Reform vil ramme gymnasierne og yderområderne
Det forslag til en reform for de videregående uddannelser, som regeringen har fremlagt, rummer både gode og dårlige elementer. De gode består i planens mål om at skabe nye fleksible uddannelsesveje på universiteterne og styrke de såkaldte erhvervskandidatuddannelser ved at gøre det muligt at arbejde i en virksomhed, samtidig med at man studerer.
Til gengaeld er der mange tidsler i reformbuketten: For det første en forringelse af halvdelen af universitetsuddannelsernes kvalitet, isaer inden for humaniora og samfundsfag, ved at forkorte kandidatuddannelsen. For det andet et sandsynligt øget fravalg af velfaerdsuddannelserne til fordel for korte universitetsuddannelser med udsigt til en højere løn. Og for det tredje en efteruddannelsesstruktur, som vil gøre det endnu vanskeligere end i dag at rekruttere akademisk arbejdskraft til yderområderne.
Den overordnede idé med reformen er at skabe bedre forbindelser mellem universiteterne og arbejdsmarkedet og styrke erhvervsuddannelserne. Men her er det, at regeringen overser noget helt afgørende: Arbejdsmarkedet efterspørger kandidater med et højt fagligt niveau. Ikke overraskende er de store erhvervs- og industriorganisationer staerkt kritiske over for planen om at beskaere en lang raekke kandidatuddannelser med trekvart år.
Det ligger i kortene, at forringelserne isaer vil ramme de sprog- og kulturuddannelser, som vores erhvervsliv har større behov for end nogensinde, men som i forvejen er traengt i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Det ser umiddelbart ud, som om ”arbejdsmarkedet” i regeringens optik kun daekker det private. Men det offentlige arbejdsmarked har i lige så høj grad behov for kandidater med et højt fagligt niveau. Det gaelder for eksempel den del, jeg selv repraesenterer: de gymnasiale uddannelser.
Det forekommer mig, at der hersker en saer fordom i regeringen om, at det at laere et fremmedsprog og saette sig ind i andre nationers historie og kultur kraever en mindre indsats af de studerende end de ”hårde” fag inden for naturvidenskab og teknologi. Det er helt forkert. Det er benhårdt at tilegne sig faerdigheder og viden om fremmedsprog, og når de studerende dertil skal tilegne sig viden om disse samfunds litteratur, historie og kultur, kraever det mindst lige så meget som at blive laege, astrofysiker eller jurist. Desuden skal kandidaterne senere vaere i stand til at undervise og vejlede eleverne i at skrive opgaver, hvor de anvender faerdigheder og metoder, der skal gøre eleverne i stand til at gennemføre en uddannelse i et af universiteternes videnskabsfag. Det vil en gymnasielaerer ikke vaere i stand til uden selv at have afsluttet sin uddannelse med et forskningsbaseret og forskningskvalificerende speciale.
Den faglige fordybelse, som specialet forudsaetter, vil blive umulig, hvis den tid, der afsaettes til det, bliver skåret ned til blot et par måneder, sådan som der laegges op til. Så vil det bare blive en ny bacheloropgave. Lige så galt vil det gå med kandidaternes sproglige faerdigheder. På fremmedsprogsstudierne bliver der i dag kun undervist nødtørftigt i skriftlig sprogfaerdighed, og undervisning i mundtlig sprogfaerdighed har altid vaeret ikkeeksisterende. Hvis en studerende skal laere at beherske et fremmed sprog, kraever det derfor et laengere ophold i sprogområdet før eller i studietiden.
Derfor har studieordningerne i årtier vaeret indrettet, så der er mulighed for at tilbringe et semester som udvekslingsstudent i udlandet. Opholdet bruges samtidig til at tage fag, der svarer til dem, der bliver udbudt på deres eget universitet. På Aarhus Universitet, hvor jeg selv har vaeret tilknyttet, er der mulighed for at tilbringe tredje semester af kandidatstudiet i f.eks. Storbritannien, Irland, USA eller Canada. Men den mulighed vil nok falde bort i et kortere kandidatstudie. Og det vil desvaerre medføre, at eleverne på gymnasierne fremover vil møde laerere, der kun kan tale fremmedsprog på ”skoleniveau”. Det vil få endnu faerre elever end i dag til at vaelge sproglige studieretninger. Og heller ikke erhvervslivet vil vaere tjent med kandidater, der ikke er i stand til at tale et fremmedsprog flydende og ubesvaeret.
Dr.phil. og cand.mag., formand for Lemvig Gymnasium, Holstebro
Regeringen laegger op til muligheden for, at de studerende senere kan vende tilbage til studiet for at opnå de faerdigheder, de ikke fik i det forkortede studie. Men det vil praktisk kun kunne lade sig gøre, hvis deres efteruddannelse bliver betalt af deres arbejdsgivere, og de ikke selv skal rejse for langt for at få den. Derfor vil det betyde, at det bliver endnu svaerere for gymnasier, virksomheder og offentlige arbejdspladser i yderområderne at rekruttere ansatte. Det er vigtigt, at der i forbindelse med store reformer i forvejen bliver foretaget beregninger af konsekvenserne for bosaetningen i Danmark, så de ikke bidrager til en yderligere centralisering end den, der allerede er sket.