ledte dem vaek og vandrede i timevis gennem bushen. Men flugtforsøget gik galt. Dominic Ongwen var ni år, da han sammen med de andre på vej til skole var blevet bortført af kultlederen Joseph Konys berygtede kristne oprørsmilits Lord’s Resistance Army (LRA) i Uganda.

Børnene og de tre soldater blev indhentet af oprørsmilitsen. Dominic Ongwen og de andre børn blev tvunget til at flå deres tre redningsmaend. De haengte deres indvolde op i et mangotrae, blodet dryppede ned på deres tallerkener, og de blev tvunget til at spise forraedernes blod.

»Dominic Ongwen voksede op som børnesoldat (i LRA, red.) og blev en meget dygtig og vaerdifuld leder, men han er både et offer og en gerningsmand. Hvad får Uganda ud af at dømme en mand for forbrydelser, som han selv er et produkt af,« spørger forsvarsadvokaten Krispus Ayena.

Han er i København i forbindelse med premieren på den anmelderroste film ”Theatre of Violence”, som de to danske dokumentarister Lukasz Konopa og Emil Langballe står bag. I filmen følges Dominic Ongwens forsvarshold – med Krispus Ayena i spidsen – under retssagen ved Den Internationale Domstol i Haag, hvor Dominic Ongwen i december 2022 blev idømt 25 år faengsel for forbrydelser mod menneskeheden, heriblandt lemlaestelse, tortur, drab, slaveri, plyndringer, rekruttering af børnesoldater, voldtaegt, tvangsaegteskaber og tvungne graviditeter.

At han ikke fik livstid, skyldes muligvis manden ved bordet i København.

»Der var dele af min familie, der bønfaldt mig om ikke at tage hans sag. Den mand er ond, sagde de. LRA har også kidnappet mennesker i min familie,« siger Krispus Ayena.

Tvunget til at vaere soldater

LRA kidnappede op mod 100.000 børn og tvang dem med vold og overgreb ind i deres vaebnede forsøg på at saette Ugandas praesident Yoweri Museveni fra magten, som han har holdt i et jerngreb siden 1986.

Krispus Ayenas klient Dominic Ongwen var frygtet. Hans brigade draebte og massakrerede landsbyer. Børn blev flået fra mødre, babyer blev kastet i bålene, naeser og ører blev skåret af. Kvinder voldtaget. Landsbyer braendt.

Det hele i Joseph Konys navn – han blev anset for en halvgud og har siden 2005 levet i skjul for amerikanske specialagenter og FN’s soldater, der ønsker at stille ham til ansvar. Til trods for en dusør på 5 mio. dollars er Joseph Kony stadig på fri fod, hvilket kun forstørrer myten om, at ånderne beskytter ham.

Hvilken pris har du betalt for at forsvare Dominic Ongwen?

»Nogle mennesker tror, at jeg udfordrede regeringen ved at vaelge at vaere forsvarer for Dominic Ongwen, og det vil nok blive svaert for mig at blive parlamentsmedlem igen. I de samfund der har vaeret direkte berørt af konflikten, mener de, at jeg er det modsatte af retfaerdighed. Det er svaert, men når jeg engang imellem er i radioen eller ude til et møde, forklarer jeg folk, at jeg arbejder for fred.«

Du har selv familiemedlemmer, der blev bortført af LRA, hvad siger du til dem?

»Jeg forklarer dem, at jeg ikke kan skaffe de døde tilbage, men jeg kan arbejde for, at flere ikke bliver bortført. Jeg siger til dem, at de jo godt ved, at hvis en soldat flygtede, ville LRA draebe alle i vedkommendes landsby. Jeg spørger dem: Vil du laegge alt det, der er sket bag dig og i stedet forsøge at løse det store problem, så det samme ikke gentages? Ser du i landsbyerne, er der jo andre, der har gjort de samme forfaerdelige ting, der ikke er blevet bragt for en domstol. Hvad stiller vi op med dem? Skal de også straffes i Haag?« spørger Krispus Ayena.

Åndens handling

Hvis Joseph Kony en dag dukker op, vil du så også forsvare ham?

»Ja.«

Hvad ville vaere kernen i dit forsvar? I sagen mod Dominic Ongwen fremførte du, at han var en børnesoldat skabt af en krigsherre?

»Ja, og man kunne jo argumentere for, at regeringen burde have undsat Dominic Ongwen og de andre børnesoldater, så har den ikke også en skyld? Men lad os forestille os, at jeg sidder over for Kony. Først og fremmest vil jeg spørge ham om, hvad han mener, at jeg skal sige til hans forsvar. Det mest sandsynlige er, at jeg ville sige, at det ikke var hans handling. Det var åndens handling,« siger Krispus Ayena og fortaeller, at Joseph Kony, når han er i sit »naturlige leje«, er en meget flink og humoristisk mand. Sød ligefrem.

Det er lidt som at sige, at Hitler også var meget flink ved siden af al ondskaben?

