Jyllands-Posten

Beboere i Sabro frygter regning efter privatiser­ing af vej

Asfalt og kloakker er ikke undersøgt godt nok, mener beboerne på Blåbaervej i Sabro, der har fået overdraget deres vej af kommunen. Vi følger reglerne og lidt til, siger vejchef i kommunen. Beboere på 555 veje har klaget til Vejdirekto­ratet.

- JØRGEN RYE jorgen.rye@jp.dk

»Vores frygt er, at om 10 år er kloakkerne så nedslidte, at de skal skiftes, og så står vi med regningen og har ikke nået at spare nok op.«

Sådan er situatione­n for beboerne på Blåbaervej i Sabro. De har ellers prøvet alt for at råbe kommunen op.

Striden mellem beboerne på Blåbaervej og Aarhus Kommune er endnu et kapitel i føljetonen om privatiser­ing af 900 vejstraekn­inger i Aarhus. Den beslutning traf et flertal i byrådet i 2017, og det har efterfølge­nde medført kritik fra en del beboere, bl.a. på veje, som har meget gennemkøre­nde trafik.

På Blåbaervej i Sabro, der blev overdraget i oktober 2022, skyldes utilfredsh­eden, at beboerne frygter, at de har fået overdraget »et sminket lig« i form af en vej med asfaltbela­egning og et kloaksyste­m, som kan betyde store reparation­sudgifter.

Asfalt og kloakker

Jens-Ulrik Carstensen er en af beboerne på Blåbaervej:

»Et flertal i byrådet har besluttet, at der skal privatiser­es et antal veje. Det kan man vaere enig eller uenig i, men den beslutning må vi acceptere. Men at man behandler os så dårligt i overdragel­sen, kan jeg ikke acceptere,« siger han og fortsaette­r:

»Vi bliver kørt rundt i juridiske spidsfindi­gheder og akademisk ordkløveri i stedet for at blive behandlet med det, jeg kalder ordentligh­ed. Er det virkelig sådan, man behandler borgerne i Aarhus?«

Beboerne har klaget til Vejdirekto­ratet, men fået afslag, og deres bekymring gaelder isaer to ting: vejens kloakker og asfaltbela­egning.

»Kommunen skriver, at man har fået lavet et tilsyn med vejen, men hvorfor har man ikke haft kameraer nede i kloakkerne? Man skriver så, at kloakkerne har en resterende levetid på over 50 pct., men hvordan kan man vide det, når man ikke har set ned i kloakkerne?« spørger JensUlrik Carstensen.

Kommunen kunne ikke oplyse, hvor gamle kloakkerne var, så via den tidligere husejer, der er murermeste­r, fandt Jens-Ulrik Carstensen selv ud af, at kloakkerne er fra 1963.

Asfaltbela­egningen på Blåbaervej blev udskiftet i 2018, men er allerede begyndt at slå revner:

»I 2018 blev der skiftet asfalt på vejen, men der blev ikke lavet en kvalitetsr­apport på arbejdet. Asfalten er revnet flere steder, så det burde kommunen også kigge på. De skriver, at asfalt kan holde i 50 år, men med de revner, vores asfalt fra 2018 allerede har, holder den ikke 50 år,« siger Jens-Ulrik Carstensen.

Diskussion uden ende

Per Kristensen er fagkoordin­ator i Trafik og Vejdrift under Teknik og Miljø, og der er lavet en tilstandsr­apport for Blåbaervej, som det gaelder for de øvrige veje, der skal privatiser­es. Han er bekendt med kritikken fra beboerne på Blåbaervej og henholder sig til, at sagsgangen følger vejlovens retningsli­njer, og at Aarhus Kommune faktisk går laengere, end man er forpligtet til.

»Vi følger retningsli­njerne i vejlovgivn­ingen for, hvordan der skal undersøges, før en vej kan overdrages. Derudover har Aarhus Kommune valgt at give grundejern­e fem års garanti på kloakkerne, som er ud over vejlovens retningsli­njer. Ifølge reglerne om vejbelaegn­ing og levetid skal man overdrage med mindst 25 pct. restleveti­d, og det krav har byrådet forhøjet til minimum 50 pct levetid,« siger Per Kristensen.

Hvorfor har man ikke undersøgt kloakkerne med et kamera?

»Dels koster det ekstremt meget i forhold til at skifte en rensningsb­rønd i ny og nae. Og uanset hvad man undersøger, vil du altid finde forhold, hvor man kan diskutere, om det er godt nok. Det vil blive en diskussion uden ende.«

Men det er vel helt naturligt ved overdragel­se, at parterne ved, hvilken stand vej og kloakker er i?

»Der er en lovgivning, og den følger vi. Forholdene er jo ikke anderledes for beboerne på Blåbaervej end for andre, der har en gammel vej og har haft den i 60 år.«

Kloakkerne er fra 1963, så beboerne frygter, at der kan komme store reparation­er inden laenge?

»Jeg kan kun vurdere ud fra det, vi laver på aeldre kloakker i dag, og det er typisk skiftning af en rensningsb­rønd i ny og nae eller en stiklednin­g. Det fore kommer ikke hyppigt, og derfor ser kommunen heller ingen problemer i at give en garanti,« siger Per Kristensen.

Men jeres garanti på kloakkerne udløber om fem år?

»Jo, men jeg tvivler på, at der lige pludselig skulle ske noget om fem år.«

En anden problemsti­lling er revner i asfalten, og beboerne er usikre på, om det er lavet godt nok. Hvad siger du til den bekymring?

»Der er revner i naesten alle veje, og i en boligvej ligger der en del ledninger, så der kommer revner. Det lever vi med, og det er ikke noget nyt faenomen. Boligveje er svagt befaerdede veje, og mit gaet er, at de ikke kommer til at skulle reparere vejen de naeste 20 år. Det er trafikbela­stningen, der nedbryder vejene, så sliddet er langt større på de store veje,« siger Per Kristensen.

Han oplyser, at der indtil nu er overdraget ca. 100 af de i alt 900 vejstraekn­inger. 55 veje har klaget til Vejdirekto­ratet, men ingen har fået medhold.

Vi bliver kørt rundt i juridiske spidsfindi­gheder og akademisk ordkløveri i stedet for at blive behandlet med det, jeg kalder ordentligh­ed. JENS-ULRIK CARSTENSEN

 ?? ?? Camilla Folsach Madsen og Jens-Ulrik Carstensen, begge beboere på Blåbaervej i Sabro, frygter store udgifter til vedligehol­daf deres vej. Foto: Casper Dalhoff
Camilla Folsach Madsen og Jens-Ulrik Carstensen, begge beboere på Blåbaervej i Sabro, frygter store udgifter til vedligehol­daf deres vej. Foto: Casper Dalhoff

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark