Kraeftens Bekaempelse: Regionens tal for kraeftbehandling haenger ikke sammen
De 182 kraeftpatienter, som i fjor ventede »rystende« laenge på operation på AUH, optraeder tilsyneladende ikke i Region Midtjyllands indberetninger til Sundhedsstyrelsen.
I sagen om de 182 alvorligt syge kraeftpatienter, som har ventet for laenge på at blive opereret på Aarhus Universitetshospital, retter opmaerksomheden sig mod Region Midtjyllands indberetning af kraeftventetider.
Regionerne har pligt til hver måned at indberette til Sundhedsstyrelsen, hver gang de ikke kan operere eller på anden måde behandle en kraeftpatient indenfor de fastsatte tidsfrister i kraeftpakker.
Region Midtjylland har tilsyneladende ikke indberettet alle de tilfaelde, hvor mavetarmkraeftpatienter har ventet ud over de to uger, som ifølge reglerne er den maksimale acceptable ventetid.
Ifølge Sundhedsstyrelsens månedlige opgørelser over regionernes overholdelse af kraeftventetider har Region Midtjylland i hele 2022 indberettet i alt 93 tilfaelde, hvor kraeftpatienter på et af regionens sygehuse har ventet for laenge på behandling.
Men ifølge en opgørelse, som DR har fået udleveret fra AUH, har 182 patienter alene på mave-tarmkirurgisk afdeling på AUH fra maj til december 2022 måttet vente laengere, end de burde.
Med andre ord ser det ud til, at Region Midtjylland ikke har indberettet alle sager om overskridelse af de maksimale ventetider på kraeftområdet til myndighederne, selv om regionerne siden 2012 har haft en skaerpet pligt til at indberette det til Sundhedsstyrelsen, hvis de ikke kan behandle kraeftpatienter til tiden.
Hos Kraeftens Bekaempelse undrer direktør Jesper Fisker sig, og han vil nu bede om en forklaring.
Stor forskel på tal
»Vi undrer os over, at der er stor forskel på de officielle indberetningstal og de tal, der nu kommer frem. De haenger jo ikke sammen,« siger Jesper Fisker, som peger på, at indberetningerne skal sikre, at myndighederne kan følge med i, om reglerne overholdes.
»De er vigtige for at sikre overblikket og muligheden for at reagere i tide og dermed sikre, at patientrettighederne overholdes,« siger Jesper Fisker, som dog understreger, at der kan vaere en god forklaring på, at tallene ikke stemmer overens.
Han er med egne ord »rystet« over sagen fra AUH, som DR bragte frem søndag aften.
Flere patienter har ventet flere uger for laenge – nogle op mod otte uger – på at få fjernet deres kraeftknude. En overlaege fra afdelingen har berettet, at kirurgerne i nogle tilfaelde blot har måttet sy patienten sammen igen, fordi det ikke laengere var muligt at fjerne knuden. Ifølge sygehusledelsen kan ventetiderne have kostet liv.
»Det er en enorm tragisk situation. Vi havde ikke forestillet os, at meget alvorligt syge kraeftpatienter skulle vente så laenge,« lyder det fra Jesper Fisker, som fastslår, at en tidsoverskridelse på et par måneder kan vaere fatal.
»Kraeft er en tidskritisk sygdom, og hvis man skal vente op til otte uger, kan vi ikke afvise, at det kan have en markant betydning for prognosen og patientens chance for at blive helbredt,« siger Jesper Fisker, som understreger, at personalet på afdelingen knokler for at overholde fristerne.
Også adskillige sundhedsordførere reagerer skarpt på sagen, og sundhedsminister Sophie Løhde (V) er kaldt i samråd af SF’s Kirsten Normann Andersen og De Konservatives Per Larsen.
Ministeren kalder i en skriftlig kommentar sagen »rystende« og har bedt Region Midtjylland om en redegørelse.
Får forvaerret sygdom
»Det er rystende at høre, at der er patienter med fremskreden tarmkraeft, som venter for lang tid på at få en operation på Aarhus Universitetshospital og dermed får forvaerret deres sygdom. Det kan patienterne og deres pårørende naturligvis ikke vaere tjent med,« lyder det fra ministeren.
Cheflaege på mave-tarmkirurgisk afsnit Charlotte Buchard Nørager bekraefter de massive problemer på afdelingen, som primaert skyldes, at afdelingen har oplevet personaleflugt, der har ført til mangel på specialiserede sygeplejersker.
Samtidig oplyser hun, at ud over at kraeftpatienter har ventet op til otte uger, er der eksempler på patienter med godartede knuder, som venter helt op til to år på operation.
Hun kalder situationen »forfaerdelig«, men afviser, at man på afdelingen lader kraeftpatienterne i stikken.
»Vi gør alt, hvad vi kan for at få opereret de her patienter,« siger Charlotte Buchard Nørager.
»Det er nogle komplicerede operationer, som patienterne er igennem, så det kraever efterfølgende specialiserede sygeplejersker. Patienterne kan komme ud for alvorlige komplikationer efter operation, og derfor er det enormt vigtigt, at der er specialiseret personale til at holde øje med dem. Det må ikke ske, at vi får patienterne igennem en operation, hvor vi fjerner deres kraeft, og så dør de af en komplikation, vi ikke opdager,« siger Charlotte Buchard Nørager.
Ifølge cheflaegen har man rekrutteret nye, unge sygeplejersker, men det tager tid at laere dem op.
Hos Region Midtjylland ser regionsrådsformand Anders Kühnau (S) med alvor på sagen. Hospitalsvaesenet er generelt presset, og Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit er meget hårdt ramt af sygeplejerskemangel og har derfor i laengere tid haft lukket 14 senge, lyder det i en pressemeddelelse.
Han oplyser, at regionen undersøger muligheden for at få hjaelp fra andre sygehuse og regioner. Det fremgår også, at Kühnau har kendt til Region Midtjyllands problemer med at leve op til kraeftpakkerne på mave- og tarmområdet:
»Men jeg har ikke vaeret klar over, at situationen er så alvorlig, som det nu fremgår.«
Jyllands-Posten har forgaeves bedt Region Midtjylland om en forklaring på, at regionen tilsyneladende ikke har indberettet alle overskridelser af de maksimale ventetider.