KORTLAEGNING

Det var det samme i stuen. Det var frygteligt, for det gik ud over min livskvalitet, at jeg ikke fik min søvn,« fortaeller Stine Dahlfelt.

Hun forsøgte at leve med støjen i et år til halvandet, før hun tog mod til sig og bankede på hos naboen.

Det er dog ikke alle, som gør som Stine Dahlfelt. Ifølge kommunerne har en del borgere, som klager over støj fra en varmepumpe, ikke vaeret i forudgående dialog med naboen for at få løst problemet.

Jyllands-Posten Research har spurgt kommunerne om antallet af klager over støj fra varmepumper i årene 2018-2022. 87 af 98 kommuner har svaret.

Antallet af klager er

(årstal i parentes):

49 (2018)

57 (2019)

63 (2020)

107 (2021)

125 (2022)

Kommunerne er også blevet spurgt, hvor mange af klagerne der har fået medhold.

I 2018 fik 64 pct. af klagerne medhold, mens tallene de øvrige år svinger mellem 23 og 38 pct. Ikke alle klager i 2021 og 2022 var afgjort. En varmepumpe må ifølge Miljøstyrelsens vejledende graensevaerdier ikke overstige 35 dB om natten i skel til nabo. På Energistyrelsens hjemmeside findes en støjberegner, hvor man ved at indtaste sin adresse, støjdata for en varmepumpe og dens placering på grunden kan beregne, hvordan støjen udbreder sig. Ikke mindst kan man se, om graensen for støj i skel til naboerne kan overholdes.

»Vi forsøger altid at få folk til at tale sammen og selv at løse problemet med støj, for det kan let få en sag til at eskalere at have ringet til kommunen,« fortaeller Tina Kjaergård Pedersen, jordbrugsteknolog og den, som tager sig af klager på støjområdet i Horsens Kommune.

Her har man modtaget en, to og tre klager i henholdsvis 2020, 2021 og 2022.

»Vi havde klart forventet flere klager på området, fordi der er kommet så mange flere varmepumper. Så vi er positivt overrasket,« siger Tina Kjaergård Pedersen.

Den gode nabo

Hvis naboerne ikke kan løse problemet selv, laver kommunen støjmålinger. Og overskrider støjen Miljøstyrelsens graensevaerdi, løses problemet typisk ved at lave en støjskaerm, etablere en støjabsorberende belaegning eller flytte varmepumpen.

»Vi har haft held med dialogbaserede løsninger og har ikke haft behov for at give et påbud,« siger Tina Kjaergård Pedersen.

Sådan ser billedet også ud på landsplan. Løsningen på støjklager sker typisk via dialog, viser undersøgelsen.

I Helsingør Kommunes afdeling for natur, miljø og klima er lederen, Annemarie Westh Jepsen, overrasket over, at antallet af klager alene er steget fra tre i hvert af årene 2018, 2019 og 2020 til seks og fire i henholdsvis 2021 og 2022.

»Jeg havde forventet, at vi var blevet lagt ned af varmepumpeklager. Når det ikke er sket, kan det skyldes, at naboerne er lidt mere tolerante, end vi havde forventet. Det kan også skyldes, at nyere pumper støjer mindre,« siger Annemarie Westh Jepsen.

Kommunerne kan pålaegge virksomheder som f.eks. et autovaerksted at dokumentere, at de overholder støjgraenserne, men det kan de ikke kraeve af private borgere. Den mulighed kunne Annemarie Westh Jepsen godt taenke sig.

»Men det er et dilemma, for jeg forstår godt, at man helst ikke skal bremse folk i at opsaette varmepumper, fordi man vil den grønne omstilling og af med gassen, ligesom det er en udgift for ejeren af en pumpe at få lavet støjmålinger,« siger hun.

Da Stine Dahlfelt fortalte sin nabo om støjgenerne, fik han lavet ekstra service på pumpen og støjmålinger, der akkurat lå på den rigtige side af graensen. Det endte med, at naboen satte en skillevaeg af støjabsorberende materiale op, så Stine Dahlfelt slap for støjen.

»Han var frygtelig ked af at have ødelagt min nattesøvn. Heldigvis har jeg en god nabo. Jeg har hørt om andre, som har måttet flytte, da de ikke kunne holde ud at vaere i deres eget hus pga. støj fra naboens varmepumpe.«