Signalet blev sendt: Putin har venner, og Rusland er Kinas naermeste allierede

Xi Jinping ankom mandag til Rusland på tre dages officielt besøg. Dermed mødtes han for 40. gang ansigt til ansigt med Vladimir Putin.

Et Xi Jinping-besøg har laenge ligget i kortene. De kinesiske medier har siden årets begyndelse fastslået, at det ville finde sted, men har bare ikke haft en dato.

Mandag landede Kinas praesident, Xi Jinping, så i Moskva til nye håndtryk, skulderklap, handelsaftaler og faelles fodslag med Vladimir Putin – og spekulationer i alle retninger i den vestlige verden om, hvad dette tredages besøg signalerer og kan bringe til bordet.

Det er ottende gang, Xi møder Putin i Moskva, og 40. gang de to har mødtes ansigt til ansigt, siden Xi Jinping kom til magten. Xi gør en dyd ud af, at da han blev valgt i 2013, gik hans første udlandstur til Moskva. Det samme er tilfaeldet, her et par uger efter at han er trådt ind i sin tredje praesidentperiode.

Det fremgår af artikler, som de to praesidenter satte dagsordenen med i to af hinandens førende nationale dagblade i søndags.

Heri hyldede de på alle fronter det venskab, der blev etableret med en aftale mellem Jiang Zemin og Boris Jeltsin tilbage i 1996 og nåede en foreløbig kulmination under Putins besøg i Beijing under vinter-OL sidste år med erklaeringen om et »partnerskab uden graenser«.

Det var før, det geopolitiske landskab aendrede sig radikalt med Ruslands invasion af Ukraine bare nogle uger senere.

Siden har Kina om ikke andet trods alt vist, at der er graenser. Kina har hverken leveret våben eller finansiel støtte til den russiske krigsførelse. Der har dog heller aldrig vaeret antydninger af, at Rusland har bedt om det, og intet tyder på, at det vil ske i den nuvaerende fase.

Forhandlinger i Kreml

Siden krigsudbruddet har Kina fastholdt sin neutralitet, selv om Beijing er blevet hårdt kritiseret for ikke at fordømme den russiske invasion. Men Kina har holdt kontakt med Ukraine på udenrigsministerniveau- og Volodymyr Zelenskyj har erklaeret sig tilfreds, så laenge Kina bare holder sig langt vaek fra fronten.

Efter Kinas succes som fredsmaegler mellem Iran og Saudi-Arabien kan det forventes, at den kinesiske 12-punkts køreplan for fredsforhandlinger kommer til at spille en rolle under tirsdagens daglange forhandlinger i Kreml.

Den taler blandt andet om at varetage alle parters sikkerhedsinteresser og kan blive udgangspunktet for et konkret forhandlingsudspil – måske med Kina for bordenden.

Mens Vesten omgående skød planen ned, tog Putin relativt positivt imod den – uden at gå over gevind i begejstring.

I sin artikel i China Daily hilser han det kinesiske initiativ velkommen og hylder Kina for, at villigheden til at spille en »konstruktiv rolle« i at løse krisen.

»Vi er taknemlige for Kinas balancerede linje i forbindelse med udviklingen i Ukraine, for forståelsen for baggrunden og de virkelige årsager«, skriver Putin blandt andet.

Handel er vigtigere

Ukraine fylder, men står ikke nødvendigvis øverst på dagsordenen. Nok så vigtige er handelsaftalerne. Der er naesten intet sluppet ud om, hvad der ligger i kortene. Men samhandlen stiger astronomisk i disse år. I 2022 taet på 200 mia. dollars – mere end en fordobling på 10 år. I januar og februar 2023 med 25 pct. i forhold til 2022.

Det nordøstlige Kina boomer under importen af russisk energi, og på stort set alle områder saettes rekorder, mens Rusland veksler sine tidligere europaeiske handelspartnere med kinesiske, og kineserne siger mange tak og kan bruge mange af forbindelserne til at mildne konsekvenserne af presset fra USA. For eksempel boomer det russiske marked for de kinesiske teknologiselskaber.

Staerke signaler

I det geopolitiske rum kommer de kommende fotoserier af Putin og Xi til at stå staerkt – ikke mindst i betragtning af at de kommer, mens den globale bevidsthed stadig har billedet af Iran, Kina og Saudi-Arabien på nethinden.

Vaerdien står skarpest i billedet af, at Vladimir Putin ikke er isoleret, men tvaertimod har en loyal wingman i Xi med solide venner bagude. Kina signalerer samtidig, at Rusland er Kinas vigtigste allierede. De signaler vil have gennemslagskraft i den tredje verden, hvor Kinas økonomiske himmelflugt og succes i bekaempelsen af fattigdom fylder godt i regeringskontorerne over hele kontinentet.

Xi får også i sin russiske artikel samlet op på den løbende diskussion om en multipolar verden – i Kinas version en verden, hvor

USA ikke er altdominerende. Han taler om en ny model for samarbejde mellem stormagter:

»Vore to lande har cementeret faelles politisk tillid og skabt en ny model for relationerne mellem større nationer,« skriver han blandt andet en lang artikel trykt i Rossiiskaya Gazeta og publiceret bredt gennem nyhedsbureauet RIA Novosti.

Grundsubstansen i den model beskriver han således: »Guidet af en vision af varigt venskab og win-win samarbejde er Kina og Rusland forpligtet af en ikke-alliance, ikkekonfrontation og ikke-udvikling af vores venskab gennem udnyttelse af en tredjepart. Vi er solide støtter for hinanden på en udviklingsvej, der passer til vores respektive nationale realiteter og støtter hinandens udvikling og fornyelse.«