Det er ikke laengere sikkert, at 70 pct. er nok

Efter mere end seks års arbejde fremlaegger FN’s klimapanel i dag sin seneste rapport om klimaets tilstand. Verden bliver mere klimaekstrem, men danske virksomheder har i stigende omfang potentiale til at bidrage til løsninger.

FN’s klimapanel, IPCC, har i dag, d. 20. marts, udgivet sin seneste statusrapport – ”synteserapporten”. En omfattende klimarapport med vurderinger af klimaets tilstand i fortiden og i fremtiden samt af klimatilpasning og -afbødning. Forud for denne afsluttende rapport er i alt seks rapporter blevet publiceret i perioden 2018–2022.

Der er ingen tvivl om, at vi med denne sjette rapport, og i lyset af den seneste klimavurdering fra Klimarådet, står med store samfundsmaessige udfordringer for at indfri 70 pct.-målet i 2030, men også på vejen frem mod et nettonul-samfund. Et 70 pct.-reduktionsmål kan vise sig utilstraekkeligt, hvis vi i EU tilsammen skal indfri vores andel af Parisaftalen.

Der skal øget implementering til for at nå klimamålene. Vi skal op i tempo dels med at få gennemført de politiske beslutninger, dels slipper vi ikke for at løbe nogle risici. Vi skal årligt investere 66 mia. kr. i den grønne omstilling, for at Danmark kan blive klimaneutralt i 2045. Det bliver dyrere, hvis vi venter. Så graden af konkretisering er afgørende – og det kan vi gøre noget ved: ganske enkelt ved at have massiv fokus på implementeringen.

Lad os få de politiske beslutninger, der er truffet, ud at virke i praksis – også når det gaelder for virksomhederne. Det er sådan, vi får vished for, at de politiske aftaler og planer kan levere på klimaomstillingen, og hvis ikke så må kursen justeres.

Vi skal taenke nyt, optimere samt anvende kendte teknologier som f.eks. CO2-fangst fra røggas, udvikle metoder til Direct Air Capture (DAC) og lagring af kulstof for at komme i mål med de nationale målsaetninger. Vi skal producere meget mere grøn energi, øge andelen af PtX samt have langt større fokus på energieffektivisering i alle sektorer af samfundet inklusive industrien.

Spørgsmålet om, hvad der skal til, for at Danmark indfrier sine klimamålsaetninger, og hvordan de danske virksomheder får de bedste rammer for at spille effektivt ind i klimaomstillingen, er til at besvare. Klare rammer, taet samarbejde i hele vaerdikaeden på de forskellige løsninger, lige fra universiteter til grøn efterspørgsel over myndigheder og virksomheder. Til det virker i praksis.

Formålet er at bidrage med ambitiøse klimatiltag, men også at genere økonomisk grøn vaekst i Danmark. Industrien er en ikke ubetydelig udleder, men samtidig en staerk kapacitet, når det f.eks. kommer til reduktioner, fangst og lagring.

Menneskeskabte klimaaendringer er en konsekvens af mere end et århundredes nettoudledning af drivhusgasser fra anvendelsen af fossile braendsler, arealanvendelse og aendringer heri samt livsstil, forbrugsmønstre og produktion. Teknologiske aendringer har ført til effektivitetsforbedringer på alle disse områder, men de har ikke kunnet følge med de stigende globale emissioner.

IPCC vurderer, at de samlede CO2-emissioner netto fra 1850 til i dag var mellem 2.160 og 2.640 gigatons CO2. Af disse fandt 58 pct. sted mellem 1850 og 1989, mens 17 pct. af disse udledninger har fundet sted inden for blot det seneste årti.

Den største vaekst i absolutte emissioner skyldes fossile braendstoffer og industriens CO2-emissioner efterfulgt af metanemissioner. Netto-drivhusgasemissioner er siden 2010 steget på tvaers af alle større sektorer, hvor energi, industri og transport samt bygninger i dag tilsammen bidrager til 79 pct. af globale drivhusgasemissioner.

Det har ifølge IPCC resulteret i, at hvert af de seneste fire årtier har vaeret tiltagende varmere end noget foregående årti siden 1850.