»Er det? Folk kritiserer mig for at sige sådan, og jeg forstår det godt, men det er sandt, at de første gange jeg mødte Kony, blev jeg ved med at undre mig over, at folk sagde, at han var så brutal. Han er typen, hvis latter man hører ude i horisonten, laenge før man ser ham naerme sig. Der ser du igen, hvordan intet er sort eller hvidt, men mit forsvar ville vaere, at det ikke var hans handlinger. Det var åndernes handlinger. Deres ønske,« siger Krispus Ayena, der mener, at det vestlige retssyn, der laegges ned over sager i Afrika, grundstøder på de to forskellige virkelighedsopfattelser og levevilkår.

Fortaeller hvad der er sket

Under Dominic Ongwens retssag bad

Krispus Ayena dommerne om at forholde sig til, hvad der ville ske, hvis en tysk dreng og en dreng fra Uganda begge fik besked om, at de ikke må gå hen til buskadset, fordi der er onde ånder, der vil skade dem. Hvilket af børnene vil gå hen til busken? Svaret er: ikke barnet fra Uganda.

Skal ingen stå til ansvar for deres gerninger?

»Til de, der eksempelvis spørger, hvordan jeg kunne sove om natten, mens jeg forsvarede Ongwen, forklarer jeg, at det ikke er min rolle at frikende ham. Det er min rolle at lade retten vide, hvad der er sket, hvad han taenker på, så han bliver dømt ud fra et korrekt juridisk perspektiv – og det samme gaelder Kony. I baghovedet ville jeg ønske, at

ihjel. Skal han ikke dømmes for sine forbrydelser?

»Du ved, i Dominic Ongwens tilfaelde var der ingen positive beviser for, at han personligt draebte nogen.«

… hvis jeg nogensinde ender foran krigsforbrydertribunalet i Haag, så ringer jeg til dig …

»Det skal du gøre, men Breivik-sagen og Ongwen-sagen er ikke ens. Du bliver nødt til at forstå dynamikken i Joseph Konys krigsmaskineri. Han var alfa og omega. Han var allestedsnaervaerende. Hans krigsførelse var lige så grusom som Hitlers – om ikke vaerre. Hvis han bliver bragt foran en ret, skal han dømmes, og det ville han blive, men det er ikke det samme med Ongwen. Han blev fanget som et lille barn og opdraget i det brutale system.«

Hvad med hans tvungne koner?

»Tvunget af hvem? De blev taget af LRA og fordelt. De blev ikke tvunget af Dominic Ongwen selv. Du har virkelig ikke noget valg. Det er komplekst.«

Men vi har alle valg …

»Hvordan? I bushen?« siger han og griner.

Vi forstår volden

En paedofil, der selv er blevet misbrugt som barn og ender med at misbruge andre, er vel også gerningsmand og offer. Skal han også gå fri?

»Nej. Hvis han gjorde det af egen vilje, skulle han ikke undskyldes. Men i Dominic Ongwens tilfaelde blev han tvunget. Hvem tvang Breivik? Eller den paedofile? Ongwens handlinger skyldes tvang. Der var ikke en pistol mod hans hoved, men han vidste, at flygtede han, ville de draebe ikke bare ham og hans familie, men hele landsbyen. Og husk at hans opvaekst var baseret på det faktum, at han fik fortalt, at Joseph Kony ikke er et almindeligt menneske, men et spirituelt medium. Allestedsnaervaerende. Hvor end du er, lad dig ikke snyde, fordi han ser dig. Du kan ikke trodse ham. Som barn af Afrika findes spøgelser og ånder, og det forklarede jeg retten i Haag og bragte endda en heksekunstner ind for at forklare dem, hvordan det afrikanske sind fungerer.«

Krispus Ayena taenker lidt om og siger så: »Ved du, jeg forstår dig godt. Nogle af os har det lige så dårligt med volden og drabene som du. Men forskellen er, at vi forstår, hvor den kommer fra. Vi har byrden af at forstå. Og derfor tror vi mere på total forsoning end på den hvide mands retfaerdighed.

Et enkelt drab kan føre mere død med sig i Uganda. Et drab kan betyde, at en klan vil gå i krig med en anden klan. Mange vil måske dø. Det er motiverende for at vaelge forsoning.

Forsoning er ikke ensbetydende med straffrihed. Det kraever, at folk angrer. Gør de det, beslutter klanerne at forsone sig. En del af forsoningen er, at de graver en myretue med myrer op, placerer gerningsmanden der og lader ham blive bidt hele dagen. Derefter bliver klanerne enige om bloderstatning, som er et vist antal køer, og derefter begraves krigsøksen. Vi tager en stor tyr og blander dens blod med en meget bitter urt, og de to faellesskaber drikker af samme gryde og siger, at dette er den bitre pille, som vi sluger, og fra nu af er vi forenet, og enhver uenighed mellem os er vaek.«

Forsoning … måske glemte vi at gøre det efter Første Verdenskrig …

»Det tror jeg,« siger Krispus Ayena.