Jeg bliver bekymret og forarget

Jeg blev faktisk både bekymret og forarget, da jeg i fredags laeste en artikel her i Jyllands-Posten: Flere voldtaegtsdømte afsoner i åbne faengsler.

En nat i marts sidste år voldtog Mohammad Salah Iskandarani to kvinder. Det skete, mens Mohammad egentligt burde befinde sig i Nørre Snede Faengsel for at afsone sin straf for at have begået andre voldtaegter nogle år forinden.

Det var dog ikke tilfaeldet, da han i februar flygtede fra Nørre Snede Faengsels åbne afdeling. Mohammad er ikke kun dømt for én voldtaegt. Han er dømt for hele seks voldtaegter, hvor han har truet de raedselsslagne ofre med kniv, ødelagte glasflasker og dødstrusler. I min optik hører sådan en mand ikke til i et faengsels åbne afdeling.

De første voldtaegter begik han allerede som 15-årig mod to ofre på henholdsvis seks og syv år. Han voldtog to små børn.

Hvis dét ikke får alarmklokkerne til at ringe, så er jeg bange for, hvem vi ellers har siddende rundtomkring på de åbne afdelinger. På de åbne afdelinger er der ingen saerlige foranstaltninger for de indsatte, og de er sjaeldent indespaerret. Det lyder voldsomt i mine ører, at sådan en mand, som har begået seks voldtaegter, afsoner sin straf på en åben afdeling.

Retsordfører, Det Konservative Folkeparti

I et svar til Retsudvalget meddeler Kriminalforsorgen, at 57 personer, som er dømt for voldtaegt, afsoner deres straf i åbne afdelinger. Jeg er bestemt ikke modstander af, at andre mindre farlige fanger med lavere straffe sidder i et åbent faengsel.

Men det bekymrer mig, at en mand som Mohammad med så voldsom en fortid gør det. Han har vist sig at vaere yderst farlig for sine omgivelser og bør ikke lige uden videre kunne forlade et faengsel.

Desvaerre kan de to unge kvinders skaebne ikke gøres om, men nu er Mohammad blevet idømt forvaring. Det er i mine ører en mere passende straf. Det handler også om, at vi skal sikre, at Mohammad ikke begår samme kriminalitet igen.