Frankrig i flammer udkaempede sidste slag om omstridt reform
En presset fransk regering måtte mandag forsvare sig mod to mistillidsvota. Begge var indgivet af oppositionen i protest over praesident Macrons beslutning om at gennemtvinge sin pensionsreform.
Mandag aften stod det sidste slag om praesident Emmanuel Macrons staerkt kontroversielle pensionsreform.
Her tog den franske regering kampen op mod to mistillidsvota, begge indgivet af oppositionen i protest over, at praesidenten torsdag tvang sin pensionsreform igennem parlamentet uden et flertal gennem en saerlig mekanisme i den franske forfatning.
Macrons manøvre har rystet Den Femte Republik, som haerges af voldsomme demonstrationer og lammende strejker.
Pensionsreformen har alle dage vaeret omstridt i Frankrig, men protesten imod den eskalerede markant i torsdags, da regeringen gjorde brug af den såkaldte artikel 49.3 i den franske forfatning, som giver den mulighed for at gennemføre lovgivning uden et flertal i parlamentet.
Tidligt torsdag anedes en sejr ellers i horisonten for regeringen, da reformen blev stemt igennem ved flertal i parlamentets ene kammer, Senatet.
Men i kølvandet på flere krisemøder i Élyséepaladset valgte Macron i sidste øjeblik at benytte artikel 49.3 for at gennemtvinge reformen, da man i regeringen frygtede ikke at kunne mønstre flertal for den i parlamentets andet kammer, Nationalforsamlingen.
Som sidste stød mod reformen indgav både den midtersøgende partiliste Liot og det højreorienterede parti Rassemblement National derefter hvert sit mistillidsvotum mod den siddende regering, som kom til afstemning i Nationalforsamlingen mandag aften.
Alle forventninger om den franske regering og dens omstridte reforms forestående fald led dog et knaek mandag aften.
Ingen af de indgivne mistillidsvota opnåede de fornødne stemmer i Nationalforsamlingen. Med 278 stemmer for kom Liot’s mistillidsvotum dog taettere på end forventet. Der manglede blot ni stemmer.
Det efterlader Macrons kontroversielle pensions reform så godt som vedtaget, da kun forfatningsrådet eller en folkeafstemning nu kan saette en stopper for den.
Vidtraekkende reform
Konkret står Macrons pensionsreform til at haeve den nuvaerende franske pensionsalder gradvist fra 62 år til 64 år frem mod år 2030.
Reformen forlaenger også den periode, hvor lønmodtagerne skal indbetale for at opnå fuld pensionsudbetaling fra 42 år til 43 år, og gør ligeledes op med en raekke saerlige pensionsordninger for specifikke faggrupper.
Regeringen begrunder behovet for reformen med det stigende antal aeldre, som på sigt vil give underskud i det centraliserede franske pensionssystem, der omfatter både private og offentlige ansatte.
Premierminister Élisabeth Borne har tidligere haevdet, at den allerede forgaeldede franske stat vil vaere nødsaget til at låne 150 mia. kr. årligt for at kunne betale borgernes pension, hvis ikke reformen gennemføres.
Trods denne dystre prognose måtte premierministeren råbe for at overdøve protesterende parlamentsmedlemmer, da hun torsdag forsvarede regeringens kontroversielle forfatningsfinte over for en sydende vred Nationalforsamling.
»Vi kan ikke spille hasard med vores pensioners fremtid. Denne reform er nødvendig,« sagde Borne fra talerstolen.
Kritikken af pensionsreformen har b.la. gået på, at en forhøjet pensionsalder vil ramme dem med fysisk kraevende job hårdere, og at en forlaenget indbetalingsperiode vil gå ud over kvinder, der hyppigere end maend står uden for arbejdsmarkedet i laengere perioder, som oftest i forbindelse med børn.
Gadekampe i Paris
På den anden side af parlamentets mure er uviljen mod Macrons pensionsreform ligeledes udbredt, og i månedsvis har demonstrationer mod den raset.
Lørdag offentliggjorde avisen Le Journal du Dimanche en rundspørge, som viste, at 70 pct. af de adspurgte er utilfredse med praesident Macron.
Praesidentens popularitet har ikke ligget så lavt, siden protestbevaegelsen de gule veste gik i aktion i 2018.
I løbet af weekenden har voldsomme demonstrationer fundet sted i flere franske byer, og strejker blandt flere faggrupper, trafikblokader og en udbredt mangel på braendstof på landets tankstationer har sat republikken på den anden ende.
I Paris måtte myndighederne forbyde alle demonstrationer på den centrale Place de la Concorde, efter det kom til kampe mellem demonstranter og ordensmagten. Også i Lyon er flere demonstranter blevet anholdt efter sammenstød med politiet.
Praesident Macron har forholdt sig tavs, men forleden adresserede hans økonominister, Bruno Le Maire, protestbølgen i et interview med avisen Le Parisien.
»Reformen skal implementeres,« fastslog Le Maire og lagde vaegt på retten til at demonstrere, men understregede samtidig, at »vold ikke kan tolereres«.
Op til mandagens afstemninger forlød det, at flere parlamentsmedlemmer fra partiet Les Républicains var blevet forsøgt truet til at stemme for et mistillidsvotum mod regeringen. Det borgerlige parti stod til at kunne tippe vaegtskålen i afstemningerne.
Partiets formand, Éric Ciotti, fik henover weekenden vandaliseret sit kontor i byen Nice.
Ciotti, som havde beordret sine medlemmer at stemme imod mistillidsvotum, skrev efterfølgende på Twitter, at han »aldrig vil bøje sig for disciple af terror«.