Redningen af Credit Suisse kan ramme danske banker
Vaerdien af den livsvigtige obligationsfinansiering i bankerne er faldet kraftigt, efter at aktionaerer stilles bedre end obligationsejere i den kriseramte Credit Suisse. Et retsopgør kan vaere på vej.
Det kan blive dyrt for danske banker og deres kunder, at de schweiziske myndigheder har valgt en højest overraskende model til at redde den kriseramte storbank Credit Suisse.
Mens aktieinvestorer får daekket en del af deres investering, står en stor gruppe obligationsejere til at miste alle deres penge. Det kan gøre det svaerere – og dyrere – for banker fremover at skaffe den nødvendige finansiering via obligationer.
»Det kan blive dyrere for bankerne at finansiere sig, og det vil få dem til at haeve renten over for såvel erhvervssom privatkunder,« siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.
Maj Invests obligationsekspert er enig i, at det kan blive dyrere for hr. og fru Jensen at vaere bankkunde oven på UBS’ opkøb af Credit Suisse.
»Kurserne på AT1-obligationer er faldet markant her dagen efter, og hvis dette er det nye niveau, vil det blive meget dyrere for bankerne at finansiere sig. Det vil føre til rentestigninger for hr. og fru Jensen,« siger Gustav Bundgaard Smidth, obligationschef i Maj Invest.
Obligationsinvestorer er normalt bedre sikret end aktieinvestorer, og må derfor tage til takke med et lavere forventet afkast. Det har de schweiziske myndigheder vendt op og ned på med redningen af Credit Suisse.
120 mia. i obligationer
I forbindelse med at konkurrenten UBS overtager den kriseramte bank, får aktieinvestorer i Credit Suisse daekket 23 mia. kr. af deres investering. Obligationsinvestorer har skudt 120 mia. kr. i AT1obligationer, som nedskrives til 0 kr. Banker bruger AT1obligationer til at finansiere deres forretningsmodeller, og finansmarkederne har reageret prompte på Credit Suisse-redningen ved at sende prisen på AT1-obligationer ned med 16 pct.
»Det er en reaktion på redningen af Credit Suisse, hvor aktionaerer de facto saettes foran AT1-investorer. Det er højst kontroversielt, og det reagerer markedet på,« siger Otto Friedrichsen, aktiechef i Formuepleje.
Det store spørgsmål bliver, om investorerne vil se Credit Suisse-løsningen som en enestående begivenhed, eller om de frygter, at det er en ny praksis, at obligationer stilles dårligere end aktier, når banker er i livstruende problemer.
»Hvis det danner praecedens, er AT1-obligationer ikke en kilde til bankfinansiering fremover. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil blive udfordret,« siger Otto Friedrichsen.
Ikke en model for Europa
Den store uro har fået den europaeiske bankmyndighed EBA til at reagere. Mandag fastslog den, at der ikke bliver tale om samme model til at redde banker i EU som i Schweiz. EBA oplyser, at aktieinvestorer er de første til at absorbere tab, og investorer med AT1-obligationer skal først holde for, når aktieinvestorer har tabt alt.
Samtidig understreger EBA, at den kapital, som obligationsejere stiller til rådighed, er »en vigtig komponent i de europaeiske bankers kapitalstruktur.«
Der er allerede forlydender om, at nogle investorer med AT1-obligationer i Credit Suisse, herunder hedgefonde, vil laegge sag an.
Goldmann Sachs bliver naevnt som en af de kapitalforvaltere, der er i gang med at opkøbe AT1-obligationer i Credit Suisse. De er med den valgte redningsmodel som udgangspunkt vaerdiløse, men hvis et juridisk efterspil underkender modellen, kan de genvinde en del af deres vaerdi.