Desuden er den gennemsnitlige globale overfladetemperatur siden 1970 steget hurtigere end nogen anden 50-årig periode de seneste i hvert fald 2.000 år.

Sporene er lagt for et varmere klima, men spørgsmålet er blot, hvor varmt det bliver. Det vurderes, at vi overstiger 1,5 grader celsius allerede inden for ca. 10 år og 2 grader celsius i løbet af det 21. århundrede, medmindre der sker store reduktioner i CO2- og andre drivhusgasudledninger i de kommende årtier.

Det vil sige, at vi med den nuvaerende kurs ikke holder os inden for

Parisaftalens mål om maksimalt en 1,5 grader celsius stigning.

Reduktioner skal der til. Forleden krydsede EU-kvoteprisen for at udlede et ton CO2 100 euro for første gang nogensinde. Det er en milepael, idet kvoteprisen nu er et helt centralt og virksomt instrument i EU’s klimapolitiske vaerktøjskasse. For bare tre år siden var prisen fire gange lavere, og om systemet kunne levere maerkbare CO2-reduktioner, var omtvistet. Det er faelles politiske beslutninger i EU, der har banet vejen for et mere virksomt system. Det viser, at klimapolitik virker. Fra DI’s side er opbakningen til en ambitiøs klimapolitik i EU meget staerk.

Ph.d., dr. scient., professor i klimaforandringer og glaciologi, leder af SDU Climate Cluster og hovedforfatter i FN’s klimapanel, IPCC vicedirektør, Dansk Industri inden for klima, grøn omstilling og energi

Vi skal op i tempo dels med at få gennemført de politiske beslutninger, dels slipper vi ikke for at løbe nogle risici. Vi skal årligt investere 66 mia. kr. i den grønne omstilling, for at Danmark kan blive klimaneutralt i 2045.

EU-politikken har på nogle straek overhalet Danmark indenom. Klimarådet har senest måtte pege på, at kravene fra EU i højere grad skal indtaenkes i udformningen af dansk klimapolitik, for at vi kan leve op til dem. Det drejer sig f.eks. om meget mere energieffektivisering og vedvarende energi. Uden det når vi ikke vores nationale klimamål, ej heller EU’s mål. EU puster os i nakken i forhold til omstillingen, for vi er ikke alene om at vaere ambitiøse. For hver gang EU reducerer CO2-udledningerne med ét procentpoint, da falder udledninger med mere end Danmarks samlede udledning i 2022.

Med store klimaaendringer, som kan maerkes over hele verden, og med en igangvaerende geopolitisk krise, som skaber stor usikkerhed på internationalt plan, har baggrunden for klimapolitikken aldrig vaeret mere dyster.

Ved COP27 i Egypten endte de officielle forhandlinger med, at landene i de sidste timer underskrev en aftale, hvor der var hjaelp til dem, der er hårdest ramt af klimaaendringer.

Der var ligeledes elementer af, hvordan vi sikrer den nødvendige finansiering til initiativer til at løse globale klimaudfordringer.

Aftalen endte dog ikke med at samle landene om en større reduktionsindsats fra verdens mest betydende udledere for netop at leve op til Parisaftalen. Dermed var resultaterne simpelthen ikke ambitiøse nok.

Danmark har ambitioner om at vaere et foregangsland, når det kommer til løsninger på klimaudfordringerne. Danske virksomheder støtter de internationale klimaforhandlinger, og internationale aktører har ligeledes haft stor interesse for danske virksomheder, samt hvad vi har at byde ind med.

Skal Danmark fremadrettet vaere aktive og ambitiøse – vaere et grønt foregangsland – som klimaloven foreskriver, da skal vi både have dygtige forskere – flere af dem – samt dygtige virksomheder – flere af dem – i et endnu taettere samspil.

Det er afgørende for den grønne, klimavenlige omstilling, at vi dels har forskere, der er i den absolutte internationale superliga, dels kan fastholde og fra vaekstlaget udvikle virksomhederne sammen. Det er en faelles vaerdikaede – til et faelles formål – som vi sagtens kan raffinere mod en højere grad af innovation, effektivitet og effekt.

navne@jp.dk annonce@jp.dk