Jyllands-Posten

Ny fond vil ikke bremse en børsnoteri­ng af Lego

Den nye magtfaktor i Kirkbi, K2 Fonden, er ingen hindring for, at Kirk Kristianse­nfamilien i fremtiden børsnotere­r eller saelger Lego fra. Det fremgår af fundatsen for fonden.

- LONE ANDERSEN lone.andersen@finans.dk

Den nye, magtfulde fond i ejerkredse­n bag Kirkbipeng­etanken må aldrig prioritere familiens interesser højere end Kirkbis og Legos. Fonden skal heller ikke vaere en hindring for en børsnoteri­ng eller et salg, hvis det er det bedste for legetøjska­empen.

Det fremgår af den fundats, som familien Kirk Kristianse­n har lagt ned over den nye fond, K2 Fonden, der har fået 34 pct. af stemmerne i Kirkbi, som ejer 75 pct. af Lego.

»Fondens Ejeropgave skal ikke vaere til hinder for, at Fonden – med enstemmigh­ed i bestyrelse­n – kan støtte gennemføre­lsen af forretning­smaessigt begrundede strukturel­le aendringer i Kirkbi-koncernen eller Lego-koncernen, herunder børsnoteri­ng, fusion eller anden selskabsre­tlig omstruktur­ering,« står der i fundatsen.

Familien Kirk Kristianse­n har hidtil meget klart signaleret, at den ikke har nogen planer om at saelge legetøjsko­ncernen. Det gaelder stadig.

Det har Kjeld Kirk Kristianse­n senest gjort i bogen ”Mit liv med Lego”, hvor »han bestemt ikke kan lide at taenke på« scenarier som salg, opkøb eller børsnoteri­ng.

Men i bogen pointerer han også, at han ikke ønsker at laegge bånd på Legos fremtid, og det er svaert at forudsige, hvordan legetøjsve­rdenen ser ud om 50 år. Og en fundats er meget omstaendel­ig at aendre.

Fordi Lego ikke er til salg, er der ikke nogen, der seriøst har lavet regnestykk­et: Hvad kunne familien få for Lego, hvis den solgte?

Men Jyllands-Posten har talt med en raekke kilder i finansbran­chen, som henviser til, hvad Legos konkurrent­er handles til. Det er amerikansk­e Mattel og Hasbro, som begge er børsnotere­de selskaber og vaerdisaet­tes til 10-11 gange deres driftsover­skud.

Men fordi de to selskaber er mindre profitable end Lego, og fordi de ikke har samme historik i form af en stort set ubrudt vaekst i naesten 20 år, saetter finanskild­erne Lego til en højere pris.

Pris: 260-270 mia. kr.

Dertil kommer den ekstra vaerdi, der ligger i brandet Lego, som er et af verdens staerkeste varemaerke­r. Derfor vurderer flere kilder, at man skal gange Legos driftsover­skud med omkring 15 for at få en realistisk pris. Det vil saette en prisseddel på Lego på 260-270 mia. kr.

Men som sagt er snakken om børsnoteri­ng og frasalg alene relevant, fordi det i fundatsen er naevnt som en mulighed ude i fremtiden.

K2 Fonden vil ifølge Kirkbis oplysninge­r aldrig have en ejerandel i Kirkbi, der er større end den aktive ejer i familien. Det står ikke i fundatsen, men familien Kirk Kristianse­n har lavet en ejeraftale, hvor den slags kan vaere nedfaeldet.

Det blev besluttet allerede i 2016, at Thomas Kirk Kristianse­n er den aktive ejer i familien i fjerde generation.

I maj sker den mest markante del af generation­sskiftet, hvor Kjeld Kirk Kristianse­n formelt giver stafetten videre ved at traekke sig som bestyrelse­sformand for Kirkbi og overlade stolen til sin søn.

I mange år har Kjeld Kirk

Kristianse­n og hans tre børn ejet hver ca. en fjerdedel af aktierne i Kirkbi. Kjeld Kirk Kristianse­n har dog siddet med 62 pct. af stemmerne i virksomhed­en.

Men nu har han givet 34 pct. af stemmerne til fonden.

De sidste 28 pct. sidder han selv stadig med. Hvis han i forbindels­e med generation­sskiftet vaelger at give Thomas Kirk Kristianse­n de stemmer, vil sønnen som den mest aktive ejer sidde med 40 pct. af stemmerne og dermed mere end K2 Fondens 34 pct.

Af fundatsen fremgår det også, at K2 Fonden skal virke som en støttende faktor i forhold til familieeje­rnes ejerskab

 ?? ?? I dette forår giver tredje generation af Lego-ejere, Kjeld Kirk Kristianse­n, stafetten videre til sin søn, Thomas Kirk Kristianse­n. Han kommer til at eje Kirkbi sammen med sine to søstre, Sofie og Agnete – og en ny fond, K2 Fonden. Arkivfoto: Mathias Svold
I dette forår giver tredje generation af Lego-ejere, Kjeld Kirk Kristianse­n, stafetten videre til sin søn, Thomas Kirk Kristianse­n. Han kommer til at eje Kirkbi sammen med sine to søstre, Sofie og Agnete – og en ny fond, K2 Fonden. Arkivfoto: Mathias Svold

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark