Superligaen har sat rekord, når det kommer til flest fyringer i en saeson
Aldrig før er der faldet så mange fyringer i en superligasaeson. Eksperter haefter sig saerligt ved indførelsen af slutspillet som årsag.
Er lunten blevet kortere, holder traenerne ikke niveau, eller hvad søren er grunden?
Årsagerne kan vaere mange, men ikke desto mindre står det fast, at denne saeson er den med flest fyringer nogensinde i Superligaens 32-årige lange historie. Det viser en optaelling foretaget af Jyllands-Posten.
Rekorden blev slået mandag, da Erik Hamrén blev fyret som AaB-traener efter blot ét point i de seneste ni kampe. Dermed er seks traenere blevet fyret fra jobbet i landets øverste raekke, og det taler ind i en tendens, hvor man i disse år generelt ser flere fyringer.
Tager man de seneste tre saesoner, er 15 traenere blevet fyret, men kigger man på perioden fra sommeren 2013 til 2016, blev kun otte traenere afskediget.
»Det kommer ikke bag på mig, at der er flere fyringer. Men det er voldsomt i denne saeson. Det er bare ikke nemt at bestå som traener nu. Flere klubber har store forventninger til resultaterne, og når de ikke opnås, er fodboldens logik sådan, at man skifter traener,« siger Poul Hansen, fodboldekspert hos Viaplay.
Kedelig tendens
»Det er en kedelig tendens. Mange hold i Superligaen har den samme målsaetning, og så kan alle ikke få succes samtidig. Der er skabt et stort pres i klubberne, og nogle ledelser har svaert ved at finde den røde tråd i valget af traenere,« siger Kevin Stuhr Ellegaard, fodboldekspert hos Discovery og tidl. fodboldspiller i bl.a. Randers FC og Manchester City.
I denne saeson er det udelukkende traditionelle topklubber som FC København,
FC Midtjylland, Brøndby IF og AaB, der har fyret traeneren, og det er et udtryk for et større pres på resultater i disse klubber, mener Kevin Stuhr Ellegaard.
Både Kevin Stuhr Ellegaard og Poul Hansen haefter sig saerligt ved, at indførelsen af slutspillet, som deler Superligaen op efter 22 runder, er en del af årsagen, for så kommer der flere »naturlige skaeringspunkter« i løbet af saesonen.
»I det øjeblik, man har fire dårlige kampe, ligger man under ambitionerne. Klubberne er begyndt at købe dyrere ind, så der er en forventning til, at traeneren skal kunne få meget ud af en trup. Samtidig er økonomien ved en fyring ikke voldsom. Klubberne laver flere store spillersalg, som kan vaere med til at daekke udgifterne,« forklarer Poul Hansen.
Effekt ved fyring?
Ligger der noget i det med at fyre traeneren for at få en reaktion fra spillertruppen?
»Alle vil gøre deres bedste, for spillerne har også et job. Jeg køber ikke, at spillerne med en ny traener vil bevise, at de var bedre end under den fyrede traener.«
En undersøgelse af hollandske forskere fra Tilburg University har analyseret alle fyringer i Premier League fra 2000 til 2015. De sammenlignede klubbernes praestationer efter en fyring med andre klubber, som underpraesterede og undlod at skifte traener, og konklusionen var, at der ikke var nogen forskel på klubberne.
Samtidig viser en norsk undersøgelse af den norske liga, at hold, der beholdt traeneren over 15 kampe, fik 2,87 point flere end de klubber, som valgte at fyre traeneren.
Så hvorfor stadig fyre, når data siger noget andet?
»Det handler ikke bare om én ting. Alle traenerne på dette niveau er dygtige, så det handler om, at forventningsafstemningen med traeneren ikke har vaeret tydelig nok,« siger Kevin Stuhr Ellegaard.
Poul Hansen vurderer, at tendensen er kommet for at blive.
»Man vil gerne have en måde at spille på, som er attraktiv at se på. Man kan diskutere, hvad det er, men det har alle klubber en idé om. Kun små klubber kan nøjes med at vinde kampe, og selv det kan vaere svaert i en jaevnbyrdig liga,« siger han.