Vi mangler ikke haender, men veluddannede sygeplejersker
Der er for nylig blevet vedtaget en akutplan, der ifølge medierne skal skaffe flere ”varme haender” i sundhedsvaesenet og afhjaelpe de lange ventelister. Den indgår som led i en perleraekke af akutpakker, sundhedsreformer og krisepakker, som de seneste årtier er blevet vedtaget af politikere for at løse udfordringerne i sundhedsvaesenet.
Akutplanen handler ikke om at skaffe flere haender, men at fastholde og rekruttere veluddannede sygeplejersker i sundhedsvaesenet. Begrebet ”varme haender” fremgår slet ikke i aftalen om en akutplan mellem regeringen og Danske Regioner.
I akutplanen står der, at saerligt rekrutteringsudfordringer af bl.a. anaestesi- og operationssygeplejersker er en udfordring.
Vi er traette af, at manglen på sygeplejersker ofte reduceres til en mangel på haender. Det er en sproglig diskrimination uden hold i virkeligheden.
Operationssygeplejersken bruger ikke bare sine sterile haender under en hofteoperation og lader sin højt specialiseret faglighed og kompetencer blive hjemme. Anaestesisygeplejersken bruger ikke bare sine haender, når en patient er under opvågning efter operation. Det kraever en toårig specialuddannelsen og flere års klinisk erfaring som sygeplejerske.
”Varme haender” er på ingen måde daekkende for den vaerdi, sygeplejersker har for patienternes sikkerhed og behandling. I omtalen af ”varme haender” fjernes forståelsen for omsorgens vaerdi og for fagligheden, som raekker ud over håndelag.
Finansministeriets forståelse er, at det altid har vaeret en udgift at investere i omsorg. Det taler sig ind i en større historisk udfordring, nemlig anerkendelsen af sygeplejefaget som en selvstaendig profession. Sygepleje er en profession, hvor der arbejdes selvstaendigt med at udføre kompleks og udviklingsorienteret sygepleje for og med patienter og borgere under hensyntagen til sundhedsfremme og forebyggelse.
Derfor bliver vi nødt til at tale om den faglighed og den vigtige forskel, sygeplejersker gør for danskerne hver evig eneste dag. For vi skal tale om både sygeplejefaget, løn og arbejdsvilkår, når vi skal rekruttere og fastholde sygeplejersker.
Vi kommer ikke uden om løn. For som Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, udtalte i forbindelse med den seneste akutplan, så kan problemerne med personalemangel på sygehusene ikke løses uden flere penge i løn til sygeplejerskerne. Vi skal anerkendes for den forskel, vi gør. Og når vi siger det, mener vi det ikke alene i lønkroner, men også i omtale.
Vi kan starte med at tale rigtigt om sygeplejersker. Hvem vil uddanne sig til at vaere haender? Vi er sygeplejersker, der har en passion og vision for sygeplejefaget og baserer vores sygepleje på erfaring, faglighed og forskning, som kraever mere end to haender.
Det giver ikke lyst til at søge mod uddannelsen, blive i sygeplejefaget eller komme tilbage i sundhedsvaesenet. Det er naivt at tro, at sygeplejestuderende og kommende sygeplejestuderende ikke ser nyheder eller laeser artikler om manglen på ”varme haender”.
Sygeplejestuderende, Københavns Professionshøjskole 1. naestforperson, Dansk Sygeplejeråd
Så møder du sygeplejersker på en intensivafdeling eller i anaestesien, skal man vide, at de har en specialuddannelse oven i på to år. Møder du en sygeplejerske i psykiatrien eller på en kraeftafdeling, er det mellem et til halvandet år. Er du nybagt foraelder og møder en sundhedsplejerske, har de også en specialuddannelse på halvandet år oven i. Har sygeplejestuderende eller sygeplejersker lyst til at komme på universiteter og få en kandidat eller forske, så har de også mulighed for det.