Unge diagnostiserer sig selv via Tiktok: Hvis du klør dig selv i håret, har du nok angst

Selvdiagnoser af psykiske lidelser fylder mere og mere på Tiktok. »Meget bekymrende,« lyder det fra Børns Vilkår, som oplever en stigning i antallet af samtaler om psykisk mistrivsel på Børnetelefonen. I Dansk Selskab for Almen Medicin kalder formanden vi

Går du ind i et rum, men glemmer, hvad du kom for? Så har du nok adhd. Bider du negle, eller klør dig selv i håret? Så har du måske angst. Har du svaert ved at falde i søvn og er traet hele tiden? Ja, så kan det vaere tegn på en depression.

Sådan lyder budskabet i en raekke videoer om psykiske lidelser på Tiktok. Antallet af den slags videoer er steget markant, og tendensen er »meget bekymrende« lyder det fra Kathrine Elmose Jørgensen, der er digital medieekspert ved Børns Vilkår, som driver Børnetelefonen. Her oplever rådgivere flere henvendelser om selvdiagnosticering hver uge.

»På videoerne bliver normal adfaerd, som at du kan have svaert ved at koncentrere dig eller sidde stille, oversat til et symptom på, at du har adhd,« siger Kathrine Elmose Jørgensen og tilføjer, at henvendelserne om selvdiagnosticering hos Børnetelefonen er forskellige:

»Vi har børn, der henvender sig, fordi de reelt er bekymret for at have adhd, da de ikke kan sidde stille eller larmer i timerne. Der er børn, der ringer ind, fordi de er frustrerede over, at de voksne ikke vil lytte til dem, når de siger, at de har adhd, fordi de har taget en online test, eller genkender sig selv i bestemte symptomer, de har set online.«

Tigerdyret har adhd

Hos Børns Vilkår har man holdt øje med tendensen og Kathrine Elmose Jørgensen vurderer, at den har vaeret undervejs laenge. Videoerne har vaeret saerlig fremtraedende i USA, hvor rationalet bag lyder, at det er både dyrt og en lang proces at blive diagnosticeret af systemet. Derfor er det nemmere at diagnosticere sig selv, forklarer hun.

»Det er en tendens, der springer ud af en modstand mod og kritik af det psykiatriske system.«

En hurtig søgning på ord som ”adhd” eller ”depression” giver et hav af videoer. I de fleste tilfaelde amerikanske eller britiske Tiktok-brugere, nogle af dem med flere millioner følgere. Ud fra indholdet på profilerne lever mange selv med en psykisk lidelse og beretter om bestemte hverdagssymptomer.

Nogle er humoristiske med soundtracks fra kendte børneanimationsfilm, andre mere dystre, hvor Tiktok-brugere graeder til lyden af trist popmusik.

En anden udbredt type er ”stimmingvideoer”, hvor tiktokkere viser, hvordan man kan stimulere sig selv, hvis man f.eks. har autisme.

»Derigennem laerer man nogle symptomer at kende. Det kan vaere en hjaelp for dem, der har diagnosen. Men den nuance findes ikke i videoerne, som er lavet af unge, ikke professionelle,« siger Kathrine Elmose Jørgensen og peger også på en trend som illustrerer, at selvdiagnose henvender sig til helt små børn: ”Peter Plys-testen”.

»Det bliver formidlet i børnehøjde, selvom indholdet slet ikke er det.«

Som i andre magasintests skal man svare på en raekke spørgsmål for at få at vide, hvilken filmkarakter man er. Her personificerer Peter Plys-karaktererne psykiske lidelser. AEslet har en depression. Grisling har angst. Tigerdyret har adhd, og Jakob er skizofren. Hvis man søger på testen på Tiktok, dukker der en lang raekke videoer op, hvor unge reagerer på deres resultat.

Adhd-tests

Profilen ”Tiktokterapi” med over 71.000 følgere har lavet såkaldte adhd-tests, hvor man kan teste sin koncentrationsevne ved bl.a. at fokusere på en prik i midten af en cirkel af prikker, der blinker, eller en gul prik, som blinker i felt med tre prikker:

»Dette er ikke en adhd-test, men send den alligevel til dine venner for at teste dem for sjov,« siger Charlie Chrie, manden bag profilen, i videoen ”Har du adhd-symptomer?”.

I Center for adhd afviser psykolog og centerchef Marie Stegger Sørensen, at de to videoer kan bruges til at vurdere, om man har en opmaerksomhedsforstyrrelse.

»Det er noget pjat at kalde det en adhdtest,« siger hun, og forklarer, at man ikke kan bruge en koncentrationstest til at vurdere, om man har adhd.

»Personer diagnosticeret med adhd kan vaere gode til at fokusere på én bestemt ting, de er saerligt motiveret af, og derimod have svaert ved at holde fokus på noget, de ikke er motiveret af. Koncentrationsevnen er et meget lille udsnit, som testen tager fat i.

Den rammer på ingen måde den kompleksitet, en adhd-diagnose har,« siger Marie Stegger Sørensen.

En engelsk bruger, der kalder sig Alex David, med over 470.000 følgere, poster kun videoer om sin adhd. I en kort sketch beskriver han forskellige personlige scenarier, som f.eks. at han kan glemme, hvorfor han gik ind i et rum eller at vaere ubeslutsom.

»Der jo ikke noget som helst af det, han naevner, som vi ikke alle sammen kan genkende. Man kan ikke stille en diagnose ud fra de ting,« siger Marie Stegger Sørensen.

Charlie Chrie, psykoterapeut med en master i klinisk psykologi, står bag profilen Tiktokterapi. Han forklarer i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, at han i flere af sine videoer om psyke henviser til, at man skal kontakte en laege ved tvivl om en diagnose, og at han i begge videoer om adhd laver en »tydelig« disclaimer:

»Jeg udviser empati og forståelse for reaktionen på videoerne, men de er ikke blevet betragtet i den kontekst, de indgår i – nemlig at de er til for underholdningens skyld, som TikTok jo er en platform for. Derudover pointerer jeg i den ene video, både mundligt og skriftligt, at det ikke er en adhd-test og skriver, at det ”bare er for sjov” ved siden af titlen i den anden. Det er svaert at misforstå.«

Men ifølge Center for adhd er det uhensigtsmaessigt at tale gennem et diagnostisk sprog.

»Diagnoser beskriver mennesker, som har det rigtig vanskeligt og har store lidelser. I dag kan vi finde på at sige, at vi er stressede eller har lidt angst, men man kan godt vaere aengstelig uden at have angst, og man kan godt vaere distraet uden at have adhd. Det er som om, at vi mister fokus på det almenmenneskelige og kommer til at sygeliggøre os selv,« siger centerchefen Marie Stegger Sørensen.

»Det rene gift«

Og netop normaliseringen af diagnoser er noget, det fylder hos de børn, der henvender sig til Børnetelefonen, siger Kathrine Elmose Jørgensen:

»Nogle har selv har fået diagnosen gennem systemet og er frustrerede over, at det ikke laengere bliver taget så seriøst, fordi det pludselig er noget, alle kan have.«

Nogle profiler beskriver sig som psykoterapeuter med specialer i forskellige behandlingsmetoder såsom kognitiv adfaerdsterapi og poster videoer, hvor de giver forskellige råd til angst, depression og overtaenkning.

En dansk psykoterapeut, der poster videoer om mentalt helbred under navnet Bodytalks, linker i sin profil til sin hjemmeside, hvor man kan bestille tid til samtaleterapi hos ham. I en af videoerne lyder det bl.a., at det kan vaere tegn på angst, hvis man piller sig i håret, bider negle, spaender kaeben, ryster i kroppen eller bider sig i kinden.

Uautoriserede må gerne udføre behandling, men det er kun laeger og specialiserede psykologer, der må stille en diagnose. Ifølge Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin og praktiserende laege, kigger laeger ikke efter symptomer som dem i videoerne, når de diagnosticerer en patient med en angstlidelse.

»Vi kigger på, om de kan fungere fagligt og socialt i deres hverdag – om de har funktionsindskraenkning. Det er jo ikke et tegn på sygdom, at man f.eks. spaender i kaeberne. Det er i hvert fald ikke det, der skal udløse, at man taenker, man har en alvorlig sygdom,« siger Bolette Friderichsen, der mener, at at videoerne i nogle tilfaelde vaere »det rene gift« for et ungt menneske.

»Alle unge mennesker føler sig anderledes i perioder, er usikre på sig selv og kan saette spørgsmålstegn ved, om der er noget i vejen med dem. Derfor kan de hurtigt komme til at taenke på sig selv som syge, hvis de ser den type videoer.«

Det er et problem, hvis det opskraemmer en masse unge mennesker. BOLETTE FRIDERICHSEN, FORMAND FOR DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN

»I øjenhøjde«

Bolette Friderichsen ser videoerne som problematiske, hvis de fører til selvdiagnosticering, og der samtidig reklameres for et behandlingstilbud på profilerne.

»Man kan godt have en angstfølelse uden at have en angstlidelse. Hvis man klør sig selv i hovedet eller bider sig i laeben, skal man ikke kaste sig i armene på en Tiktokpsykoterapeut og betale penge for det. Det er et problem, hvis det opskraemmer en masse unge mennesker, som tror, der er noget i vejen med dem, fordi de kan spejle sig selv i videoerne. Hvis du har panikangst, generaliseret angst, psykotisk angst eller social angst, som alle kraever en specifik behandling, så er det en klinisk diagnose, og