Tilliden smuldrer – bankerne kraever højere renter af hinanden

De renter, som banker kraever for at låne penge til hinanden, er steget kraftigt. Nedsmeltningen i Credit Suisse har kostet dyrt på tillidskontoen.

De renter, som banker kraever for at låne penge til hinanden, er steget kraftigt på det seneste.

Det er ifølge kapitalforvalteren Formuepleje en direkte konsekvens af, at tilliden i banksektoren er smuldret, efter at Credit Suisse og Silicon Valley Bank er kollapset.

For halvanden uge siden kraevede bankerne 0,08 pct. i merrente for at låne ud til hinanden. Merrenten steg til 0,62 pct. i sidste uge, og er faldet til 0,49 pct. efter redningen af Credit Suisse.

Men det er stadig et højere niveau, end før Credit Suisse og Silicon Valley Bank i USA kom i livstruende problemer.

»Det viser i bund og grund, at det her er en tillidskrise. Det er klart, at det engagement, bankerne har med hinanden, bliver påvirket af, hvordan udsigten til stabiliteten i bankernes indlån er,« siger Otto Friedrichsen, aktiechef i Formuepleje.

Kunder traekker penge ud

Han peger på, at det for alvor gik galt for Credit Suisse, da det blev kendt i markedet, hvor store beløb kunder med indlån havde trukket ud af banken. Kunderne haevede mere end 830 mia. kr. sidst i 2022, mens der også blev trukket store beløb ud i sidste uge.

Den rente, bankerne opkraever af hinanden, kaldes for interbankrenten.

»Når en banks kapitalgrundlag begynder at blive udfordret, er det ligegyldigt, hvor meget kapital banken har. Har man ikke indlånet fra kunderne, har man ikke nogen bank. Det er den problematik, som interbankrenterne forholder sig til,« siger Otto Friedrichsen.

Skader bankerne

Ifølge konsulenthuset Steno Research er problemstillingen, at kunder har trukket penge ud af bankerne det seneste stykke tid. Det går ud over bankernes kapitalgrundlag.

»Bankernes renter på indlån er meget lave i forhold til renten på kortløbende statsobligationer. Når denne forskel er for stor, vil der vaere en naturlig afgang af penge fra banker over mod statskassen,« siger Andreas Steno, partner og direktør i Steno Research.

Han frygter, at situationen bliver vaerre, med mindre centralbankerne kommer bankerne til undsaetning og saenker renten.

»Nogle banker kan ikke tåle at haeve deres indlånsrente, fordi det går for meget ud over indtjeningen. Konklusionen er, at centralbankerne kan vaere nødt til at stoppe rentestigningerne eller endda begynde at saenke renterne for at hjaelpe bankerne,« siger Andreas Steno.

Han understreger, at renten på interbankmarkedet ikke er i naerheden af niveauet under finanskrisen. Dengang var merprisen fem eller seks gange så høj som i dag.

Systemet er dog stadig stresset, og det får markedet til at søge efter flere svage led i kaeden.

»Det er realistisk, at flere banker kommer i vanskeligheder, hvor det bliver nødvendigt at finde løsninger. Det kan føre til flere overtagelser af svage banker gennem halvoffentlige handler,« siger Andreas Steno.

Ifølge bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, er det naturligt, at renterne er steget.

»Det er ikke overraskende. Med alt det, den globale banksektor har vaeret igennem, ville det naesten vaere et mysterium, hvis man ikke så det udtrykt i interbankrenterne,« siger Ulrik Nødgaard, direktør i Finans Danmark.

Ifølge ham rokker det dog ikke grundlaeggende ved tilliden til bankerne.

»Interbankrenterne er ikke sprunget op i skyhøje niveauer, så jeg tager det ikke som udtryk for, at der er stigende mistillid i forhold til danske banker. Men det er klart, at det ikke er gode nyheder, der er kommet den seneste uge,« siger Ulrik Nødgaard.

Sydbanks bankanalytiker vurderer, at investorerne betragter den europaeiske banksektor som solid.

»Man vil forsøge at støvsuge markedet for andre banker, som har det skidt og kan få brug for hjaelp. Men jeg forventer, at frygten gradvist aftager, i takt med at det går op for de fleste, at banksektoren generelt har det godt, og at der indtil nu har vaeret tale om separate og specifikke bankkrak,« siger Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank.

Han tror, at branden allerede er slukket.

»Men der er selvfølgelig en risiko for, at en brand kan sprede sig, fordi gnister rammer noget andet, som kan braende. Der er derfor stadig mulighed for, at nogle banker vil opleve lignende problemer, men generelt er bankerne i Europa velpolstrede,« siger Mikkel Emil Jensen.