Dansk økonomi står til en blød landing

Den fortsat høje vaekst har fået flere til at frygte en endnu hårdere recession i 2024, fordi inflationen ikke bliver lav nok. Dog er der ikke meget i dansk økonomi, der giver anledning til at tro dette.

Sidst i februar kom der nye BNP-tal fra Danmarks Statistik. De viste, at vaeksten fortsatte i fjerde kvartal med en stigning på 0,9 procent.

Den afmatning, som de fleste økonomer har spået siden februar 2022, udebliver dermed fortsat.

Et af de mere atypiske traek ved bnp-vaeksten i 2022 var, at den ikke fik hjaelp af det private forbrug. Under normale omstaendigheder traekker det private forbrug en god del af bnp-vaeksten, og det er ikke set tidligere, at bnp-vaeksten har vaeret så høj, mens det private forbrug er faldet så meget.

Det skyldes naturligvis den voldsomme inflation, der har ramt husholdningerne saerligt hårdt trods godt polstrede opsparinger efter corona.

Inflationen er dog ved at aftage. I en ny prognose forventer AE, at inflationen vil vaere omkring 2,5 pct. igennem 2024. Den faldende inflation vil også have indflydelse på det private forbrug, der forventes at komme op i gear igen i slutningen af 2023 og dermed bidrage til BNP-vaeksten.

Men den fortsat høje vaekst har fået flere økonomer til at frygte, at inflationen ikke bliver lav nok, hvilket ifølge dem vil betyde, at recessionen kommer endnu hårdere i 2024 i stedet.

Det er altid svaert at spå – isaer om fremtiden – men lad mig bidrage med lidt mere beroligende tanker. Inflationen er støt og roligt på vej ned. Kerneinflationen er fortsat på vej op, men det skyldes primaert indirekte effekter af energiprisernes himmelflugt sidste år. Det viser Nationalbanken i sin nyeste prognose.

Kerneinflationen eksklusive bidraget fra energi lå ifølge Nationalbanken omkring 2,5 pct. i slutningen af 2022. Det er altså ikke alarmerende på nogen måde.

Ser vi på råvarepriserne, herunder på energi, så er de tilbage på niveauet, før Rusland invaderede Ukraine. Da råvarepriserne steg, øgede det virksomhedernes omkostninger ved at producere,

Cheføkonom i Arbejderbevaegelsens Erhvervsråd